Paris Saint-Germain vs Bayern München (28/4) - Odds og spilforslag
Kun fire hold er tilbage i dette års udgave af Champions League. Giganterne Paris Saint-Germain og Bayern München tørner sammen i den franske hovedstad tirsdag aften. Begge mandskaber blev betragtet som favoritter inden turneringens start, men kun ét kan gå videre. Hvem bliver det? Se odds og spilforslag til topopgøret her.
PSG - Bayern odds
Resultat-oddsene for kampen er rimelig balanceret forud for kampen. Tager PSG en sejr på Parc des Princes, kan du få odds 2,35. Vinder Bayern den første semifinale, tilbyder bookmakerne odds 2,80. Sammenlign selv forskellige odds på opgøret nedenfor.
Se flere odds i BetXperts matchcenter.
Spilforslag: Désiré Doué begår 2+ forseelser til odds 2,40 hos Expekt*
Det taler for:
- Jeg forventer en kamp med høj intensitet. To af de absolut bedste offensiver skal dyste, og PSG vil insistere på at tage et positivt resultat med til Tyskland. Bayern har vist, at de ikke har noget imod at bekæmpe ild med ild, så jeg regner ikke med, at de forsøger at gøre kampen kedelig og langsom.
- Désiré Doué er den spiller med det klart højeste “frispark begået pr. 90 minutter”-gennemsnit i PSG-truppen (2,69). Senny Mayulu ligger nummer to med 1,88. Doué ligger også øverst internt i truppen ift. Ligue 1-statistikkerne, hvis man ser bort fra spillere med meget lidt spilletid (1,73 frispark pr. 90 minutter).
- Doué ligger faktisk med det tredjehøjeste gennemsnit i hele Champions League denne sæson, hvis man sammenligner spillere med +540 minutter (svarende til seks kampe på 90 minutter). Han har begået 3, 2, 3, 2, 2 og 1 frispark i sine startoptrædener i CL denne sæson.
- Bet365* har spillet til 1,80. Unibet* har det til 1,70.
Vær opmærksom på:
- Doué har kun spillet til slutfløjtet én gang indtil videre i Champions League. Det er gennemsnitligt blevet til 68 minutter pr. kamp på tværs af hans fem startoptrædener.
- Konrad Laimer, som formentlig bliver hans direkte modstander i opgøret, trækker ikke rigtigt nogle frispark.
- PSG har evnen til at kontrollere fodboldkampe, og gæsterne må undvære Vincent Kompany på sidelinjen. Hvis franskmændene sætter sig på opgøret, ser man ikke Doué og co. meget i et højt og aggressivt pres.
Optakt: Et alternativt syn
Mange forventer et målrigt opgør på Parc des Princes og med god grund.
Kigger man på startopstillingerne, ser man Doué, Dembele og Kvaratskhelia på den ene side mod Olise, Musiala, Diaz og Kane på den anden. Det er alle nogle af de absolut bedste offensive fodboldspillere i øjeblikket.
Statistikkerne underbygger også den velfungerende, fremadrettet spillestil hos begge mandskaber. Bayern München har det højeste “skud på mål pr. kamp”-gennemsnit i Champions League med 8,25. PSG befinder sig på en tredjeplads med 7,29.
Men de seneste indbyrdes møder fortæller en anden historie. Holdene har mødt hinanden otte gange i det nye årti, og her ligger gennemsnittet på blot 2,0 mål pr. kamp. Fire gange har Bayern vundet 1-0, hvor tre af dem endda var i Paris.
En målfest virker sandsynlig, men det vil gå imod den historiske data.
Manden i midten
Vincent Kompany har oftest startet med Serge Gnabry på den offensive midtbaneposition i Champions League-kampene denne sæson. Også den unge Lennart Karl har fået startpladsen til tider.
Dog sidder de to profiler ude med skader, hvilket baner vejen for Jamal Musiala. Den 23-årig tysker har selv døjet med skadesproblemer i store dele af sæsonen, men det lader til, at han endelig har fundet rytmen igen.
Musiala har bidraget med enten mål eller en assist i sine seneste fem optrædener på tværs af turneringer. Han blev skiftet ind efter 60 minutter mod Real Madrid, hvor han senere lagde op til Diaz’ udligning i de døende minutter.
Forventede startopstillinger
- PSG: Safonov - Hakimi, Marquinhos, Pacho, Mendes - Zaire-Emery, Vitinha, Neves - Doue, Dembele, Kvaratskhelia
- Bayern: Neuer - Stanisic, Upamecano, Tah, Laimer - Pavlovic, Kimmich - Olise, Musiala, Diaz - Kane



Tilføj kommentar