I denne uge er hele 3 nye eksperter blevet tilknyttet vores ekspertpanel - alle taget fra ekspert-kvalifikationen.

På NHL har vi fået tilgang af Alex Rasmussen, der gennem kval'en scorede en flot tilbagebetaling på 113%, og gennem en god måneds tid viste gode evner i analyserne. Faktisk er NHL ikke Alex' eneste område hvor han ved lidt mere end de fleste - Alex er en ganske habil banerytter med stor viden indenfor cykling, og vil derfor også til tider kunne bistå vores cykel-ekspert Ulrik med analyser og spilforslag til cyklingen. Alex har desuden en hjemmeside, som kan besøges på http://www.alexrasmussen.dk/

Også den polske 1. division er blevet godt besat. Brian Westy har gennem kval'en vist enorm viden om en ellers overset liga - og scorer desuden pænt sin viden tillige med. Uden konkurrence i kval'en valgte vi alligevel efter 3 uger at Brian kan gå hen og blive guld værd på en af de "små" ligaer hvor bookmakerne ofte har problemer med at vurdere kampene.

Endelig er Claus Albjerg ny mand på ATP. Med en forrygende træfsikkerhed har Claus behandlet herrernes ATP Tour med stor kyndighed, og vi var ikke i tvivl om at hans evner i kval'en gjorde ham absolut værdig til en plads i panelet.

Selvom Claus er kommet ind på ATP, mangler vi stadig endnu en mand dér. Desuden er der også mangel på aspiranter til både de hollandske og belgiske fodboldligaer, til den tyske 2. bundesliga, samt til kvindernes tennis, WTA.

Hvis du går rundt derude og ved en hel del om en af de nævnte områder, så send en mail til os på [email protected] og fortæl om dig selv - så kan du få chancen for at komme med i kvalifikationen til en af de nævnte ligaer/sportsgrene.

Aktuelle aspiranter til Ekspertpanelet kan ses på http://www.betxpert.com/ekspert/kval/