Der var i dén grad lagt i ovnen til et brag af en kamp mellem Brøndby og FC København i søndagens "New Firm". Selvom denne udgave af "Slaget om København" var den mindst betydelige i lange tider, fik den alligevel markeret sig i historiebøgerne. Denne gang (også denne gang) for hovedløse handlinger af begge holds supportere. Under kampen smed en gruppe FCK-tilhængere brændende romerlys ned i nakken af Brøndby-fans, hvilket resulterede i en 14-årigs tur til traumecenteret på Riget. Brøndby har dog også sine bøller, markeret med en 50-mandsgruppes overfald på en af Danmarks OL-håb, Morten Jensen som er kandidat til at deltage i 100 meter ved de forestående olympiske lege. Dette går måske nu i vasken, som følge af dansk fodbolds stigende problem med voldelige hooligans på de danske stadions.

Denne skandaløse kamp fik også stukket hovedet frem i OddsXpert konkurrencen her på BetXpert, hvor den var på plakaten søndag. Mange havde placeret sit tip på denne kamp, og X var et populært tip. "whist-kongen" havde sat sin lid til en point-deling, men Chris Katongos afgørende 2-1 scoring fik 3,00 point til at forsvinde som dug for solen. Dermed kunne "magze", som endda holdt tip-fri søndag, lade sig krone som ugens vinder af OddsXpert. Med blot fire afgivne tip, hvor alle var sat korrekt, blev det til 9,60 point for ugen, og en margin på 2,05 point ned til "whist-kongen".

For sejren belønnes "magze" med 500 kr. på en Sportingbet konto!
(vinderen kontaktes direkte af BetXpert)

Husk, at også du kan få del i de herlige pengepræmier hos Sportingbet. Det eneste du skal gøre er at sørge for at deltage i OddsXpert konkurrencen, holde tungen lige i munden når du placerer dine tegn og håbe på det bedste. Deltag i konkurrencen her og placer dine tegn:
http://www.betxpert.com/oddsxpert 

Det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis. Hver dag vil der på ovennævnte side være odds for tre udvalgte sportsbegivenheder fra Sportingbet. Du skal således dagligt vælge hvilket tegn (om noget) du ønsker at satse på. Et afgivet tip koster eet point - med chancen for at få flere igen. Den der henter flest point for ugen/måneden belønnes med præmier indsat på en Sportingbet konto.