Enhedslistens politiske ordfører er Pernille Skipper, men hun falder snart for partiets rotationsprincip. BetXpert giver her et overblik over odds på kandidaterne til at overtage hendes plads. 

Pernille Skipper har været Enhedslistens frontfigur siden 2016, hvor Johanne Schmidt-Nielsen faldt for rotationsprincippet. Partiets rotationsprincip gælder for både politikere og ansatte. 

Enhedslisten holdt årsmøde i efteråret sidste år, og der skulle partiet vælge folketingskandidater til næste valg. Her var Pernille Skipper ikke på listen, da hun selv falder for rotationsprincippet snart. Det betyder også, at der snart skal en ny person ind som politisk ordfører. 

Odds på Enhedslistens næste frontfigur 

Hvem bliver næste politiske ordfører for Enhedslisten? Højeste odds Bookmaker
Mai Villadsen 2,50
Rosa Lund 2,75
Victoria Velásquez 3,50
Nikolaj Villumsen 10,00
Pelle Dragsted 12,00
Eva Flyvholm 15,00
Pelle Hvelplund 18,00
Rune Lund 20,00
Jakob Sølvhøj 25,00
Jette Gottlieb 30,00

Odds er senest tjekket torsdag den 25. juni klokken 12.00. Skulle Pernille Skipper mod forventning fortsat være politisk ordfører for Enhedslisten efter næste folketingsvalg, tilbagebetales din eventuelle indsats. 

Politisk kommentator: Ny ung kvinde er favorit

Lars Trier Mogensen er politisk kommentator og har tidligere været vært på 'Det Røde Felt' på Radio24syv. Til Altinget i efteråret sagde han følgende om Mai Villadsen, der også er bookmakernes favorit til at blive den næste politiske ordfører for Enhedslisten. 

- Hun har på flere områder mange af de samme kvaliteter som både Pernille Rosenkrantz-Theil, Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper havde det i deres yngre dage. Hun har også fået nogle store områder og har også en god profil i forhold til at samle noget af den nyaktivisme op, som der er i form af Den Grønne Studenterbevægelse, fortalte Lars Trier Mogensen i efteråret 2019 til Altinget. 

Altingets politiske kommentator Erik Holstein er enig med Lars Trier Mogensen i navnet Mai Villadsen. 

- En del i Enhedslisten nævner Mai Villadsen, der i dag er klima- og miljøordfører. Men selvom hun har erfaring som politisk rådgiver for Enhedslisten, har hun kun været medlem af Folketinget i få måneder. At en nyvalgt er favorit som ny spids, siger noget om, at de oplagte kandidater ikke står i kø, sagde Erik Holstein i oktober 2019.

Ovenstående citater stammer fra en Altinget-artikel fra oktober 2019. Det vil altså sige, at Mai Villadsen nu har været medlem af Folketinget i endnu flere måneder. 

Enhedslistens politiske ordførere

Enhedslisten blev dannet i apil 1989, men det var først i 2009, at partiet valgte at udpege en politisk ordfører. Det blev Johanne Schmidt-Nielsen, der havde posten frem til 2016. Siden da har Pernille Skipper som bekendt haft hvervet. Om den tredje politiske ordfører i partiets historie også bliver en kvinde, kan kun tiden vise. 

Altinget har talt med kilder i Enhedslisten, der nævner fire kandidater. Her er der tre kvinder og en mand blandt navnene. Miljø- og klimaordfører Mai Villadsen, erhvervs- og beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez, retsordfører Rosa Lund samt den mere rutinerede finansordfører Rune Lund lyder lige nu som de bedste bud på en ny politisk ordfører.

Af ovenstående navne er Mai Villadsen, Rosa Lund og Victoria Velasquez da også Unibets favoritter, hvilket oddsene på kandidaterne indikerer.