Rijeka vs FC Midtjylland (27/8) - Odds og spilforslag
FC Midtjylland tager en tur til Kroatien i et forsøg på at forsvare en 2-0-føring. Rijeka er et presset mandskab, der er tvunget til at komme fremad. Kroaterne har lykkedes med at tage tre 1-0-sejre i Conference League-kampene, men det vil altså ikke være tilstrækkeligt i denne omgang. Se odds og spilforslag til Rijeka mod FC Midtjylland her.
Rijeka - FC Midtjylland odds
Resultat-oddsene er forholdsvis jævne. Hvis Rijeka formår at vinde på eget græs, er der odds 2,95 på højkant. Tager FC Midtjylland back-to-back sejre, kan du få din indsats 2,42 gange igen. Undersøg selv odds-markedet vha. tabellen nedenfor.
Odds boost
| Væddemål | Odds | Bookmaker | |
|---|---|---|---|
| Dobbeltchance: Rijeka eller uafgjort + Over 9,5 hjørnespark i alt | 2.90 | 3.35 | |
Spilforslag: FC Midtjylland vinder (indsats tilbage ved uafgjort) til odds 1,70 hos Unibet*
Det taler for:
- Rijeka har ikke været overbevisende i den nye sæson, hvor Matjaz Kek er ny mand på sidelinjen. De tog 1-0-sejre mod Derry City (x2) samt mod Ilves, mens returopgøret endte 1-1. I ligaen har de vundet 2-1 over oprykkere Rudes og forrige sæsons 6’er, Istra. De tabte mod bronzevinderne, Varazdin.
- Midtjylland kommer fra en stærk europæisk 25/26-sæson. De vandt fem kvalifikationskampe og spillede én uafgjort, mens de vandt seks ud af otte og kun tabte ude mod Roma i gruppespillet. De vandt endda også ude mod Nottingham Forest i den første knockout-runde.
- FCM tabte altså kun 2/16 Europa League-kampe i den forgangne sæson. I Superligaen 25/26 blev det kun til 4 nederlag i 32 opgør. På tværs af EL og Superligaen tabte de altså kun 12,5% af deres kampe.
- Midtjyllands niveau svarer ikke til Conference League. Man kan i min optik udelukkende pege på de dumme røde kort mod Besiktas som årsagen til, at Ulvene ligger “hernede”. De er stærkere end langt størstedelen, hvis ikke alle modstandere, de møder i Conference League.
- Midtjylland har naturligvis det bedre udgangspunkt af de to mandskaber. Og med holdets kvaliteter, tror jeg på, at Ulvene i højere grad kan afgøre, hvordan kampen kommer til at se ud. De er ikke tvunget til at jagte mål, og derfor kan de fokusere på kontrol og defensiv stabilitet.
Vær opmærksom på:
- Rijeka har vundet alle fire hjemmebanekampe denne sæson. I weekenden slog de Istra med 3-2, hvilket muligvis sparkede lidt ekstra liv ind i offensiven.
- Mike Tullberg siger, at han forventer, at både Osorio og Franculino er væk, når transfervinduet lukker. Hvis der er transfers lige om hjørnet, kan man sætte spørgsmålstegn ved motivationen samt hvor risikovillige FC Midtjylland er med de to nøgleprofiler.
- FC Midtjylland kan teknisk set leve med et 1-0-nederlag. Skulle de komme bagud, er det ikke garanteret, at de presser på for at udligne igen.
Optakt: Gammel kending vender retur
Spanske Victor Sanchez, der tidligere har stået i spidsen for klubber som Olympiacos, Real Betis og Malaga, fik tøjlerne i Rijeka i sommeren 2025.
Forventningerne var høje, da klubben vandt den kroatiske liga i den forgangne sæson. Men under spanske Sanchez blev det kun til en 4. plads i den hjemliga liga, og derfor valgte Rijeka at skifte ud på trænerbænken igen.
Denne gang har ledelsen fået slovenske Matjaz Kek ind som træner. En gammel kending. Kek har tidligere stået ved roret i Rijeka. Han var ansat i klubben fra februar 2013 til oktober 2018.
Dinamo Zagreb havde på daværende tidspunkt et jerngreb om HNL. Klubben sluttede altså på 2. pladsen hele fire gange, mens de sikrede sig guldet i 16/17-sæsonen.
Matjaz Kek var dog allerede en erfaren mand, inden han kom til Rijeka. Han stod nemlig i spidsen for det slovenske landshold fra 2007-2011. Samme opgave bød sig i november 2018, hvor han forlod den kroatiske klub til fordel for Slovenien.
Nu er han tilbage i håbet om at genetablere magt i HNL. Men hvis klubben vil sigte efter både national og international succes i 26/27-sæsonen, skal Rijeka passere FC Midtjylland i den afgørende playoff-runde.
Er tiden kommet for Dario Osorio?
Tilbage i august 2023 fik FC Midtjylland et nyt, ungt ansigt tilføjet til truppen. Den daværende 19-årig Dario Osorio blev hentet for omkring 4,5 mio. pund fra Universidad de Chile.
Allerede i sin første sæson i Danmark, optrådte chileneren i 23 kampe, hvor det blev til 8 mål og 2 assists. Gradvist fik han en mere prominent rolle på FCM-holdet.
Forrige sæson blev til Osorios bedste sæson i karrieren, hvilket man naturligvis også håber på for en spiller under udvikling. Det blev til 6 mål og 6 assists i 28 Superliga-kampe, mens han også blev noteret for 3 mål og 2 assists i Europa League-optrædenerne.
Som det blev nævnt ovenfor, er FC Midtjyllands cheftræner selv overbevist om, at Dario Osorio tager skridtet videre inden sommer-transfervinduet lukker. Mike Tullberg er sågar også overbevist om, at chileneren får en flot karriere.
Ifølge Transfermarkt har flere klubber været varme på den unge kantspiller. Angiveligt skulle portugisiske klubber som Benfica og Porto være interesserede, mens store engelske adresser også har været i omtale.
Herunder giganterne, Manchester City, der fylder mest i medierne i forbindelse med en potentiel Osorio-transfer.
Tager man rygterne for gode varer, tyder det ikke på, at Dario Osorio mellemlander på sin vej til en europæisk storklub. Men vil det være en fejl? Passer hans profil bedre til en gradvis introduktion til fodboldens øverste niveau?
Forventede startopstillinger
- Rijeka: Todorovic - Orec, Majstorovic, Barco, Devetak - Pavic, Dantas - Gojak, Fruk, Jankovic - Adu-Adjei
- FC Midtjylland: Olafsson - Kristensen, Jensen, Sørensen - Osorio, Billing, Bravo, Castillo, Byskov - Dju, Cho
Tilføj kommentar