Nu kan man spille på DonEriqe hos Ladbrokes! Vi har tidligere beskrevet, hvordan BetXperts pokerekspert havde sneget sig ind i WSOP-oddslisten hos Bet24.com - og nu optræder han altså hos endnu en bookmaker.

DonEriqe (a.k.a Erik Smith) har som bekendt kvalificeret sig til WSOP, World Series of Poker, der af mange anses for den fornemste poker-turnering og det tætteste man kommer på et reelt VM i Texas Hold´Em poker.

WSOP main event anno 2005 går i gang i morgen, d. 7. juli i Las Vegas, med det afsluttende 9-mands finalebord d. 15. juli.

Et sæde i WSOP koster i princippet $10.000, men DonEriqe tog den hårde - men billige - vej, via en satellitturnering hos Ladbrokes, med et buy-in på 70 dollar. Dén turnering gav adgang til en turnering med buy-in på 625 dollar med WSOP-sæder som præmier til de fire bedste - og hér landede BetXperts pokerekspert såmænd...

Og det er også derfor, han nu optræder i oddslisten hos Ladbrokes. Selskabet har nemlig nu sat odds på, hvilken Ladbrokes-kvalificeret spiller, der klarer sig bedst, og DonEriqe er een ud af 39 spillere og har fået odds 41. Altså ikke ligefrem én af favoritterne - så lad os håbe, han overrasker!

Hvis man vil spille på DonEriqe, er det bare at gå ind på Ladbrokes´ bookmaker-hjemmeside (se nederst) og trykke på Poker under Spilbegivenhed til venstre. Herefter vælges WSOP og Specialspil.

Hos Ladbrokes kan man også spille på, hvilken dansk Ladbrokes-spiller, der klarer sig bedst, men her er der kun odds på 4 spillere, og DonEriqe er ikke iblandt.

Sidste år deltog 2.576 poker-spillere i hovedturneringen i Las Vegas, hvor den 39-årige amerikaner Greg "Fossilman" Raymer tog sig af titlen og hovedpræmien på $5 mio, som et ganske pænt afkast for de $10.000 et sæde i main eventen kostede - og som i Greg´s tilfælde faktisk blev vundet via et online poker-room, hvor han havde betalt sølle $40 for at deltage...

I år regner man med helt udsolgt på samtlige 6.600 main event sæder.

Her på siden skal vi nok forsøge at holde brugerne opdaterede mht DonEriqes deltagelse.

Hvis I vil vide mere om WSOP, så besøg den officielle hjemmeside på http://www.worldseriesofpoker.com

BetXperts poker-guide: http://www.betxpert.com/poker/

Læs om Ladbrokes bookmaker-del: http://www.betxpert.com/bookmakere/details.asp?id=21

Læs om Ladbrokes poker: http://www.betxpert.com/poker/details.asp?id=9