Betfair* er ude med odds på en række vinderspil på Arsenals sæson. De stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, om manager Mikel Arteta snart er fortid i klubben. 

Betfair* har sat odds på Arsenals øjeblikkelige krise. Spiludbyderen sætter ikke mindst manager Mikel Arteta under lup. Alt imens at han har ført klubben til et sikkert avancement fra deres Europa League-gruppe, kniber det gevaldigt med Premier League-resultaterne. 

BetXpert vil i denne artikel kigge lidt på disse odds om Arsenals sæson. Spillene inkluderer også odds på nogle af klubbens spillere. Desuden også den erklærede Arsenal-fan, journalist og tv-person Piers Morgan. 

Odds på Arsenal – specialspil fra Betfair Sportsbook* 

Herunder her vi alle odds og spil fra Betfairs udbud af Arsenal-spil. 

Du finder spillene her: Forside --> Fodbold --> Specialspil --> Scroll ned til ”#OddsOnThat – Football Specials” og klik på den. Herefter kommer spillene frem, når du klikker på ”Arsenal in Crisis Specials”.

Odds på Arsenal-specials Højeste odds Bookmaker
Mikel Arteta er ikke længere Arsenal-manager den 23. maj 2021 2,10
Mikel Arteta er ikke længere Arsenal-manager den 25. december 2020 12,00
Mikel Arteta deltager i et interview med Arsenal FAN TV inden slutningen på Premier League-sæsonen 17,00
Pierre-Emerick Aubameyang scorer under 10 Premier League-mål i sæsonen 2,75
Pierre-Emerick Aubameyang scorer under 5 mål i Premier League-sæsonen 21,00
Pierre-Emerick Aubameyang forlader Arsenal inden 3. februar 2021 5,50
Nicolas Pépé forlader Arsenal i 2021 for en sum under 40 millioner pund 4,50
Arsenal får under 51 point i indeværende Premier League-sæson 4,33
Arsenal slutter Premier League-sæsonen på 16.-pladsen eller derunder 13,00
Inden sæsonen er ovre, har Arsenal ikke længere Gunnersaurus som klubmaskot 101,00
Piers Morgen bliver ansat som Arsenals director of football i løbet af 2021 251,00

OBS: Odds er fra torsdag den 10. december klokken 13.57.

Odds på Arsenal-specials hos Betfair Sportsbook

Betfairs odds og specialspil på Arsenals 2020/2021-sæsonen indikerer meget godt, at det p.t. er et hold, der ikke fungerer optimalt. Odds 2,10 på, at manageren ikke sidder i sædet, når sæsonen er forbi, er aldrig noget godt tegn. 

Arsenal – godt i Europa League, skidt i Premier League

Med en hel del reserver i aktion har Arsenal på overlegen vis vundet Europa Leagues Gruppe B. Omvendt skidt kører det i Premier League. Her ligger Londonklubben blot nummer 15 efter 11 spillerunder. Fire sejre, én uafgjort og hele seks nederlag rimer ikke på de ambitioner, som man har hos ”The Gunners”.

Klubben fik noget tiltrængt oprejsning, da det for fem Premier League-kampe siden vandt med 1-0 ude mod Manchester United. Holdet har dog ikke kunnet følge op på det gode resultat. Blot ét point har man hentet i de efterfølgende fire kampe: 0-3 hjemme mod Aston Villa, 0-0 ude mod Leeds, 1-2 hjemme mod Wolverhampton og senest et 0-2-nederlag mod lokalrivalerne fra Tottenham. 

Det er formentlig ovenstående placering og resultater, som har fået Betfair* til at lave disse specialodds på Arsenal. Spørgsmålet er imidlertid, hvor truet manager Mikel Arteta er? Kan han være færdig, inden den 24. december bliver til den 25. december? Der er i det hele taget ikke mange permanente Arsenal-managere, der har fratrådt deres stilling af den ene eller anden årsag i december måned. 

Seneste og eneste eksempel herpå er Terry Neill. Han sad i sædet fra juli 1976 til december 1983. Ergo er der ikke just tradition for julefyringer i Arsenal. Det skal med til historien, at Mikel Arteta faktisk begyndte i december 2019. Her overtog han dog fra den midlertidige træner Fredrik Ljungberg. Inden da var den forhenværende manager, Unai Emery, blevet fyret i november. 

Betfair* har også et spil på, om Mikel Arteta er færdig, inden sidste spillerunde spilles den 23. maj næste år. Dette er selvsagt mere plausibelt, hvilket selvfølgelig også afspejles i oddset. Her får du dine penge 2,10 gange igen mod de 12,00 for ”julespillet.”

Spillerspecials – Aubameyang og Pépé

Betfair* har odds på, om Arsenals anfører, Pierre-Emerick Aubameyang, scorer under ti Premier League-mål i indeværende sæson. Han står lige nu noteret for to mål i 11 optrædener. Her følger en oversigt over gambianerens Premier League-målstatistik:

2017/2018: 10 mål (13 kampe)
2018/2019: 22 mål (36 kampe)
2019/2020: 22 mål (36 kampe)
2020/2021: 2 mål (11 kampe)

Betfair* har også odds på spillet om, hvorvidt Nicolas Pépé bliver solgt i løbet af 2021 for under 40 millioner. Spiludbyderen skriver ikke specifikt, om der er tale om pund eller euro. Da det er en britisk bookmaker, må det dog forventes, at de taler om pund. 

Ifølge Transfermarkt gav Arsenal i omegnen af 80 millioner euro for ham, da de købte ham i Lille sidste sommer – det var i øvrigt 15 millioner euro over Transfermarkts vurderede værdi af spilleren dengang. 80 millioner euro svarer til 72 millioner pund med dagens kurs. 

Spillerens højeste markedsværdi nogensinde – ifølge Transfermarkt – var på 75 millioner euro, svarende til 68 millioner pund,  i september sidste år. Siden da er den dalet til 40 millioner euro. Det svarer til 36,36 millioner pund med dagens kurs. 

Når værdien daler på den måde, siger det sig selv, at ivorianeren ikke har brændt banen af for Arsenal. Derfor er det da slet ikke utænkeligt, at han skal videre til en anden klub. Men skal Arsenal virkelig tabe over halvdelen af, hvad de gav for ham? Bedøm selv. 

Øvrige Arsenal-spil

Betfair* har blandt andet også odds på, om Arsenal slutter Premier League-sæsonen med under 51 point. Det vil i så fald være ny negativ klubrekord. Den nuværende lyder på 51 point i sæsonen 1994/1995. Det var under manageren Stewart Houston. 

Med 13 point i 11 kampe har holdet imidlertid kurs mod den kedellige rekord. Får Arsenal ikke sat gennemsnittet op, vil de således ende sæsonen med maksimalt 44,90 point. 

Betfair* har også odds ude på, om Arsenal slutter som nummer 16 eller derunder. Det belønner de med odds 13,00. Det vil i så fald være første gang, at det sker i al den tid, at det har heddet Premier League. Det har det siden 1992/1993-sæsonen.