Quick Casino lancerer i Danmark
Efter omkring tre år på det svenske marked er Quick Casino nu officielt lanceret på det danske spilmarked. Det gør de i samarbejde med Soft2Bet og deres whitelabel-løsning, der placerer dem under samme licens som Betoro og Soft2Bets egne brands.
Ny bookmaker, velkendt platform
Efter et lille tilløb, hvor de lige skulle have deres app færdigudviklet, har Quick Casino nu officielt åbnet dørene til deres nye, danske forretning.
Selvom navnet umiddelbart indikerer noget andet, så lancerer Quick Casino også med en sportsbook. Her ser vi i grove træk samme dækning som på de øvrige platforme, der benytter samme oddsleverandør. Oddsene kan dog variere en anelse.
Layout, funktioner og den generelle brugeroplevelse vil ligeledes være genkendelig, for dem, der har spillet på søstersiderne med samme platform.
For en spiludbyder som Quick Casino kan det være en fordel at lancere med en gennemtestet løsning, mens de til gengæld må kæmpe lidt ekstra for at skille sig ud, når grundproduktet i høj grad ligner konkurrenternes.
100% op til 1.000 kr. i velkomstbonus
Quick Casino lancerer med 100% op til 1.000 kr. i velkomstbonus til alle nye spillere. Bonussen til sport kan aktiveres, når man har spillet hele sin første indbetaling til minimum odds 1,50.
Herefter skal den samlede værdi af indbetaling og bonus gennemspilles 5 gange til minimum odds 2,00 på enkeltvæddemål og minimum odds 1,50 pr. valg på multivæddemål.
Eksempel: Indbetal og spil for 1.000 kr., få 1.000 kr. i bonus og gennemspil 5 x (1.000 kr. + 1.000 kr.) = 10.000 kr.
Hver kupon bidrager med maks. 500 kr. til omsætningskravet og kun det første væddemål på hver kamp bidrager.
Quick Casino lægger sig med denne odds bonus fornuftigt i svinget for dem, der foretrækker indbetalingsbonusser over f.eks. freebets.

Snerally, shorts og kontante belønninger
Quick Casinos helt store ting er snerally. Man skal ikke bruge mange øjeblikke på deres hjemmeside eller app før man er blevet introduceret til deres maskot: En rallybil med hækspoiler og Quick Casino wrapping.
Den viser sig også i forskellige varianter i Quick Casinos svar på Betinias byer, CampoBets trofæer og Betoros samlekort. Hos Quick er det nemlig forskellige rallybiler, du samler dele til.
Quick Casino belønner med kontanter i stedet for free spins og free bets, når du indløser optjente mønter for dele til dine rallybiler. Når du har samlet alle delene til en bil, giver det kontante belønninger på 600 - 9.997,50 kr. - udover de kontanter hver enkelt del giver.
Derudover lancerer Quick Casino med et menupunkt, der hedder “Shorts”. Det er et forsøg på at imitere Instagram Reels, Youtube Shorts og TikTok med videoer af store gevinster vundet på diverse spilleautomater.
Hvor meget betyder brandet, når produktet er det samme?
Det bliver spændende at se, hvordan Quick Casino vil forsøge at differentiere sig fra andre bookmakere på markedet - særligt deres søstersider under Denix Limited-licensen.
Når bookmakere er baseret på samme platform, ligger forskellen typisk i kampagner, kundesupport, belønningsprogrammer og branding.
Da Quick Casino i øjeblikket tilbyder stort set samme velkomstbonus, kampagner og belønningssystem som f.eks. Betoro, er der i princippet kun branding og kundesupport tilbage. Og er det nok i længden?
Det bliver næppe svært for Quick Casino at tiltrække nye spillere. Men spørgsmålet er om et fokus på snerally, kontante belønninger og shorts er nok til også at fastholde dem, der registrerer sig.
Hvad tror I? Del gerne jeres førstehåndsindtryk af og forventninger til Quick Casino, hvis de skal være en af jeres go-to spiludbydere fremadrettet.

Tilføj kommentar