Bedre sent end aldrig! Med én dags forsinkelse samler vi op på den forgangne uges OddsXpert-konkurrence og fordeler præmier til de to bedste brugere.

Af de i alt 516 deltagere var der ingen der præsterede at sætte korrekt tegn på samtlige af ugens syv dage. På andenpladsen tillod "lato45" sig hele to missere - dette endda i weekenden efter hverdagenes tip alle sad i skabet. De to fejltip kostede førstepladsen, som går til "kaare_moller" med ialt 8,10 point. Han præsterede at ramme rigtigt på seks af sine syv skud, og den ene ekstra træffer gjorde udfaldet i dysten mod "lato45".

For bestræbelsen og præstationerne belønnes "kaare_moller" og "lato45" med hhv. 700 og 300 kr. indsat på en konto hos konkurrence-sponsoren Sportingbet!

Deltag selv i kampen om 7.000 kr. - hver måned
Husk, at også du kan få del i præmierne hos Sportingbet. Det eneste du skal gøre er at sørge for at deltage i OddsXpert konkurrencen og holde tungen lige i munden når du placerer dine tegn. Lige nu kan du byde ind med tips til den nye ugekonkurrence på:
http://www.betxpert.com/oddsxpert 

Fortvivl dog ikke hvis du ikke fik afgivet tip igår (mandag). Du har fortsat seks dage at indhente de førende på.

Det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis. Hver dag vil der på ovennævnte side være odds for tre udvalgte sportsbegivenheder fra Sportingbet. Du skal således dagligt vælge hvilket tegn (om noget) du ønsker at satse på. Et afgivet tip koster eet point - med chancen for at få flere igen. Hver uge uddeles en præmie på 700 kr. til vinderen og 300 kr. til andenpladsen, og hver måned begaves de seks bedste med henholdsvis 1.500, 1.000, 600, 400, 300 og 200 kr. Pengene indsættes på en Sportingbet-konto.