Fredag aften mødes Norge og Danmark som så ofte før i en stor kamp ved en håndboldslutrunde. BetXpert giver i denne artikel et overblik over de bedste odds på semifinalen. 

Danmark besejrede tirsdag aften Rusland på imponerende vis med cifrene 30-23. Danmark er dermed klar til semifinalen ved EM i håndbold, hvor Norge er modstanderen fredag aften i et tomt Jyske Bank Boxen. 


Danmark har ikke vundet EM-guld siden 2002, og de har ikke stået i en EM-finale siden 2004. Jesper Jensen har dog på kort tid formået at løfte det danske hold, og de spiller med stor selvtillid i øjeblikket. Bent Nyegaard skrev efter Rusland-kampen rosende ord om Jensen, og han tog store ord i brug. Han skrev blandt andet, at bedriften var et mesterværk. 

Odds på Danmark - Norge

Herunder finder du de bedste odds på den spændende EM-semifinale mellem Danmark og Norge, der spilles fredag aften klokken 20.30. Du kan se kampen direkte på TV 2 eller gratis hos en bookmaker. Det kan du læse mere om her.  

Hvem vinder kampen? Højeste odds Bookmaker
Danmark 6,00
Uafgjort 12,50
Norge 1,33
Hvor mange mål scores der? Højeste odds Bookmaker
Over 51,5 mål 1,62
Under 51,5 mål 2,30
Over 53,5 mål 2,00
Under 53,5 mål 1,87
Over 55,5 mål 2,55
Under 55,5 mål 1,48
Hvem vinder EM? Højeste odds Bookmaker
Norge 1,45
Frankrig 4,75
Danmark 9,00
Kroatien 21,00

Odds er senest opdateret onsdag den 16. december klokken 10.51

Odds på EM-semifinalen hos Bwin

Som oddsene viser ovenfor, vurderer bookmakerne Danmark til at være markante underdogs mod Norge. Der er da heller ikke nogen tvivl om, at Norge har været klasser over Danmark i kvindehåndbold i mange år. Det vidner antallet af guldmedaljer de seneste 20 år om. Norge har vundet otte guldmedaljer ved EM og VM siden årtusindskiftet, og de har ydermere også vundet to guldmedaljer ved OL. Dermed er det samlede antal guldmedaljer ved store mesterskaber for Norges vedkommende altså på ti styks siden 2000. 

Danmark har i samme tidsrum vundet guld tre gange. Det blev til guld ved EM i 2002 på hjemmebane, hvor Norge i øvrigt var modstanderen i finalen. Derudover blev det til guld ved både OL i Sydney i 2000 og ved OL i Athen i 2004. Det vil sige, at det er over 16 år siden, at Danmarks håndboldkvinder sidst vandt guld. Norge har heller ikke vundet guld siden EM-triumfen i Sverige for fire år siden. 

Dansk hold med masser af selvtillid

Flere af de danske spillere gjorde det blændende i tirsdagens overraskende sejr på 30-23 mod Rusland. Det danske forsvar stod især godt imod, og i første halvleg holdt de russerne nede på blot ni mål. Mie Højlund blev topscorer for Danmark i kampen med syv mål, og hun fik da også topkarakter efter kampen af DR Sportens håndboldekspert Lars Krogh Jeppesen, der gav 12-taller til både Højlund og målvogter Sandra Toft, mens også landstræner Jesper Jensen scorede topkarakter. 

Bent Nyegaard, der er håndboldekspert på TV 2 Sport, udtrykte også stor begejstring for Mie Højlund i kommenteringen.

- Tænk sig at spille sin karrieres bedste kamp, når der er allermest på spil. Tak skal du have. Jeg har set mange kampe med Mie Højlund. Det her, det overgår alt, lød det fra Bent Nyegaard undervejs i kommenteringen mod russerne. 

Nyegaard gav i øvrigt også topkarakter til Mie Højlund, Sandra Toft og Jesper Jensen ligesom kollegaen Lars Krogh Jeppesen. Han gav dog også topkarakter til Line Haugsted, der hos Lars Krogh fik den næsthøjeste karakter. 

Danmark oplevede for et år siden en stor nedtur ved VM i Japan, hvor de missede OL-kvalifikationen og sluttede på niendepladsen. Her lidt over et år senere står de som et næsten forvandlet hold og er klar til EM-semifinalen på hjemmebane mod Norge. Selvtilliden lyser også ud af spillerne, og de har stor tiltro til egne evner. 

Selvtilliden kunne man også fornemme fra spillerne, efter semifinalen var en realitet. Til DR lød det således fra stregspiller Kathrine Heindahl: 

- Det er længe siden, vi har haft den stabilitet, vi har vist ved EM i år. Vi har haft få udfald. Så hvis vores forudsætninger ikke skulle være gode nu (for at slå Norge, red.), så har jeg svært ved at sige, hvornår de skulle være det. Vi står et andet sted end de andre gange, vi har mødt dem, lød det fra Kathrine Heindahl efter sejren mod Rusland. 

Også kampens spiller Mie Højlund er fortrøstningsfuld forud for semifinalen.

- Jeg tror, at vi står bedre end nogensinde. Vi ved, at Norge er en stærk nation, og vi ved, at de spiller godt, men det har de gjort alle årene, sagde Mie Højlund til DR.

Jesper Jensen: Vi har rykket os

Landstræner Jesper Jensen har grundet pandemien ikke haft de bedste arbejdsforhold i sin første tid som landstræner, men han har alligevel allerede formået at sætte sit tydelige præg. Efter sejren over Rusland fortalte han til DR, at han er fortrøstningsfuld og forventer en god kamp mod Norge.

- Jeg er spændt på at se, hvor langt vi er. Norge er selvfølgelig også blevet skarpere, men det er sværere at finde mange procenter på et landshold, der har spillet 150 kampe sammen end et, der har spillet 15 kampe, fortalte Jesper Jensen.

- Der er ingen tvivl om, at vi også har rykket os siden træningskampene mod dem før EM. Så jeg er meget fortrøstningsfuld om, at det bliver en god kamp, og så må vi se, om vi kan stå imod Norges kontramaskine og deres tempo, lød det fra Danmarks landstræner.

Norsk beundring

De norske stjerner forventer en tæt semifinale mod Danmark, og de har stor respekt for Jesper Jensens hold. Nora Mørk, der er øjeblikkelig topscorer ved EM med 42 mål, er imponeret over Danmark og glæder sig til kampen.

- Øj, er det sandt? Det er superimponerende af Danmark (at være i semifinalen, red.), og det bliver sjovt, fortalte hun til det norske medie VG, efter det stod klart, at Norge skulle møde Danmark.

Også Nora Mørk har lagt mærke til Danmarks udvikling.

- De har virkelig taget store skridt på det seneste. Jeg synes, at Danmark har et rigtig godt hold, og de er store og stærke i det centrale forsvar, så det bliver en åben kamp. Der kommer til at være mange nerver, fortalte Nora Mørk til VG.

Camilla Herrem, der er Norges næstmest scorende spiller ved EM med 28 mål, var ikke overrasket over, at Danmark slog russerne, og hun forventer et intenst opgør.

- Begge sider kommer nok til at være overtændte. Sådan plejer det at være, sagde Herrem.

Norge har vundet de seneste fire møder mod Danmark. De to nationer mødtes to gange på to dage i slutningen af november, og her sejrede Norge begge gange i to tætte opgør. 

Livestream Danmark - Norge gratis

Hvis du ikke har adgang til TV 2 eller til live-tv hos TV 2 Play, så har du mulighed for at se EM-semifinalen mellem Danmark og Norge gratis hos en bookmaker. Hos bookmakere som bet365* og Unibet* har du mulighed for at se semifinalebraget mellem to af de største håndboldnationer på kvindesiden historisk set. For at du kan se med hos en bookmaker, kræver det, at du har mindst én øre stående på din konto hos enten Bet365* eller Unibet*

Du kan læse mere om, hvordan du kan livestreame EM i kvindehåndbold her.

Livestream Danmark - Norge hos Bet365