Der har været gang i finale-ræset i OddsXpert i den forgangne weekend, hvor lørdag markerede sidste dag i månedskonkurrencen, og søndag (naturligt nok) var sidste dag i ugekonkurrencen. Dermed er der stillinger der skal gøres op, og præmier der skal deles ud.

I månedskonkurrencen var der tæt konkurrence til det sidste, hvor "fabregas" og "MartinVP" havde fået et mindre forspring. Begge lurepassede de den og gik efter den mere sandsynlige løsning, frem for at forsøge at sætte al konkurrence til vægs. Begge satte sit tegn ved Tyskland til 1,40 mod Serbien. Begge fik de ret, og dermed var chancen for øvrige konkurrenter yderst minimal. De to top-stridere skiltes med 0,08 point, en af de smalleste marginer i OddsXperts historie, hvor "fabregas" lige vinder med en mule. Præmierne i månedskonkurrencen for maj fordeler sig således:
1: 1.200 kr - fabregas - 15,77 point
2: 800 kr - MartinVP - 15,69 point
3: 500 kr - Iversen - 13,90 point
4: 300 kr - chiken - 13,76 point
5: 200 kr - blueeye1 - 12,40 point

I ugekonkurrencen var der anderledes suverænitet over præstationerne. Her kunne vinderen for anden gang inden for kort tid lade sig krone som vinder af en ugekonkurrence. Første gang var i uge 19, og nu igen i uge 22. En imponerende bedrift, som ikke bliver mindre imponerende af at "IdiIt" i den forgangne uge satte samtlige syv tegn korrekt. 7 af 7, til en pointsamling på 9,95. Forskellen blev netop træfsikkerheden, da andenpladsen "Louring" måtte nøjes med 6 træffere af 7, og 8,75 point. Havde Italien ladet sig nøje med en ét-måls sejr mod Belgien havde tingene set noget anderledes. Dermed kan der ikke ændres ved, at "IdiIt" for anden gang kan se 500 kr. glide ind på sin konto!

Alle vindere vil blive kontaktet direkte af BetXpert, og alle præmier er sponseret af Sportingbet og indsættes på en konto hos denne!

Her på trapperne frem mod EM er der gang i konkurrencerne her på BetXpert. Ikke nok med at OddsXpert konkurrencen naturligvis fortsætter, har Sportingbet også gjort det muligt at afholde EM-konkurrence. Præmiesummen er på hele 48.000 kr. så der skulle ikke være nogen undskyldning for at deltage. Du finder EM-konkurrencen her:
http://www.betxpert.com/euro08/comp/

I OddsXpert er en ny måned lige begyndt, og idag starter en ny ugekonkurrence med en omgang islandsk bold. Du kan deltage og sætte dine tegn på følgende side:
http://www.betxpert.com/oddsxpert