Kom med til BetXpert-dag og mød holdet bag samt ekspertpanelet. Vi garanterer, at det både bliver sjovt og nørdet.

Du har nu muligheden for at møde holdet bag BetXpert samt en stribe af vores dygtigste eksperter. 

Lørdag 30. april samles BetXpert-holdet inklusiv ekspertpanelet til eksperttræf i Odense. Vi skal blandt andet spille indendørs fodbold, spise sammen og tale en hulens masse om betting. 

Vi vil også rigtig gerne se nogle af vores brugere, så vi kan få sat ansigt på hvem, der sidder derude bag skærmene og bidrager med tips, kritik, debat og forumindlæg. 


Hvor, hvornår, hvordan

Inden du skriver til os, så tjek lige at du har kalenderen fri lørdag 30. april og kan komme til Odense omkring middagstid. Du skal gerne have hele dagen til rådighed og være klar til at springe i kondiskoene og spille indendørs fodbold. Transport er for egen regning, mens vi står for resten inklusiv aftensmad og drikkevarer.

Spiller du ikke fodbold eller døjer med en gammel sportsskade, så skal det ikke være undskyldning for ikke at tilmelde dig. Der vil også være andre aktiviteter, en masse præmier og fagligt oplæg af BetXpert-holdet.

Det eksakte program sender vi ud til alle deltagere senere.

Vi har endnu ikke helt overblik over, hvor mange brugere der er plads til. Men der bliver minimum en håndfuld pladser.

Send os dine detaljer
Hvis dette lyder som noget for dig, så send en email til [email protected] med titlen "Jeg vil med", hvori du skriver dit BetXpert-brugernavn, alder og bopæl. Skriv derudover også en enkelt sætning om, hvorfor du skal med. 

Sidste frist for tilmelding er søndag 17. april. Du hører fra os under alle omstændigheder.