Odds på Manchester Uniteds næste manager
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Hvem bliver Manchester Uniteds næste manager? Det er det store spørgsmål, efter klubben har fyret Ruben Amorim efter en lang række skuffende resultater og tilsyneladende uenigheder med United-ledelsen. Darren Fletcher har taget over som midlertidig træner, mens klubben er gået på jagt efter en ny, permanent manager.
Oliver Glasner favorit til jobbet
Ifølge Sky Sports er Manchester Uniteds foreløbige plan at vente med at ansætte en ny, permanent manager til sommer. Spørgsmålet er så, om klubben vælger en intern løsning eller ansætter en træner med mere international- og/eller Premier League-erfaring.
Bookmakernes første favorit til at overtage jobbet i Manchester United var Enzo Maresca, som lige er blevet fyret i Chelsea. Men et par timer efter offentliggørelsen af fyringen af Ruben Amorim var det pludselig Crystal Palace-manager Oliver Glasner, der blev nævnt som den førende kandidat til jobbet.
Der er da også et par ting, der taler for, at det bliver netop Oliver Glasner, der bliver den næste Manchester United-manager. For det første har han god erfaring fra Premier League, hvor han i Crystal Palace allerede bevist, at han kan udføre mindre mirakler med et begrænset spillermateriale. Noget, som United-ledelsen formentlig vil vægte højt.
For det andet forventes Glasner at forlade Selhurst Park ved sæsonens afslutning, når hans kontrakt udløber.

Kieran McKenna og Julian Nagelsmann nævnes som mulige kandidater
Om det er direkte på grund af Glasners situation i Crystal Palce, vides ikke, men det hævdes, at Manchester United hælder mod at vente med at ansætte en permanent manager til sommer.
Darren Fletcher vurderes til at kunne klare opgaven resten af sæsonen, mens klubben vil vurdere nogle af de navne, de også kiggede på tilbage i sommeren 2024.
Det inkluderer blandt andet Ipswich-manager Kieran McKenna (odds 15.00 hos Betfair*), der har en fortid som talentspejder og assistenttræner i Manchester United.
Det er dog pt. den tidligere Chelsea-manager, Enzo Maresca (odds 7.00 hos Danske Spil*), der er bookmakernes andenstørste favorit til at blive den næste United-manager. Dette kunne dog godt mest af alt være på grund af timingen, og det faktum at han trods alt har gjort et fint stykke arbejde i Chelsea og dermed har bevist sig i PL.
Udover McKenna og Maresca nævnes Tysklands landstræner Julian Nagelsmann også som en stor outsider til jobbet, da han arbejdede sammen med den nuværende Manchester United-rekrutteringsdirektør, Christopher Vivell, i RB Leipzig.
Nogle af de andre navne, der sættes i forbindelse med United-jobbet i øjeblikket er Thomas Tuchel, Xavi, Gareth Southgate, Michael Carrick, Laurent Blanc og Ruud van Nistelrooy. Hverken Thomas Tuchel (landstræner for England) eller Gareth Southgate (siger han måske aldrig vil vende tilbage til trænerjobbet) virker dog realistiske, mens der er store spørgsmålstegn ved, hvorvidt de øvrige managere passer til United-jobbet, og om de overhovedet er kvalificeret til det.
Hvem bliver Manchester Uniteds næste manager?
Nedenfor kan du se bookmakernes favoritter til at blive Manchester Uniteds næste træner. Oliver Glasner (odds 5.00 hos Betano*) er som nævnt favorit til jobbet, men oddsene viser en klar usikkerhed omkring, hvem det bliver. Husk: Ruben Amorim var i lang tid bookmakernes fjerdestørste favorit, da han fik jobbet efter Erik Ten Hag. Se alle odds på den næste United-manager her:

Tilføj kommentar