Søndag klokken 17.00 spilles der sidste spillerunde i Premier League 2021/2022-sæsonen. BetXpert giver dig her et overblik over, hvem der har noget at spille for. 

Ræset om at vinde Premier League 2021/2022 bliver afgjort på allersidste spillerunde. Den finder sted nu på søndag klokken 17.00. Manchester City har det hele i egne hænder, men skulle de snuble, står Liverpool formentlig klar til at snuppe titlen for næsen af dem. 

Foruden mesterskabet er der også spænding om de europæiske pladser samt den sidste nedrykningsplads. 

Premier League-stilling inden sidste spillerunde

Her kan du se stillingen i Premier League, inden sidste spillerunde finder sted søndag fra klokken 17.00, hvor alle ti kampe spilles samtidig. 

Premier League-stilling efter 37 spillerunder Vundet Uafgjort Tabt Point

 1) Manchester City

28 6 3 90
 2) Liverpool 27 8 2 89
 3) Chelsea 20 11 6 71
 4) Tottenham 21 5 11 68
 5) Arsenal 21 3 13 66
 6) Manchester United 16 10 11 58
 7) West Ham 16 8 13 56
 8) Wolverhampton 15 6 16 51
 9) Leicester 13 10 14 49
 10) Brighton 11 15 11 48
 11) Brentford 13 7 17 46
 12) Newcastle 12 10 15 46
 13) Crystal Palace 10 15 12 45
 14) Aston Villa 13 6 18 45
 15) Southampton 9 13 15 40
 16) Everton 11 6 20 39
 17) Burnley 7 14 16 35
 18) Leeds 8 11 18 35
 19) Watford 6 5 26 23
 20) Norwich 5 7 25 22

1-4: Champions League-gruppespil
5-6: Europa League-gruppespil
7: Conference League-kvalifikation
18-20: Nedrykning

Ved pointlighed er reglerne i Premier League som følger:

  • Målforskel for hele sæsonen
  • Antal mål scoret i sæsonen
  • Indbyrdes opgør (point)
  • Antal mål scoret i indbyrdes opgør
  • Playoff-kamp på neutral grund arrangeres, hvis holdene stadig ligger helt lige

Brentford – Leeds

Danskerkolonien i Brentford har udspillet deres rolle i denne Premier League-sæson. De ligger p.t. nummer 11 og kan hverken nå de europæiske pladser eller nedrykningspladserne. Det må siges at være en stor succes for den lille Londonklub. 

Formen er tilmed god hos ”Bierne”, der kun har tabt to ud af deres seneste ti kampe; heraf er de seneste to vundet. Den gode stime er ikke mindst takket være godt spil, mål og assists fra danskerne Christian Nørgaard og Christian Eriksen. 

Leeds har det knap så komfortabelt. De ligger på den øverste af de tre nedrykningspladser og har hårdt brug for at vinde denne kamp, hvis de vil overleve. Hertil kommer, at de er afhængige af Burnleys resultat hjemme mod Newcastle, som ikke har noget at spille for. 

Vinder Burnley kampen, er Leeds færdige i Premier League. Spiller Burnley uafgjort, klarer Leeds frisag, såfremt de vinder. Taber Burnley, overlever Leeds, hvis de blot får uafgjort med hjem fra London. 

Leeds’ form er tæt på at være elendig, da de kun har fået to point i deres seneste fem kampe. De skal med andre ord formentlig hive noget ekstra op af hatten denne søndag, hvis de vil bevare status af et Premier League-hold. 

Odds på Brenford – Leeds

Her får du de bedste odds til Brentford – Leeds.

1X2 odds, Brentford - Leeds, Søn. 22. maj. 2022 kl. 17:00

Selvom det er Leeds, som spiller for livet i Premier League, har bookmakerne alligevel Brentford som smalle favoritter. 

Burnley – Newcastle

Burnleys situation er nærmest lige blevet beskrevet oppe i Leeds-kampen: De ligger lige over stregen og skal have en sejr i denne kamp for at være sikre på overlevelse. Uafgjort kan også være nok, så længe Leeds ikke vinder ude over Brentford, der ikke har det store at spille for. 

Et nederlag til Burnley kan også være rigeligt, men det kræver, at Brentford slår Leeds. 

Formen er ikke god hos Burnley, der blot har fået ét point i de seneste tre kampe. 

Alt imens har Newcastle kun æren at spille for. De ligger solidt plantet midt i tabellen og kan gå på sommerferie velvidende, at der nok sker en hel masse på transferfronten hen over sommeren. 

Formen er lidt op og ned for de sort- og hvidstribede. De sætter gerne små stimer af henholdsvis nederlag og sejre i søen, så de er lidt svære at blive kloge på. 

Newcastle-spillernes største motivation for kampen må næsten være, at de skal vise manageren, at de er gode nok til at være med i det kommende storsatsende projekt. 

Odds på Burnley – Newcastle

Her får du de bedste odds på Burnley – Newcastle. 

1X2 odds, Burnley - Newcastle, Søn. 22. maj. 2022 kl. 17:00

Med tanke på, at Newcastles sæson praktisk talt er ovre, og du kan få odds 2+ på Burnley, der spiller for livet i den bedste række, ligger der måske et godt spil på hjemmeholdet her. 

Crystal Palace – Manchester United

Crystal Palace ligger nummer 13, og det kan der godt blive ændret på et par pladser både den ene og den anden vej. Alt i alt er det dog kun sekundære og nærmest ligegyldige pladser, vi snakker om. 

Derfor er hjemmeholdets største motivation nok, at de gerne vil sige tak til hjemmefansene for en udmærket sæson. Formen er tilmed fin med kun ét nederlag i de seneste fem kampe. Den tabte kamp kom i torsdag, hvor de led nederlag på 2-3 ude mod Everton – dette endda efter at have ført med 2-0. 

Manchester United er sikre på at blive nummer seks, hvor de ligger nu, eller nummer syv. Der er dog en stor forskel på, om det bliver det ene eller andet. 6.-pladsen giver direkte adgang til Europa League-gruppespillet, mens en 7.-plads vil betyde en tur i Conference League-kvalifikationen. Der er både penge og prestige til forskel, så ”De Røde Djævle” bør være meget motiverede til denne kamp. 

Det er kun West Ham, der kan nå at overhale dem, og dem er der to point ned til. Uheldigvis for Manchester United har de en ringere målforskel end londonerne, hvorfor de ikke kan sikre sig 6.-pladsen med et uafgjort resultat – så er de i hvert fald afhængige af, at West Ham højst får uafgjort ude mod Brighton, som ikke har noget at spille for. 

Med andre ord: Hvis West Ham vinder ude over Brighton, skal Manchester United vinde for at fastholde 6.-pladsen. Spiller West Ham uafgjort eller taber, er 6.-pladsen Manchester Uniteds uagtet resultatet af egen kamp.

Odds på Crystal Palace – Manchester United

Her får du de bedste odds til Crystal Palace – Manchester United

Both Teams to Score odds, Crystal Palace - Manchester United, Søn. 22. maj. 2022 kl. 17:00

Selvom det kun er udeholdet, der har noget at spille for, forventer bookmakerne ikke, at de får noget foræret på Selhurst Park. Det forventes således at se begge hold på måltavlen på søndag. 

Liverpool – Wolverhampton

Liverpool har stadig en chance for at vinde mesterskabet. Det kræver i første omgang, at de selv slår Wolverhampton, som intet har at spille for. 

Jürgen Klopp og kompagni kan dog ikke selv afgøre det med en sejr. De er samtidig afhængige af, at Aston Villa, der ikke har noget at spille for, får point med hjem fra Manchester Citys hjemmebane. 

Det bør ikke blive den store sag for Liverpool at vinde, men det er straks mere tvivlsomt, om de får hjælp fra Aston Villa. 

Wolverhampton har som nævnt ikke noget at spille for, og de ender enten som nummer otte, ni eller ti. 

Odds på Liverpool – Wolverhampton

Her får du de bedste odds til Liverpool – Southampton

Over/Under odds, Liverpool - Wolverhampton, Søn. 22. maj. 2022 kl. 17:00 Linje: 3.5

Kun sejren tæller for Liverpool. Får de meldinger om, at tingene går deres vej i Manchester City-kampen, kan det være, de stopper lidt op og forsvarer en eventuel føring hjem. Ellers er det vel mest sandsynligt, at de vil slutte godt af og kværne på i det meste af kampen. 

Norwich – Tottenham

Norwich er for længst rykket ned i The Championship, hvorfor de ikke har det store at spille for i denne kamp. Der skal dog nok være spillere, som vil være ivrige efter at bevise sig; enten overfor egen klub eller for potentielle bejlere. 

Tottenham har derimod noget at spille for, nemlig 4.-pladsen, som giver adgang til næste sæsons Champions League-gruppespil. Pierre-Emile Højbjerg og kompagni skal blot have uafgjort i denne kamp for at sikre sig 4.-pladsen. 

Taber Tottenham, kan Arsenal, der er to point efter, stadig nå at hente dem, hvis de vinder hjemme mod Everton, som ikke har noget at spille for. Spiller Tottenham uafgjort, mens Arsenal vinder, ender begge mandskaber på 69 point. I det tilfælde trækker de hvidklædte det længste strå via en bedre målforskel. 

Odds på Norwich – Tottenham

Her får du de bedste odds til Norwich – Tottenham

1X2 odds, Norwich - Tottenham, Søn. 22. maj. 2022 kl. 17:00

Det ses tydeligt på oddsene, at det er Tottenham, som har noget at spille for. Spørgsmålet er så, om det også bliver tydeligt på banen søndag klokken 17.00?

Brighton - West Ham

Brighton har ikke andet end placeringen i tabellen at spille for i denne 38. spillerunde mod West Ham. Brighton er lige nu på 10.-pladsen og har 48 point, og med en sejr her kan de potentielt ende på 9.- eller 8.-pladsen, såfremt resultaterne flasker sig.

Gæsterne fra West Ham er sikret europæisk fodbold fra næste sæson, men en sejr ude mod Brighton og et United-pointtab mod Crystal Palace, vil betyde, at West Ham overhaler Manchester United i tabellen og dermed tager Europa League-pladsen på bekostning af holdet fra den røde del af Manchester. 

West Ham har nemlig en bedre målscore end United. Manchester Uniteds målscore er decideret jammerlig og lyder på 57:56 her inden sidste spillerunde. West Hams er på 59:48. 

Da de to mandskaber mødtes i december 2021, endte det 1-1.

Odds på Brighton - West Ham

Nedenfor finder du de bedste odds på Brighton - West Ham.

Leicester - Southampton

Hverken Leicester eller Southampton har noget at spille for i denne kamp. Leicester er sikre på at ende i top-10, og Southampton ligger nummer 15 og kan ikke slutte højere end det, mens Leicester ligger nummer ni med 49 point.

Rodgers' mandskab kan godt nå Wolves på 8.-pladsen, og det giver et par ekstra millioner pund at slutte der, så Leicester vil trods alt formentlig være en kende mere motiverede her end Southampton.

Det omvendte opgør på St. Mary's i december endte 2-2. 

Odds på Leicester - Southampton

Herunder finder du de bedste odds på Leicester - Southampton.

Manchester City - Aston Villa

Manchester City kan søndag selv afgøre, om de skal vinde det engelske mesterskab for ottende gang i klubbens historie. Vinder de hjemme mod Aston Villa, er de engelske mestre. Det burde de alt andet lige være i stand til, men Liverpool har lagt pres på City i form af deres sejr ude mod Southampton i tirsdagens kamp, og Klopps tropper er kun et point efter i tabellen. 

Liverpool skal vinde deres kamp hjemme mod Wolves for at bevare håbet om det engelske mesterskab, da de har dårligere målscore end City. 

City er dog storfavoritter til at vinde hjemme mod Aston Villa, og det er svært at forestille sig, at de skulle smide mesterskabet her. Det tror bookmakerne heller ikke meget på, som det kan ses herunder.  

Da Villa og City mødtes på Villa Park tilbage i december, vandt Manchester City med 1-2 på mål af Rúben Dias og Bernardo Silva. 

Odds på City - Aston Villa

Her kan du se de bedste odds på Manchester City - Aston Villa. 

Chelsea - Watford

Chelsea er sikre på Champions League-bold i den kommende sæson, og de er også sikre på at slutte på 3.-pladsen i rækken. Skæbnen er også afgjort for søndagens gæster fra Watford. De skal en tur ned i Championship fra næste sæson.

Dermed har ingen af holdene noget som helst at spille for i denne sidste spillerunde i Premier League.

Da Watford og Chelsea mødtes i december, sejrede Chelsea med 1-2 på mål af Mason Mount og Hakim Ziyech.

Odds på Chelsea - Watford

Nedenfor finder du Chelsea - Watford odds.

Arsenal - Everton

Everton sikrede sig torsdag aften Premier League-overlevelse ved at vinde 3-2 hjemme over Crystal Palace. Everton var ellers bagud 0-2 i løbet af kampen, men et uhyre vigtigt comeback blev fuldendt ved Calvert-Lewins sejrsmål i det 85. minut. 

Arsenal har derfor klart mest at spille for i denne kamp. De skal vinde for at holde liv i drømmen om top-4. Den drøm hænger dog ligegyldigt hvad i en tynd tråd, da Tottenham kan nøjes med uafgjort i deres udekamp mod allerede nedrykkede Norwich. 

Da de to hold mødtes på Goodison Park i december, vandt Everton med 2-1. 

Odds på Arsenal - Everton

Her kan du se de bedste odds på Arsenal - Everton.