Nations League: Fire spilforslag til runde 3
Vi går ind i tredje runde af dette års Nations League, og det giver anledning til at tage et kig på, hvordan grupperne ser ud, og hvor pilen peger hen. Det har vi gjort i denne artikel, hvor jeg også vil komme med mit bud på fire spilforslag. (Spilforslagene kommer i rækkefølge efter, hvilken dato kampene bliver spillet.)
Spilforslag
Danmark vs. Portugal d. 1/10 kl. 20.45
Danmarks gruppe er stadig relativt åben, men runde tre kan blive ret definerende. Skal Danmark kigge op, ned, eller skal vi bare gå efter at holde os over Wales? De første to kampe har ikke givet os et entydigt svar, men det kan dette opgør imod Portugal.
Danmark har vist perioder med godt spil, men der er stadig en masse spørgsmålstegn, som Riemer skal forholde sig til. Personligt glæder jeg mig til at se, hvem han vælger på den centrale midtbane, men også hvordan han løser de udfordringer, vi har med at skabe chancer i det åbne spil.
Danmark er ramt på nogle nøglepositioner, og bredden bliver udfordret, hvilket kan give Portugal gode forudsætninger for at dominere. Derfor er jeg også gået med et spilforslag, der går på, at Rasmus Nissen Kristensen får lavet nogle frispark fra sin højre back-position.
Spilforslag: Rasmus NK over 1,5 frispark til odds 3,50 - Bet365.
Irland vs. Østrig d. 1/10 kl. 20.45
Østrig ligger nr. 1 i deres Nations League-gruppe efter sejre over Kosovo og Israel.
Spillet har ikke været på den højeste klinge, men Østrig har dog stadig et mandskab, der selv på de halvdårlige dage kan tage sejre over de nationer, der ligger i B-laget.
Østrig er favoritter, når de skal til Dublin, og jeg er også gået på dem til at tage en sejr. Østrig har en rutineret og dygtig mand på sidelinjen i Rangnick, som har fået lov til at sætte noget godt sammen.
Derudover råder Østrig over profiler som Chukwuemeka, Schlager, Affengruber og Wimmer, hvilket betyder, at de har nogen i alle kæder, der kan give nogle udfordringer til Irland, som jeg ikke er imponeret over.
Irland var klart næstbedst i den første kamp mod Kosovo, hvor de blev udstillet til tider. Så hvis Østrig vælger at skrue op, får Irland rigtig svært ved at følge med.
Spilforslag: Østrig-sejr til odds 2,25 - Betano.
Belgien vs. Tyrkiet d. 2/10 kl. 20.45
Den mest underholdende Nations League-gruppe må være gruppe 1 i dette A-lag, hvor vi både har Frankrig, Italien, Belgien og Tyrkiet. De første to runder har givet os en del svar.
1. Skal Tyrkiet være med i denne gruppe, så skal de have point i Liège, hvilket bliver mere end svært.
2. Vil Belgien videre, så er Tyrkiet holdet, man skal tage point imod.
Derfor tror jeg også, at dette bliver ganske målrigt.
Belgien startede med at slå Italien i en ganske underholdende kamp og tabte efterfølgende imod Frankrig, hvor der også var god underholdning.
Tyrkiet har tabt deres to første kampe, men har været godt med i begge gruppekampene, hvor de på xG har været bedst. Så jeg tror også godt, vi kan forvente os god underholdning i denne tredje kamp i gruppe 1.
Spilforslag: Begge hold scorer + Belgien-sejr til odds 2,60 - Bet365.
Spanien vs. Tjekkiet d. 3/10 kl. 20.45
Det er efterhånden nogle år siden, at Tjekkiet havde et hold, der kunne måle sig med de bedste i verden, og jeg tror, de af og til drømmer sig tilbage til det hold, der kom i finalen ved EM i 1996.
'Her rådede man over Karel Poborský, Patrik Berger, Pavel Nedvěd, Vladimír Šmicer og Radek Bejbl, som alle spillede på store adresser i Europa. I dag består det tjekkiske mandskab af rigtig mange spillere fra den tjekkiske liga.
Så jeg tror, de får det svært. Individualisterne er der ikke rigtig mere, og holdet har det svært i dette A-lag, hvor de tabte det første opgør imod Kroatien 1-2 og også havde det hårdt imod England.
Spanien kommer med en voldsom stime i ryggen og er bare svære at skabe chancer imod, hvilket også var med til at gøre dem til verdensmestre for et par måneder siden. Derfor tror jeg ikke, Tjekkiet kommer med meget offensivt, og det er grunden til mit spilforslag på under tre hjørnespark til gæsterne.
Spilforslag: Under 2,5 hjørnespark til Tjekkiet til odds 1,90 - Unibet.
Tilføj kommentar