Vi er nået til sidste runde i gruppespillet, hvor der er lagt op til flere afgørende Champions League-brag. FC København skal jagte sejren mod Club Brugge, hvis de skal turde håbe på miraklet om at gå videre. Se bl.a optakt til det opgør og få odds-overblik og et par spiltips med på vejen.

Vi kan få masser af underholdning i midtugens Champions League-kampe, hvor vi skal have fundet de sidste deltagere i slutspillet.

Flere af storholdene har allerede sikret sig billet til ottendedelsfinalerne og kan dermed tillade sig at løsne de taktiske bånd og give fansene en offensiv fodboldoplevelse.

FC København har fortsat en spinkel chance for gå videre fra gruppen, men det kræver hjælp fra Kasper Schmeichel og hans Leicester-kammerater, der skal tage point fra Porto, mens FCK´erne samtidig skal besejre Club Brugge.

Gruppespillet har været et langt mareridt for belgiske Club Brugge, der endnu ikke har fået et eneste point, og de blev sendt hjem fra Parken med et 0-4 nederlag.

Med 5 nederlag i 5 kampe kan der næppe være stor selvtillid i Club Brugge-truppen, og bookmakerne har da også peget på FCK som favorit til at løbe afsted med de 3 point på Jan Breydelstadion.

Onsdag 7. december kl. 20:45 (se MatchCenter)

Club Brugge
Uafgjort FC København
3,65 3,55 2,14
Danske Spil
Danske Spil Jetbull

Club Brugge-FCK: Under 2,5 Scoringer til odds 1,95 hos Bwin* CV:53%

Det er blot blevet til 2 mål fra Club Brugge i deres hidtil 5 CL-kampe, hvor de ganske vist ikke ligefrem har leveret overbevisende forsvarsspil. FC København har bygget deres spil op efter en solid defensiv organisation, og Ståle´s tropper risikerer (igen) at mangle offensiv skarphed, da Cornelius næppe er 100% fit og fight, mens angrebsmakker Santander nok må sidde udenfor. Hele 4 af FCK´s 5 CL-gruppekampe er endt ´Under 2,5 Scoringer´.

Se info-analyse til dette opgør fra Søren Jonassen

Porto er storfavoritter mod Leicester

Den italienske manager Claudio Ranieri har allerede sikret at Leicester napper en sikker førsteplads i gruppen og han vælger derfor nok at spare flere af stjernespillerne. Især da det ikke går specielt godt med at forsvare Premier League-mesterskabet og efter 14 spillerunder er det blot lykkes for Leicester at hente 13 point.

I Champions League-kampene har Leicester dog ikke haft de store problemer med at holde modstanderne fra scoringer og med Ismael Slimani som matchvinder blev Porto besejret med 1-0 på King Power Stadium.

Porto har 2 point ned til FCK på 3.pladsen og med en sejr vil portugiserne være sikre på at gå videre til ottendelsfinalerne, mens Leicester-spillerne måske allerede har tankerne på weekendens Premier League-kamp mod Pep Guardiola´s Manchester City.

Onsdag 7. december kl. 20:45 (se MatchCenter)

FC Porto Uafgjort Leicester
1,37 5,30 12,00
Jetbull Danske Spil
Betfair Sportsbook

Gruppefinale på Estadio da Luz

Det kan blive en gyser, når Benfica og Napoli brager sammen i et altafgørende opgør. De står begge med 8 point, mens tyrkiske Besiktas følger lige efter med 7 point. Benfica virker til at have ramt et højt niveau og indtager førstepladsen i den portugisiske liga med en flot målscore på 27:7 efter de første 12 spillerunder.

Benfica-defensiven skal dog holde godt øje med Napoli´s offensive kort som José Callejón, Hamsik, Mertens, Milik og Insigne. Napoli besejrede Benfica med 4-2 i det omvendte opgør og kommer direkte fra en 3-0 sejr i Serie A over Inter.

Bookmakerne ser det som et ret åbent opgør med en smal favoritværdighed til Benfica.

Tirsdag 6. december kl. 20:45 (se MatchCenter)

Benfica Uafgjort Napoli
2,50 3,40 2,90
Cashpoint
Unibet
Bet365

Danskerduo skal bremse Barca-offensiv

Skal man endelig møde Barcelona, så er det vel et ganske godt tidspunkt for Gladbach-danskerne Andreas Christensen og Jannik Vestergaard at prøve kræfter med Camp Nou.

Mægtige Barcelona måtte senest skuffende nøjes med 1-1 i El Clasico mod ærkerivalerne Real Madrid og katalanerne virker ikke uovervindelige for tiden.

Samtidig er Barcelona sikre på at tage førstepladsen i gruppen, så Barca-træner Luis Enrique er nok ikke videre bekymret om lige præcis dette opgør. Det er vel bare en kamp, der skal overståes for Barcelona.

Det er selvfølgelig en chance for at komme tilbage på sejrskurs, og med Iniesta tilbage fra skade kan Messi, Neymar og Suarez blive svære at holde fra måltavlen.

Borussia Mönchengladbach har har heller ikke vist skræmmende styrke i den tyske Bundesliga, hvor de blot har samlet 13 point i 13 spillerunder.

Det blev en 2-1 sejr til Barcelona, da de to hold mødtes tidligere i gruppespillet og måske Gladbach igen er i stand til at undgå en Barca-lussing.

Tirsdag 6. december kl. 20:45 (se MatchCenter)

Barcelona Uafgjort Borussia Mönchengladbach
1,39 5,75 8,85
Jetbull
Scandic Bookmakers
888sport

Se info-analyse til dette opgør fra Jens Bøye

Reservernes aften i München

Både Bayern München og Atlético Madrid er gået videre til ottendedelsfinalerne og det er endda også afgjort, at Atlético Madrid tager gruppens førsteplads.

Så det kan give flere af reserverne chancen for at vise sig frem og selvom det stærke Bayern München-mandskab er favoritter, så skal man have respekt for den kompakte Atlético-defensiv.

Bayern München-Atlético Madrid (+1 asian) til odds 1,81 hos 888sport*

Bayern-manager Carlo Ancelotti har meldt ud at der vil blive sparet flere idealstartere til dette opgør, da gruppen er afgjort. Atlético Madrid står med maksimumpoint og besejrede Bayern med 1-0 hjemme i Madrid. Så med deres bomstærke defensiv bør Diego Simeones spanske tropper kunne sørge for at det bliver et tæt opgør og måske endda Atlético Madrid henter point hos hjemmestærke Bayern.
Læs ekspertanalyse fra Jens Bøye

Det vil dog være en rigtig god idé at være opmærksom på de officielle startopstillinger, der bliver lagt ud en time før kick-off, da der kan være overraskelser i begge lejre.

Tirsdag 6. december kl. 20:45 (se MatchCenter)

Bayern München
Uafgjort Atlético Madrid
1,62 4,10 6,50
Bet365 Bet365 888sport

Hold øje med flere ekspertanalyser til Champions League-kampene.