Seneste skud på stammen i vores bookmaker-guide er netop lanceret: Partybets. Den Gibraltar-baserede (EU) bookmaker tilbyder et bredt udvalg og en flot mængde specialspil og habil tilbagebetaling.

Partybets er reelt en tvilling til en allerede eksisterende bookmaker i vores guide, Gamebookers. Da Party Gaming (firmaet bag bl.a. PartyPoker) i 2006 opkøbte bookmakeren Gamebookers, opstod PartyBets. Samme udbud, samme odds og samme platform som Gamebookers, blot i andre klæder.

Strategien var oprindeligt at Gamebookers med tiden skulle udfases, og at PartyBets skulle overtage Gamebookers position i markedet, men markedskræfter er nogle gange svære at kæmpe imod - eller forudsige, for den sags skyld - og dermed besidder Party Gaming i dag to veletablerede bookmaker-forretninger, der ganske vist kendes under forskellige navne, men i bund og grund er identiske "indeni".

Vi har siden 2003 haft Gamebookers i vores bookmaker-guide, som en af de bookmakere vi anbefaler, og derfor er det logisk også at bringe Partybets ind i samme kategori, når nu der er tale om samme vare - blot i anden indpakning.

Reglerne hos de to bookmakere forhindrer ikke at man har konto begge steder, og dermed kan man fx. gøre brug af velkomst-bonus begge steder, eller man kan spille hos den ene hvis man af forskellige årsager ikke kan spille hos den anden, osv.

Læs vores anmeldelse af Partybets på http://www.betxpert.com/bookmakere/details.asp?id=55 hvor der også findes yderligere info om deres velkomst-bonus på 30% af første indskud (op til €100).