BetXpert har kigget lidt på nogle af de spillere, som på forskellige niveauer bliver sat i forbindelse med et sommerskifte til eller fra de forsvarende danske mestre.

F.C. København ligger på 2.-pladsen i Superligaen. Med seks spillerunder tilbage har hovedstadsholdet 11 point op til FC Midtjylland på 1.-pladsen og syv point ned til AGF på 3.-pladsen. Endnu er intet sikkert, men det ser ud til at blive til sølvmedaljer og dermed en tur ud i Europa League-kvalifikationen for ”Løverne”.

Og netop europæisk fodbold og deltagelse i gruppespillene er det, som man sigter efter sæson efter sæson i Parken. For at kvalificere sig til disse og for at gøre sig gældende er klubben konstant nødsaget til at finde og skaffe de bedst mulige spillere. 

I år er helt sikkert ikke nogen undtagelse. Det kan end ikke en coronapandemi sætte en stopper for. Ståle Solbakken er på rygtebasis sat i forbindelse med flere spillere. Nogle af disse rygter har som altid mere på sig end andre. BetXpert ser her lidt på nogle af dem.

Transferodds på F.C. København sommeren 2020

Herunder vil vi tage et kig på seks spillere og sætte et par ord på, hvorfor/hvorfor ikke de kunne havne i F.C. København denne sommer. 

Mathias ”Zanka” Jørgensen
Nuværende klub: Fenerbahçe SK
Kontrakt indtil: 30. juni 2022
Nuværende løn: Angiveligt 15 millioner kroner om året
Værdi ifølge Transfermarkt.com: 17 millioner kroner
Odds for skifte til FCK: 4,00 hos Unibet*

Mathias ”Zanka” Jørgensen kan være på vej tilbage til F.C. København, i og med han døjer med at få spilletid i Tyrkiet. Da han kom til klubben sidste år, blev han fast mand med det samme, men efter 13 spillerunder af indeværende sæson begyndte filmen så småt at knække. "Zanka" røg på bænken.

Derfor blev han udlejet til tyske Fortuna Düsseldorf. Her gik det heller ikke som planlagt. Hverken for klubben eller spilleren. Den tidligere FCK-centerforsvarer formåede ikke at tilkæmpe sig en stamplads, og holdet røg samtidig en tur ned i 2. Bundesligaen. 

Nu er forsvarsspilleren så tilbage i Fenerbahçe, hvor han i to år endnu kan fylde bankbogen op med masser af millioner. Eller han kunne eksempelvis vende tilbage til Ståle Solbakken og F.C. København. Ifølge B.T.s podcast Transfervinduet er Zanka faktisk interesseret i at komme tilbage.  

Den største forhindring ligger selvsagt i, at han endnu har to år tilbage af sin kontrakt med tyrkerne. Det kan blive en forhindring, fordi "Zanka" dermed endnu har mange penge til gode i sin kontrakt, og fordi Fenerbahçe formentlig vil forlange mere for ham i transfersum, end hvis han eksempelvis kun havde ét år tilbage.

I Transfervinduet forlyder det imidlertid, at spilleren skulle være rede til at gå ned i løn, som han alt andet lige vil gøre, hvis han skifter til FCK, så længe Fenerbahçe vil give ham en del af de millioner, han endnu har til gode i sin lukrative lønpakke. Det er en løsning, man har set mange gange før, så det vil ikke være helt utopi at tro, en sådan ordning kan arrangeres. 

Hvor spiller Mathias "Zanka" Jørgensen per 1.9. 2020? Højeste odds Bookmaker
Fenerbahçe SK 1,50
F.C. København 4,00
Fortuna Düsseldorf 4,50
Anderlecht 15,00
Club Brügge 18,00
KRC Gent 18,00
Huddersfield Town 20,00

Odds er senest tjekket tirsdag den 28. juli klokken 8.45. 

Mohamed Daramy
Nuværende klub: F.C. København
Kontrakt indtil: 31. december 2023 (forlængede sin kontrakt så sent som i januar i år)
Nuværende løn: Ukendt
Værdi ifølge Transfermarkt: 40 millioner kroner
Bedste bud på et klubskifte: RB Leipzig til odds 2,50 hos Unibet*

Modsat Mathias ”Zanka” Jørgensen er der rygter om, at Mohamed Daramy kan være på vej væk fra københavnerne. Der er i hvert fald interesse for ham fra udlandet. Sådan kunne det også udlægges. 

Og denne gang er det ikke ”bare” belgiske, hollandske og østrigske klubber, som et dansk stortalent sættes i forbindelse med. Den tyske Bundesliga-klub RB Leipzig, der blev nummer tre i den netop overståede sæson, har flere gange været meldt interesserede i den 18-årige FCK-guldkalv. Ifølge Tipsbladet skrev det tyske medie Bild om denne interesse så sent som i marts i år. 

I artiklen fra Bild forlød det angiveligt også, at ”halvdelen af holdene i Premier League har holdt øje med Daramy”, hvilket Borussia Dortmund og Celtic også skulle have gjort. 

Den megen omtale og interesse må være meget flatterende for en så ung spiller. Og apropos Daramys alder: Mon ikke at et skifte her til sommer vil være en postomgang eller to for tidligt? Han er som nævnt kun 18 år, og en-to sæsoner mere i FCK vil give ham noget mere hår på brystet. Særligt hvis ”Løverne” bliver ved med at kvalificere sig til europæiske gruppespil. 

Hvor spiller Mohamed Daramy per 1.9. 2020? Højeste odds Bookmaker
FC København 1,50
RB Leipzig 2,75
Celtic 5,50
Liverpool 9,00
Borussia Dortmund 15,00

Odds er senest tjekket tirsdag den 28. juli klokken 8.45. 

Spil på Mohamed Daramys næste klub hos Unibet

Andre spillere

Mustafa Amini
Unibet* har også odds på, at AGF’s Mustafa Amini skifter til F.C. København. Og også her har Transfervinduet været. De melder, at australieren, hvis kontrakt løber ud efter juli måned, som udgangspunkt kigger mod andre lande end Danmark. Med sine 27 år er midtbanespilleren vel også i sin noget nær bedste fodboldalder, og det skal han naturligvis forsøge at udnytte økonomisk såvel som sportsligt. 

Spørgsmålet er vel også, om den tidligere Dortmund II-spiller overhovedet er god nok til FCK, og om han vil få andet end en fin kontrakt og en bænkeplads ud af et skifte. Hertil kommer også, at der endnu ikke har været rygter om, at FCK overhovedet skulle være interesserede i ham. 

Hvor spiller Mustafa Amini per 1.9. 2020? Højeste odds Bookmaker
F.C. København 18,00

Odds er senest tjekket tirsdag den 28. juli klokken 8.45.

Pione Sisto
Vi bragte for nyligt her på BetXpert en artikel om, hvorvidt Pione Sisto kan være på vej hjem til dansk fodbold. Kort opsummeret var den røde tråd, at et Pione Sisto-skifte til FCM eller FCK måske ikke er helt umuligt, såfremt der høvles nogle økonomiske knaster af her og der. Dog er det nok mere sandsynligt, at kantspilleren havner i FC Midtjylland end i F.C. København.

Hvor spiller Pione Sisto per 1.9. 2020? Højeste odds Bookmaker
F.C. København 17,00

Fodboldspiller XX – Wilson Eduardo?
Den sidste spiller, vi her vil tage fat på, kender vi ikke endnu. Det forlyder nemlig, at Ståle Solbakken er ved at gøre alvor af sin snak om at hente spillere fra en højere hylde end hidtil. Dette i en model, hvor FCK skal give ingen eller en meget lille transfersum for så til gengæld at hoste op med nogle flere lønkroner. 

I den sammenhæng mener Transfervinduet at vide, at sigtekornet er sat ind på en kantspiller fra de sydlige himmelstrøg af Europa. En spiller, hvis kontrakt udløber her til sommer. B.T.-folket tør endnu ikke melde noget konkret bud op på, hvem det kunne være, men de kommer alligevel med et løst et af slagsen: Wilson Eduardo.

Wilson Eduardo er en 29-årig angolaner, som primært opererer på kanterne. Hans kontrakt med S.C. Braga, hvor han har været siden sommeren 2015, går juli måned ud. 

Han har tidligere repræsenteret Sporting Lissabon og andre lidt mindre portugisiske klubber. Herudover har han inden sit skifte til Braga også været på lejeophold i ADO Den Haag og Dynamo Zagreb. 

Der er dog ingen tvivl om, at tiden i Braga har været den mest succesrige. Her står han noteret for 153 kampe med 46 mål og 25 assists til følge. Bestemt ikke ringe for kantspiller i den portugisiske liga. 

På landsholdsplan har han repræsenteret Portugal på alle ungdomshold fra U16 til U21. På seniorplan har han repræsenteret Angola fire gange med ét mål til følge. Debuten for Angola fandt sted den 22. marts 2019. 

Som vi skrev i artiklen om Pione Sisto, så kunne "Løverne" umiddelbart godt bruge en kantspiller, hvorfor rygtet med Eduardo i første instans giver fin mening.