Det er overordentligt vanskeligt at ramme alle sine spil og vinde hver eneste dag, og derfor hører det sig også til sjældenhederne, at der er nogen der gør rent bord i OddsXpert. Når det endeligt sker, resulterer det oftest i en sejr. Dette er også tilfældet for vinderen af uge 14. Han sparkede pedalen i bund, og kørte i mål til en overbevisende sejr.

Med 7 ud af 7 mulige og 10,75 point, går "Mr. english" til tops, da ingen af de øvrige deltagere formåede at holde træfprocenten på 100. På andenpladsen finder vi "ejby" med 8,80 point, men i realiteten var det "mandela78" der var tættest på at snuppe ugesejren. Han havde satset på et X i topopgøret i Parken mellem FCK og FCM, men da ulvene løb med sejren var det "Mr. english" der kom ud på podiets øverste plads.

For sin sejr belønnes "Mr. english" med 500 kr. indsat på en Sportingbet konto!

Se stillingen og din placering i sidste uges konkurrence på nedenstående side. Og når du er forbi, kan du lige så godt afgive dine tip på mandagens kampe, hvor der blandt andet er dansk og svensk fodbold på programmet:
http://www.betxpert.com/oddsxpert/

Det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis. Hver dag vil der på ovennævnte side være odds for tre udvalgte sportsbegivenheder fra Sportingbet. Du skal således dagligt vælge hvilket tegn (om noget) du ønsker at satse på. Et afgivet tip koster eet point - med chancen for at få flere igen. Den der henter flest point for ugen/måneden belønnes med præmier indsat på en Sportingbet konto.