Søndag og mandag spilles semifinalerne i Europa League. BetXpert giver dig her et overblik over nogle af de bedste odds på de to semifinaler. 

Dagene med europæisk fodbold hver dag fortsætter, for når Champions League-kvartfinalerne er overstået lørdag aften, er der Europa League-semifinaler at se frem til søndag og mandag. Den første semifinale står mellem Sevilla og Manchester United, mens Inter og Shakhtar tørner sammen mandag aften. 


Det var lige ved og næsten for FC København i mandagens kvartfinale mod Manchester United. Ståle Solbakkens tropper formåede højst overraskende at holde nullet i den ordinære spilletid. I den forlængede spilletid formåede FCK dog ikke at holde United fra at få netmaskerne til at blafre. Succesindkøbet Bruno Fernandes eksekverede stensikkert sit straffespark, og det skulle vise sig at være kampens eneste mål. Kalle Johnsson og Rasmus Falk gjorde sig ellers glimrende bemærket i kampen, og det var der flere prominente folk, der bed mærke i. På Twitter skrev Gary Lineker rosende om begge spillere, mens Cesc Fabregas roste Kalle Johnssons præstation. Faktisk blev Karl-Johan Johnsson kåret til Player of the Week i Europa League på baggrund af sin pragtpræstation i buret mandag aften.

Odds på Sevilla - Manchester United 

Herunder følger udvalgte odds på semifinalen mellem Sevilla og Manchester United, der har kickoff søndag aften klokken 21.00. Kampen spilles på RheinEnergieStadion i Köln, hvilket også var her United og FCK mødtes. 

Hvem vinder kampen? Højeste odds Bookmaker
Sevilla 3,01
Uafgjort 3,25
Manchester United 2,55
Hvilket hold går videre? Højeste odds Bookmaker
Sevilla 2,15
Manchester United 1,80
Hvor mange mål scores der? Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 2,34
Under 2,5 mål 1,65
Scorer begge hold? Højeste odds Bookmaker
Ja 1,95
Nej 1,87

Odds er senest tjekket torsdag den 13. august klokken 14.00.

Som oddsene indikerer forventer bookmakerne en meget tæt affære i søndagens semifinale. Manchester United er dog svage favoritter til at sende Sevilla hjem til Spanien. 

Manchester United imponerede ikke just mod FC København, hvor det først lykkedes for De røde djævle at sende bolden ind bag Karl-Johan Johnsson i den forlængede spilletid ved en straffesparksscoring af Bruno Fernandes. Straffesparket begik Andreas Bjelland mod Anthony Martial. Det var dog en fortjent nok sejr til Manchester United, der havde de største chancer i opgøret. Målscorer Fernandes havde blandt andet et fremragende forsøg i anden halvleg, der ramte stolpen. FCK havde dog også sine muligheder, men det blev aldrig for alvor rigtigt farligt. Mohamed Daramy satte fuldstændig Wan-Bissaka i første halvleg, men han fik ikke sendt en god afslutning afsted. Jonas Wind missede også et par gode muligheder i kampen. 

Sevilla vandt 1-0 i deres kamp mod Wolves. Her blev Lucas Ocampos matchvinder på en scoring i kampens 88. minut. Raul Jimenez brændte straffe for Wolves i første halvleg, men ellers stod der Sevilla på det meste i kampen. Spanierne dominerede på både boldbesiddelse og chancer. 

Sevilla har stolte traditioner i Europa League, og de er det mest vindende hold i turneringens historie. Hele fem titler har Sevilla i trofæskabet. Dette er inklusiv UEFA Cup-sejrene i 2006 og 2007. Seneste sejr for Sevilla i Europa League kom i 2016, hvor de vandt over Liverpool. Dengang kom Liverpool ellers foran ved Daniel Sturridge, men to mål af Coke og et af Kevin Gameiro sikrede Sevilla trofæet for tredje år i streg på daværende tidspunkt.  

Manchester United har vundet turneringen en enkelt gang. Det skete tilbage i 2017 efter en finalesejr på 2-0 mod Ajax. Paul Pogba og Henrikh Mkhitaryan stod for Uniteds scoringer i finalen, der blev spillet på Friends Arena i Stockholm. 

Formodede startopstillinger

Sevilla: Bono - Navas, Kounde, Diego Carlos, Reguilon - Banega, Fernando, Jordan - Suso, El Nesyri, Ocampos 

Manchester United: Romero - Wan-Bissaka, Lindelöf, Maguira, Williams - Matic, Pogba - Greenwood, Bruno Fernandes, Rashford - Martial

United må undvære forsvarsspillerne Axel Tuanzebe, Phil Jones og Luke Shaw, der alle er ude med skader. 

De to hold stod senest stod over for hinanden i Champions League-ottendedelsfinalen i 17/18-sæsonen. Dengang vandt Sevilla samlet med 2-1. Første kamp i Sevilla endte uden mål, men Sevilla formåede at sejre på Old Trafford med 2-1 på to mål af den farlige franskmand Wissam Ben Yedder og avancerede dermed til kvartfinalen mod Bayern München, hvor de tabte 2-1 sammenlagt. 

Odds på Inter - Shakhtar

Nedenfor følger der udvalgte odds på kampen mellem Inter og Shakhtar. Der er kickoff mandag aften klokken 21.00 og kampen spilles på Merkur Spiel-Arena i Düsseldorf. Det var også her, Inter mødte Leverkusen i kvartfinalen spillede sig videre til semifinalen med en sejr på 2-1. 

Hvem vinder kampen? Højeste odds Bookmaker
Inter 1,77
Uafgjort 4,00
Shakhtar 4,75
Hvilket hold går videre? Højeste odds Bookmaker
Inter 1,37
Shakhtar 3,35
Hvor mange mål scores der? Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 1,71
Under 2,5 mål 2,25
Scorer begge hold? Højeste odds Bookmaker
Ja 1,66
Nej 2,30

Odds er senest tjekket torsdag den 13. august klokken 14.00.

Som oddsene antyder, ser bookmakerne Inter som relativt stor favorit til at avancere til Europa League-finalen.  

Samtidig med Manchester United og FCK mødte hinanden, spillede Inter mod Leverkusen. Christian Eriksen har ikke haft en god halvsæson i Inter, og den danske midtbanekreatør startede også på bænken mod Leverkusen. Han erstattede Roberto Gagliardini efter 59 minutters spil. På det tidspunkt førte Inter allerede kampen 2-1, hvilket også blev kampens resultat. Eriksen trak et gult kort i kampens slutfase. 

Nicolo Barella og Romelu Lukaku bragter Inter foran 2-0, mens stortalentet Kai Havertz reducerede til 2-1. Alle målene faldt i første halvleg. 

Shakhtar spillede sig i semifinalen efter en overbevisende sejr over Basel, der blev slået med hele 4-1 på Veltins Arena i Gelsenkirchen. Junior Moraes, Taison, Alan Patrick og Dodo scorede målene for det ukrainske storhold. Ricky van Wolfswinkel pyntede lidt på resultatet i overtiden med Basels reduceringsmål.  

De to hold har ikke mødt hinanden siden 2005, hvor de tørnede sammen i kvalifikationen til Champions League. Dengang sejrede Inter samlet med 3-1. 

Inter har vundet turneringen tre gange. De vandt den tre gange tilbage i 90'erne, da turneringen stadig hed UEFA Cup. Shakhtar har vundet turneringen en enkelt gang, og det var i 2009. Faktisk var det sidste sæson turneringen bar navnet UEFA Cup. Siden 2009/2010-sæsonen har turneringen heddet Europa League. 

Formodede startopstillinger

Inter: Handanovic - Skriniar, de Vrij, Godin - D'Ambrosio, Barella, Brozovic, Gagliardini, Young - Lukaku, Martinez

Shakhtar: Pyatov - Dodo, Kryvtsov, Bondar, Matviienko - Antonio, Stepanenko - Marlos, Alan Patrick, Taison - Junior Moraes

Du kan følge begge semifinaler søndag og mandag på 6'eren og streamingtjenesten Dplay.