Hvordan skulle man have placeret sine penge for at få dem til at yngle mest gennem efterårets Superligakampe? Nordicbet* har analyseret tallene og kommer her med det overraskende svar.

Glem alt om at spille på topholdene FC Midtjylland og AaB eller på storholdene FC København og Brøndby. Den klart største fortjeneste har der i efteråret været ved at spille på uafgjort i samtlige Superligakampe.

Havde man spillet 100 kr. på uafgjort i hver eneste kamp, ville man således nu stå med en gevinst på 1.035 kr. Det er over dobbelt så meget profit i forhold til FC Midtjylland, som havde givet et overskud på 427 kr., hvis man havde spillet på Superligaens førerhold som vinder i alle kampe.

"Når det i så høj grad har kunnet betale sig at spille på uafgjort, siger det en hel del om den enormt tætte Superliga, som vi indtil videre har oplevet i denne sæson. Samtlige 12 hold har spillet mindst fire uafgjorte kampe, og totalt set er det næsten hver tredje kamp, som er endt med pointdeling. Når vi konsekvent ligger med mindst odds 3,35 - og mange gange noget højere - på krydserne, så har det været en god forretning for de tippere, som hurtigt fangede tendensen med tætte kampe," siger Nordicbets oddssætter Tonni Munk Jensen.

Udover FC Midtjylland var det kun AaB og FC Vestsjælland, som det kunne betale sig at spille på som vinder i alle kampe. De resterende ni hold gav alle tab med Esbjerg, Sønderjyske og FC Nordsjælland som de mandskaber, der skuffede mest.


Gevinst/tab ved spil på 100 kr. på samme hold som vinder i alle spillerunder hos Nordicbet*:      

FC Midtjylland +427 kr.
AaB +357 kr.
FC Vestsjælland + 85 kr.
   
Randers -150 kr.
Viborg -155 kr.
Brøndby -243 kr
AGF -270 kr.
OB -465 kr.
FC København -466 kr.
FC Nordsjælland -553 kr.
SønderjyskE  -568 kr.
Esbjerg -714 kr.