Det hastigt voksende skandinaviske betting og spille selskab BET24.com har idag offentliggjort, at Pelle Kotschack indtræder i moderselskabet Nordic Betting’s bestyrelse - med start den 3. maj 2005.

Pelle (1953) blev ansat på den svenske tipstjeneste – Svenska Spel – i 1979, og har været der lige siden. Pelle har således en erfaring på mere end 25 år fra det svenske spillemarked – de fleste af disse i spidsen for Svenska Spels sportsspils division. Her var han opfinderen af spillet Måltipset som senere er blevet eksporteret blandt andet til Canada og Italien, ligesom han var en væsentlig ressource da Sverige fik sit Oddset-spil i 1986.

Udover jobbet i Svenska Spel har Pelle været medlem af det Svenske Fodboldforbunds marketingudvalg fra 1990 til 1993, og siden 1982 har Pelle været medlem af bestyrelsen i Djurgården.

CEO i BET24, Holger Kristiansen, udtaler: “Vi er glade og stolte over at Pelle er kommet ombord hos BET24! Pelle har en lang og succesfuld track record inden for spil og betting i Sverige og han vil helt sikkert blive en stor gevinst for firmaet. Han er en kendt person i Sverige, ikke bare indenfor spille-verdenen, men også i fodbold-verdenen og hans indsigt vil vi helt sikkert kunne anvende til at udvikle BET24.com yderligere”.

Pelle Kotchack: “Jeg glæder mig meget til min nye udfordring med BET24.com. Den hurtige udvikling i branchen betyder store udviklingsmuligheder, og her tror jeg BET24 står stærkt, som et af de bedst positionerede firmaer i Norden. Jeg tror der er unikke muligheder for at BET24 kan udnytte sine stærke sider og virkelig udnytte mulighederne der byder sig de kommende år”.

BET24 startede for over fire år siden og tilbyder spil fra internet-adressen www.bet24.com. Udover ”almindelige odds” på stort set alle europæiske fodbold- og sports-begivenheder, er BET24 også en af de førende bookmakere når det gælder Live Betting. BET24 Poker tilbyder kunderne at spille poker med andre spillere i netværket, og BET24 Casino udbyder alle de kendte casinospil såsom Blackjack, Roulette, Craps, Enarmede tyveknægte osv. BET24 har kunder fordelt i over 100 lande.

BET24’s moderselskab – Nordic Betting Ltd. – er ejet af danske og internationale investorer inklusiv den internationale underholdningsgigant Modern Times Group – MTG.