BetOnFinance er et spritnyt investeringsspil, som kobler betting med det finansielle marked. "Vi vil gerne gøre aktier tilgængelige for alle," siger manden bag det nye ambitiøse puljespil.

Et hestevæddemål hvor de firbenede er skiftet ud med aktier.

Sådan kan man kort beskrive det nye danske investeringsspil BetOnFinance.dk, der er gået i luften som et spil for det aktie- og spilleinteresserede publikum. Spil på den aktie, du tror vil klare sig bedst eller værst i løbet af dagen og høst gevinsten, hvis du får ret.

Test dine evner på aktiemarkedet: Prøv BetOnFinance her

"Vores mission er at fusionere spillemarkedet med de finansielle markeder og gøre aktier tilgængelige for manden på gaden eller den studerende, som ikke lige har 20.000 kroner til at investere for," siger Jeff Saul, manden bag BetOnFinance

BetOnFinance er en fusion mellem betting og det finansielle marked. Investeringsspillet er bygget op som et hestevæddemål, hvor de firbenede er skiftet ud med aktier. Du skal bette på hvilke aktier, som klarer sig bedst eller dårligst, når dagen er omme. 

Jeff Saul, der tidligere har været direktør i Euroinvestor.com og global aktiechef hos Saxo Bank, vil med BetOnFinance skabe et alternativ for de personer, der ikke umiddelbart har en opsparing, de kan kaste ind i det rigtige marked.

"Vi ved, at der er en stigende interesse for aktier herhjemme, og her får man muligheden for at teste sine evner af på aktiemarkedet - og samtidig tjene penge på det, hvis man kan slå sine medspillere," siger Jeff Saul til BetXpert. 

Hvilken aktie løber hurtigst?

BetOnFinance er kort fortalt et puljespil, hvor man spiller mod andre spillere i kampen om at forudse, hvilken retning de enkelte aktier vil gå i løbet af dagen. Her kan du vælge mellem de 30 største eller mest kendteaktier på både det danske og amerikanske marked.

Du har to spiltyper at vælge imellem: Heldagsspil eller live-spil.

Ved heldagsspil skal du, før markedet åbner, gætte på hvilken aktie du tror vil klare sig bedst, dårligst, i top 3 eller bund 3 i løbet af dagen. Den anden mulighed er live-spil, hvor princippet er det samme blot med den forskel, at du først skal afgive dit spil inden kl. 13. Når det danske marked så lukker fire timer senere vil dine spil blive gjort op.

Test dine evner på aktiemarkedet: Prøv BetOnFinance her

Selvom dine bets kun gælder for én dag, så betegner Jeff Saul BetOnFinance som et færdighedsspil. Og udover at tjene penge vil man også kunne drage nogle erfaringer, så man en dag bliver rustet til at træde ind på det rigtige marked. 

For den erfarne aktieinteresserede er BetOnFinance derimod en supplerende måde at spille på markederne.

"BetOnFinance er et skill-game, hvor man kan lære noget om aktiemarkedet og få en større viden, som man forhåbentlig kan kapitalisere af senere. Vi ser det således som et sted, hvor man også kan uddanne sig i det finansielle marked," siger Jeff Saul.

Flydende odds

I modsætning til sportsbetting så køres der på BetOnFinance med "flydende odds." Det vil sige, at hvis man i live-spillet fx tipper Carlsberg til at blive dagens danske aktievinder, så kan oddset ændre sig helt frem til deadline kl. 13. Hvis du har spillet Carlsberg til odds 8 midt på formiddagen, så kan oddset være både højere eller lavere ved dagens deadline klokken 13.

"Vi ved, at der er en stigende interesse for aktier herhjemme, og her får man muligheden for at teste sine evner af på aktiemarkedet - og samtidig tjene penge på det, hvis man kan slå sine medspillere"

-Jeff Saul, stifter af BetOnFinance

"Hvis Carlsberg klokken 13 ligner dagens klokkeklare vinder og er langt foran de andre aktier, så vil oddset gå ned mod 1, hvorimod oddset vil være noget højere, hvis der er flere bejlere. Men bare fordi en aktie fører klokken 13, så skal der ikke mange nyheder til, før andre kan rykke forbi hen på eftermiddagen," siger Jeff Saul og forklarer, at forretningsmodellen ligner den, man kender fra andre beslægtede puljespil. For hver handel tager BetOnFinance 10 procent i gebyr.

Globale ambitioner

Udover puljespillet er der også et gratispil på BetOnFinance, hvis man vil øve sig lidt, inden man kaster sig ind i spillet med rigtige penge. Via sidens "Betschool" kan du også læse op på aktiemarkedet, dens psykologi og de mange enkelte selskaber. Hvad kendetegner fx en cyklisk aktie, og hvad er en defensiv aktie?

Hos BetOnFinance er man nu klar til endelig at komme i gang efter flere års forarbejde. Ambitionerne er hvert fald store - og rækker således også uden for Danmarks grænser.

"Vi har store globale ambitioner, fordi vores produkt er så skalérbart. Lige nu har vi lavet hele maskinrummet, og så er det forholdsvis nemt at få sat nye lande og aktiemarkeder på," siger Jeff Saul og nævner, at de allerede er i gang med at søge licenser i andre lande.

Test dine evner på aktiemarkedet: Prøv BetOnFinance her