BetXperts flittige udviklings-team har kreeret en ny feature til analyserne: En oversigt der viser aktuelle odds, samt odds-udviklingen for udvalgte spil på den pågældende kamp/begivenhed.

Meningen er at give analysens læsere et indtryk af hvor markedet bevæger sig hen, samt at præsentere odds som de står i det øjeblik analysen læses. Oversigten dækker en række bookmakeres odds og opdateres hvert 5. minut, og man kan både se de aktuelle odds og hvad de evt. er justeret op eller ned fra.

Den nye feature kan fx ses i analyserne til denne rundes SAS Liga-kampe.

For de kampe/begivenheder hvor odds kan trækkes fra bookmakerne, kan de aktuelle odds ses til højre i analysen; i en boks under analysens primære boks der indeholder tippets odds, bookmaker og chancevurdering.

I skrivende stund består oversigten af odds fra en håndfuld bookmakere. Denne liste udbygges hen ad vejen, i det omfang bookmakernes teknik og villighed til tilbyde deres odds tillader det.

Både bruger- og eksperttips
Featuren vil fremgå i såvel brugertips som eksperttips. I den forbindelse bør man huske at gøre brug af "Importer kamp-data"-værktøjet når man skriver en analyse (læs mere om det forneden i denne artikel).

Derudover skal man som analyse-skribent ikke bekymre sig: Man skal ikke gøre andet end hvad man altid har gjort: Finde det højeste odds blandt de bookmakere der er i BetXperts guide, og indsætte det i odds-feltet.

Kun visse sportsgrene og spiltyper
Af tekniske årsager dækker den nye odds-feature endnu kun nedenstående sportsgrene, og den viser pt kun aktuelle odds for 1X2, over/under samt asian handicap:

Amerikansk fodbold
Badminton
Baseball
Basketball
Bordtennis
Fodbold
Håndbold
Ishockey
Tennis

Desuden kan der også indenfor de nævnte sportsgrene være kampe, tips eller spiltyper hvor der ikke er data at hente hos bookmakerne, men der vil blive arbejdet løbende på forbedringer og udvidelser både hos os og hos vores odds-leverandør.

Vi er selv ret begejstrede for den nye feature - og håber at vores læsere kan bruge den.

Importer kamp-data og aktuelle odds
Når du opretter et brugertip vil du øverst i analyse-formularen se et link til funktionen "Importer kampdata". Denne funktion sørger for at "fastlåse" din analyse til vores odds-feature, så aktuelle odds kan vises i analysen.

Med denne kan du søge i eller navigere rundt i en oversigt over kommende kampe indenfor de fleste sportsgrene, og få systemet til at udfylde de fleste af de relevante kampdata, bl.a. kampdato, tidspunkt, holdnavne, turnering.

Bruger du importfunktionen, sørger systemet selv for at der i din analyse indsættes en box med aktuelle kampodds fra et udvalg af bookmakere, såfremt data for din kamp kan importeres.