French Open konkurrencen, som vi arrangerede i samarbejde med Betfair*, er nu overstået, og efter meget tæt kamp i toppen, endte det med at Oddsbandit overhalede indenom og tog en endda meget suveræn sejr med et flot spil i søndagens finale mellem Federer og Söderling.

Gennem de sidste dage var Oddsbandit i tæt kamp om sejren sammen med Capone77 og BetXpert's egen "alt-mulig-ekspert", Esben Billum. Capone77 og Esben var længe i regulært udbrud i toppen af stillingen, men onsdag i sidste uge meldte Oddsbandit sig pludselig ind i kampen, da han ramte odds 21,00 i kvartfinalen mellem Cirstea og Stosur.
 
Hvor damernes finale lørdag ikke udløste de dramtiske pointstal til nogle af deltagerne, blev det i stedet herrernes finale der blev afgørende. Da ingen af de nærmeste konkurrenter scorede points, kunne Oddsbandit med blot ét spil til flotte odds 17,00 trække fra og sikre sig den samlede sejr i konkurrencen.

Det vindende spil var 6-1 til Federer i 1. sæt, hvilket altså gav Oddsbandit 16 points til konkurrencen, og nok til at lægge sig alene i spidsen med over 10 points ned til nærmeste forfølger, Capone77.

Oddsbandit har dermed vundet en rejse for 2 til London (2 overnatninger), incl. billetter til en hel dag på Wimbledon. Vi ønsker tillykke, og siger også tillykke til øvrige præmievindere i Top 5, der sluttede således:

1. Oddsbandit - 69,86 points (Præmie: rejse til London)
2. Capone77 - 59,12 points (Præmie: Wii konsol)
3. Esben, BetXpert.com - 53,33 points (Præmie: 1.000 kr. på Betfair* konto)
4. kongetoa - 37,06 points (Præmie: 500 kr. på Betfair* konto)
5. bills4ever - 30,76 points (Præmie: Betfair* hættetrøje)

Alle vindere bliver kontaktet af BetXpert og/eller Betfair* en af de kommende dage mht. forsendelse/udbetaling af præmierne.

Se slutstillingen for alle 42 deltagende på http://www.betxpert.com/competitions/frenchopen/leaderboard.asp