Både North og Astralis skal i aktion ved ESL ONE: Road to Rio i dag tirsdag. North har kniven for struben, inden mødet med c0ntact Gaming i dag, mens Astralis topper deres gruppe.

North har desperat brug for en sejr i aftenens kamp mod amerikanske c0ntact Gaming i gruppe B ved ESL ONE: Road to Rio. North står blot noteret for tre point efter fire kampe. Det er dog tre flere end tirsdagens modstander, og North er da også favoritter til at vinde. Astralis topper deres gruppe med 12 point efter fem kampe, og de ligger á point med NiP. 

Eneste nederlag for Astralis indtil videre kom mod Fnatic, og siden den kamp har Astralis vundet tre kampe i træk. Det er bestemt ikke utænkeligt, at den sejrsstime fortsætter, da de i aften møder gruppens bundhold Dignitas, der har tre point efter fem kampe. Den sejr, Dignitas har, kom dog i hus mod Fnatic. 

Odds på c0ntact - North

Herunder kan du se udvalgte odds på kampen mellem c0ntact Gaming og North, der begynder klokken 18.30 i aften. Kampen kan ses på Twitch. BetXperts CS-ekspert eZo har også et input til kampen, der bliver præsenteret længere nede i artiklen. 

Hvem vinder kampen? Højeste odds Bookmaker
North 1,61
c0ntact Gaming 2,40
Antal maps i kampen Højeste odds Bookmaker
Under 2,5 1,83
Over 2,5 1,91

Odds er senest tjekket tirsdag den 5. maj klokken 11.00.

BetXperts CS-ekspert eZo tror ikke meget på dansk succes i kampen, og han spår ikke en køn CS-kamp. Han mener, at værdien ligger i c0ntact.

- North-kampen er et opgør mellem to hold, som er usandsynligt dårligt kørende. Ingen af dem har fundet melodien overhovedet, og jeg tror derfor ikke, at det bliver en pæn kamp at se. Det kunne sagtens være sådan en kamp, hvor begge hold kæmper om at være det dårligste hold. Hvis man skal spille på kampen, ser jeg c0ntact sejr til odds 2,40 hos Danske Spil* som et udmærket spil. I mit hoved er det en 50/50 kamp på grund af Norths ringe niveau, hvor de har tabt til hold som Kova, som ligger nummer 132 i verden, og de har det med at floppe, når de er favoritter. På den anden side har c0ntact taget maps fra hold som Copenhagen Flames, Mousesports og Godsent, hvilket understreger, at der er en smule bid i dem, siger eZo.

Odds på Dignitas - Astralis

Herunder finder du udvalgte odds på kampen mellem Dignitas og Astralis. Den er planlagt til at starte klokken 22.00 i aften og kan også ses på Twitch. 

Hvem vinder kampen? Højeste odds Bookmaker
Astralis 1,12
Team Dignitas 7,00
Antal maps i kampen Højeste odds Bookmaker
Under 2,5 1,40
Over 2,5 2,75

Odds er senest tjekket tirsdag den 5. maj klokken 11.00.

Som odds antyder, er Astralis storfavoritter mod Dignitas. CS-ekspert eZo forventer da også, at Astralis tager sejren.

- Jeg regner med at Astralis tager en sejr imod Dignitas. Godt nok spiller Dignitas godt for tiden, men Astralis er på et andet niveau, end den modstand de tidligere har mødt. Jeg ser Astralis som storfavoritter uanset map, men oddset er så lavt på Astralis, at der ikke er værdi i den kamp. Så skulle værdien ligge i Dignitas, men jeg har ikke stor tiltro til dem, fortæller eZo.

Via nedenstående Twitch-kanal kan du se Counter-Strike i topklasse i aften. Du kan se begge kampe med dansk deltagelse direkte på Twitch i aften. 

Se livevideo fra ESL_CSGO på www.twitch.tv