Her får du en motivationsoversigt for Serie A, som har sidste spillerunde i den forestående weekend. Se, hvem der har alt at spille for, og hvem, der bare skal have sæsonen overstået. 

Med én spillerunde tilbage i Serie A mangler vi endnu at finde et mesterhold. Det er et kapløb mellem de to Milano-klubber AC Milan og Inter. Førstnævnte fører ræset, da de inden den sidste og afgørende spillerunde har to point ned til bysbørnene. Og da Milan er bedst indbyrdes i de to Serie A-opgør i sæsonen, kan de sikre sig mesterskabet ved blot at spille uafgjort. 

Foruden mesterskabet er der også spænding om de sekundære europæiske pladser samt den sidste nedrykningsplads. 

Reglerne ved pointlighed

Lad os allerførst lige få styr på, hvad der sker, hvis to eller flere hold har lige mange point. Her er det først og fremmest de indbyrdes opgør, der afgør sagerne. Her er tie-breakerne:

  • Indbyrdes opgør (point)
  • Målforskel i de indbyrdes opgør
  • Målforskel i hele turneringen
  • Flest antal scorede mål i turneringen samlet set
  • Lodtrækning

Serie A-tabel efter 37 spillerunder 2021/2022

Serie A-stilling efter 37 spillerunder Vundet Uafgjort Tabt Point

 1) AC Milan

25 8 4 83
 2) Inter 24 9 4 81
 3) Napoli 23 7 7 76
 4) Juventus 20 10 7 70
 5) Lazio 18 9 10 63
 6) AS Roma 17 9 11 60
 7) Fiorentina 18 5 14 59
 8) Atalanta 16 11 10 59
 9) Verona 14 10 13 52
 10) Torino 13 11 13 50
 11) Sassuolo 13 11 13 50
 12) Udinese 10 14 13 44
 13) Bologna 11 10 16 43
 14) Empoli 9 11 17 38
 15) Sampdoria 10 6 21 36
 16) Spezia 10 6 21 36
 17) Salernitana 7 10 20 31
 18) Cagliari 6 11 20 29
 19) Genoa 4 16 17 28
 20) Venezia 6 8 23 26

Nummer 1-4: Champions League-gruppespil
Nummer 5-6: Europa League-gruppespil
Nummer 7: Conference League-kvalifikation
Nummer 18-20: Nedrykning

Torino - Roma

Kamptidspunkt: fredag klokken 20.45

AS Roma ligger inden sidste spillerunde på 6.-pladsen i Serie A med 60 point, og de skal vinde i Torino for at være sikre på at slutte der. 

Lige bag dem er Fiorentina og Atalanta, der begge har 59 point. Hvis Fiorentina får point, og Roma samtidig taber i Torino, holder Mourinhos tropper fast i 6.-pladsen, og det samme gør sig gældende i forhold til Atalanta.

Men hvis begge klubber vinder deres respektive kampe, og Roma ikke selv vinder, så bliver de naturligvis overhalet af begge hold.

Roma møder et Torino-hold, der intet har at spille for. Roma skal i næste uge spille Conference League-finale mod Feyenoord, og vinder de den, så er de automatisk kvalificeret til næste sæsons Europa League. 

Odds på Torino - Roma

Nedenfor kan du se de bedste odds på Torino - Roma. 

1X2 odds, Torino - Roma, Fre. 20. maj. 2022 kl. 20:45

Torino

Uafgjort

Roma

Genoa – Bologna

Kamptidspunkt: lørdag klokken 17.15

Hverken Genoa eller Bologna har noget at spille for i denne sidste kamp. Efter 15 år i Serie A må Genoa en tur ned i Serie B fra næste sæson. Genoa vandt ellers med 2-1 hjemme mod Juventus i forrige kamp, men 0-3-nederlaget i weekenden ude mod Napoli slukkede det sidste håb om overlevelse.

Bologna har omvendt haft en hæderlig sæson, og de slutter enten som nummer 12 eller 13. Måske holdet allerede er lidt på ferie? Det er i hvert fald kun blevet til én sejr i de seneste seks kampe, hvoraf de to seneste er tabt; først med 3-4 ude mod allerede nedrykkede Venezia og senest 1-3 hjemme mod Sassuolo. 

Odds på Genoa – Bologna

Her får du de bedste over/under-odds på Genoa – Bologna.

Over/Under odds, Genoa - Bologna, Lør. 21. maj. 2022 kl. 17:15 Linje: 2.5

Ingen af holdene har noget at spille for, og det resulterer ofte i en del mål; særligt når vi snakker om sidsterundeskampe. Det ved bookmakerne også godt, og de har da også over 2,5 som favorit. 

Atalanta - Empoli

Kamptidspunkt: lørdag klokken 20.45

Atalanta ligger inden sidste spillerunde nummer otte i tabellen, men de har stadig mulighed for at sikre europæisk deltagelse i den kommende sæson.

Atalanta kan ikke selv afgøre deres skæbne, da de er dårligere indbyrdes end Roma og Fiorentina, så de er afhængige af, at begge klubber ikke vinder deres kampe. 

Faktisk kan Roma allerede have sikret sig 6.-pladsen, inden Atalanta skal i aktion lørdag. Roma spiller, som det kan ses herover, fredag aften ude mod Torino. 

Odds på Atalanta - Empoli

Her kan du se de bedste odds på Atalanta - Empoli.

1X2 odds, Atalanta - Empoli, Lør. 21. maj. 2022 kl. 20:50

Atalanta

Uafgjort

Empoli

Fiorentina – Juventus

Kamptidspunkt: lørdag klokken 20.45

Fiorentina spiller for deres Europa-billet til næste sæson. De ligger p.t. på 7.-pladsen, hvilket giver adgang til Conference League-kvalifikationen. Liga bag dem, a point med ”La Viola”, ligger Joakim Mæhles Atalanta-mandskab, så det er uhyre vigtigt for hjemmeholdet at skrabe point sammen i denne kamp – og helst gerne tre af slagsen, så de er sikre på 7.-pladsen. 

Faktisk kan det også blive til Europa League-fodbold i næste sæson, hvis AS Roma fredag aften snubler i deres udebanekamp mod Torino. Der er nemlig kun ét point op til romerne, som indtager 6.-pladsen. 

Ergo har Fiorentina al motivation i verden til at spille sæsonen til ende. Det har dog ikke været til at se på det seneste. De lillaklædte har tabt fem ud af deres seneste seks kampe. Forrige kamp blev det dog til en 2-0-sejr hjemme mod netop AS Roma. 

Alt imens Fiorentina har alt at spille for, ser det lidt underledes ud hos Juventus. De zebrastribede er nemlig sikre på at blive nummer fire, uanset rundens resultater. Dermed har de sikret sig adgang til næste sæsons Champions League-turnering. 

Så vi kan vel forvente et Juventus-hold, der udelukkende stiller op, fordi de skal? Nja, både og. Holdets topscorer, Dušan Vlahović, ligger nummer to på topscorerlisten og har med sine 24 mål tre styk op til Lazios Ciro Immobile. Om han tror på, han kan indhente Lazio-angriberen her i sidste spillerunde? Nok ikke for alvor, nej, men mon ikke han giver den, hvad han kan. 

Han skal dog ikke forvente nogle gaver af Fiorentina-holdkammerater, han skiftede væk fra i vintertransfervinduet. 

Odds på Fiorentina – Juventus

Her får du de bedste odds på Fiorentina – Juventus. 

1X2 odds, Fiorentina - Juventus, Lør. 21. maj. 2022 kl. 20:45

Fiorentina skal vinde kampen, hvis de vil være sikre at bevare deres Europa-plads. Skulle Roma tilmed snuble ude mod Torino fredag aften, vil der være endnu mere motivation, da de i så fald har mulighed for at snuppe en Europa League-plads i stedet for en Conference League-plads. 

Lazio – Verona

Kamptidspunkt: lørdag klokken 20.45

Ingen af disse to mandskaber har det vilde at spille for. Lazio ligger nummer fem og er sikre på at gå i Europa League-gruppespillet næste sæson. Det samme gør sig gældende, hvis de skulle ende på 6.-pladsen. Det eneste hold, der kan nå at overhale Lazio og tvinge dem ned som nummer seks, er lokalrivalerne fra AS Roma. 

Derfor er Lazios vel nok største motivation til denne kamp, at de kan sikre sig at slutte over bysbørnene i tabellen. Dette kan imidlertid allerede være en realitet, inden de går på banen lørdag aften. Vinder Roma ikke ude over Torino, der ikke har noget at spille for, fredag aften, er 5.-pladsen i hus for Lazio. 

Skulle Roma vinde fredag, er ét point nok for Lazio lørdag; så slutter de højest i tabellen. Lazios form er desuden ganske udmærket. Holdet vandt for tre kampe siden med 4-3 ude over Venezia, 2-0 hjemme mod Sampdoria i forrige kamp, og senest blev det til 2-2 ude mod Juventus. 

En sidste lille detalje er, at Ciro Immobile p.t. fører topscorerlisten med tre mål ned til Juventus’ Dušan Vlahović. Det forspring vil den italienske skarpretter med statsgaranti være mere end interesseret i at fastholde. 

Verona ligger nummer ti og kan maksimalt avancere til 9.-pladsen. De to seneste kamp er tabt; først 1-3 hjemme mod AC Milan og senest 0-1 hjemme mod Torino. 

Odds på Lazio – Verona

Her får du de bedste odds på Lazio – Verona.

Over/Under odds, Lazio - Verona, Lør. 21. maj. 2022 kl. 20:45 Linje: 3.5

Verona har ikke noget at spille for, mens Lazios angriber Ciro Immobile helt sikkert gerne vil slutte af med at bombe topscorertitlen sikkert hjem. Det kan meget vel blive en indianerkamp, hvor vi får en del mål i begge ender. 

Spezia - Napoli

Kamptidspunkt: søndag klokken 12.30

I dette opgør er der intet på spil. Spezia har sikret sig endnu en sæson i den bedste italienske række, mens Napoli er sikre på at slutte på tredjepladsen.

Spezia sluttede på tredjepladsen i Serie B i 19/20, så de går dermed ind til deres tredje Serie A-sæson i træk i 22/23. 

Odds på Spezia - Napoli

Her kan du se de bedste odds på Spezia - Napoli.

Over/Under odds, Spezia - SSC Napoli, Søn. 22. maj. 2022 kl. 12:30 Linje: 2,5

Over

Under

Inter – Sampdoria

Kamptidspunkt: søndag klokken 18.00

Inter spiller for mesterskabet, og kun en sejr kan bruges. Så kort kan det reelt skrives. Går vi lidt mere nuanceret til værks, kan vi nævne, at Inter ligger nummer to og har to point op til AC Milan på 1.-pladsen.

Da de sort- og rødstribede er bedst i de indbyrdes opgør mod Inter, kan de sikre sig mesterskabet ved blot at spille uafgjort ude mod Sassuolo, som intet har at spille for. 

Med andre ord: Inter skal død og pine vinde denne kamp, samtidig med de skal håbe på, at Sassuolo slår AC Milan. 

Formen er god hos Inter-holdet, der har vundet syv ud af deres seneste otte Serie A-kampe. Hertil kommer, at de for nyligt blev italienske cupmestre med en finalesejr over Juventus. 

Sampdoria ligger nummer 15 og når hverken fugl eller fisk. To ud af de seneste tre kampe er vundet. Først 1-0 hjemme mod Genoa, så et 0-2-nederlag ude mod Lazio og senest en 4-1-sejr hjemme over Fiorentina. 

Odds på Inter – Sampdoria

Her får du de bedste odds på Inter – Sampdoria

Both Teams to Score odds, Inter - Sampdoria, Søn. 22. maj. 2022 kl. 18:05

Inter spiller for mesterskabet og vil uden tvivl gå hårdt efter sejren fra kampens begyndelse. Hvis meldingerne dumper ind fra Sassuolo - Milan om, at milaneserne er foran, kan Inter dog meget vel hurtigt miste motivationen. Dette kan forårsage bedre forhold for Sampdorias offensive våben. 

Er der omvendt meldinger om, at Sassuolo er ved at vinde, vil vi omvendt se et topmotiveret Inter-mandskab hele kampen. 

Sassuolo - AC Milan

Kamptidspunkt: søndag klokken 18.00

Det er 11 år siden, at AC Milan senest vandt Scudettoen, men søndag aften kan de selv afgøre, om de skal blive italienske mestre eller ej. Inden sidste spillerunde har de to point ned til rivalerne fra Inter, og da Milan er bedre indbyrdes, er et point nok i udekampen mod Sassuolo på søndag. 

Lykkes det Milan at vinde mesterskabet, vil det være klubbens 19. Serie A-titel.

Der burde være fine muligheder for Milan her, særligt fordi de møder et Sassuolo-mandskab, der intet har at spille for. Ser man bort fra det faktum, er det dog ikke det nemmeste hold at skulle møde i en afgørende kamp.

Sassuolo har masser af mål i sig, og de har i Domenico Berardi den spiller med flest assists i indeværende sæson.

Ud over Berardi råder Sassuolo også over Gianluca Scamacca og Giacomo Raspadori. De tre tilsammen har scoret 41 af Sassuolos i alt 64 mål i Serie A 21/22. Både Scamacca (16 mål) og Berardi (15 mål) har scoret flere mål end Milans mest scorende i denne sæson. Rafael Leao, der er Milan-topscorer, har nettet 11 gange.

Så Milan skal være på dupperne for at sikre sig mesterskabet i Sassuolo. Og så er der det faktum, at Milan har tabt de to seneste møder mod Sassuolo. Senest blev det 1-3 til Sassuolo på San Siro i november.

Odds på Sassuolo - Milan

Herunder finder du de bedste odds på Sassuolo - Milan. 

Salernitana – Udinese

Kamptidspunkt: søndag klokken 21.00

Salernitana spiller for livet i Serie A. De ligger lige akkurat på den rigtige side af nedrykningsstregen. De har to point ned til Cagliari, som er det eneste hold, der kan nå at hente dem. 

En sejr til Salernitana vil selvsagt betyde, at de sikrer sig overlevelse. Spiller de uafgjort, er de afhængige af resultatet i Venezia – Cagliari. Ender dette opgør med en udesejr, er uafgjort ikke nok for Salernitana; så rykke de ned. 

Salernitana og Cagliari vil ved ovenstående scenarie begge ende på 32 point, hvorfor de indbyrdes opgør skal tages i brug for at afgøre sagerne. Begge kampe endte 1-1, hvorfor der ingen hjælp er at finde her. Næste tie-breaker er målforskel i tabellen, og her vinder Cagliari klart. De har -34, mens Salernitana har -41. 

Så uafgjort er kun godt nok for Salernitana, så længe Cagliari ikke formår at vinde ude over allerede nedrykkede Venezia. 

Heldigvis for hjemmeholdet så er formen god. De har således ikke tabt i deres seneste syv kampe. 

Udinese ligger nummer 12 og har reelt overstået deres sæson. Holdet tabte senest med 2-3 hjemme mod Spezia. 

Odds på Salernitana – Udinese

Her får du de bedste odds på Salernitana – Udinese. 

Over/Under odds, Salernitana - Udinese, Søn. 22. maj. 2022 kl. 21:00 Linje: 2.5

1-0 er nok for Salernitana, og derfor kan det umiddelbart virke lidt underligt, at over 2,5 er så forholdsvis stor favorit. Kommer hjemmeholdet først foran, kan vi meget vel se et hold, der på gammeldags italiensk vis vil parkere alt, hvad der parkeres kan, foran eget mål. 

Venezia - Cagliari 

Kamptidspunkt: søndag klokken 21.00

Dette opgør er en såkaldt must-win-kamp for Cagliari. Holdet fra Sardinien skal bruge de tre point for at holde liv i håbet om endnu en sæson i Serie A. Samtidig skal de håbe på, at Salernitana smider point hjemme mod Udinese.

Cagliari og Salernitana er lige indbyrdes, men Cagliari har en bedre målscore end Salernitana, så de overhaler Salernitana i tabellen, hvis de selv formår at vinde mod Venezia, og Salernitana samtidig ikke vinder over Udinese. 

Venezia har intet at spille for, og de skal en tur ned i Serie B igen fra den kommende sæson. 

Odds på Venezia - Cagliari

Herunder finder du de bedste odds på Venezia - Cagliari.

1X2 odds, Venezia - Cagliari, Søn. 22. maj. 2022 kl. 21:00

Venezia

Uafgjort

Cagliari

Livestream Serie A gratis

Hvis du gerne vil følge med i sidste spillerunde af Serie A, så kan du livestreame alle kampe gratis hos bet365* og Unibet*

Det eneste, som der kræves, er, at du har penge stående på din konto. Hverken bet365* ellr Unibet* tager nogle af dine penge, når du livestreamer Serie A eller andre store turneringer. 

Hos bet365* skal du mindst indbetale 50 kroner. Når du har gjort det, kan du gøre med de 50 kroner, hvad du vil. Du kan i princippet spille for 49,99 kroner og så bare beholde én øre, så du er sikret gratis live streams i fremtiden.

Det samme gør sig gældende hos Unibet*. Eneste forskel er, at du hos Unibet* kun behøver at indbetale minimum 40 kroner.