Uge 17 i OddsXpert-konkurrencen (præmier på 700 og 300 kr): Blot 0,04 points skilte nummer 1 og 2 i en lavtscorende uge i OddsXpert-konkurrencen...

 

Det var en svær uge for OddsXperterne på BetXpert. Det er sjældent man kan hente sejren med en score på 6,85 points, men i denne uge var det nok. Ugens konkurrence indeholdt ikke mange høje odds, og få af de der var gik hjem. På tre af ugens syv dage var det højeste odds, som gik hjem således under odds 3, og ugens to højeste pletskud gav odds 3,80 og 3,60.

Begge disse ramte "mikal" (som vi i går kunne annoncere som næstbedste OddsXpert for april måned), og kombineret med yderligere tre pletskud i ugens løb var det nok til at tage sejren og vinderpræmien på 700 kr. indsat på en Sportingbet-konto med 6,85 points.

"mikal" missede dog sit søndagstip, hvilket bragte spænding om udfaldet, men da "youngstar16" undlod at komme med et tip endte han som toer med blot 0,04 points op til førstepladsen. Andenpladsen belønnes med 300 kr. indsat på en Sportingbet-konto

Præmievindere, uge 17

Nr. 1: 700 kr (indsættes på Sportingbet-konto): mikal - 6,85 points

Nr. 2: 300 kr (indsættes på Sportingbet-konto): youngstar16 - 6,81 points

Vinderne får en mail fra BetXpert.

Deltag selv i kampen om 7.000 kr. - hver måned

Husk, at også du kan få del i præmierne hos Sportingbet. Det eneste du skal gøre er at sørge for at deltage i OddsXpert-konkurrencen og holde tungen lige i munden når du placerer dine tegn. Lige nu kan du byde ind med tips til den nye ugekonkurrence (og den snart overståede marts-månedskonkurrence) på: http://www.betxpert.com/oddsxpert

I OddsXpert konkurrencen er der hver måned 7.000 kr. på højkant, sponsoreret af Sportingbet. Og det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis.

Vi er endnu på det tidlige stadie i maj måned, så det er ikke for sent at være med i kampen om månedspræmierne!

Så nemt er det

Hver dag vil der på konkurrence-siden være et udvalg på 3-5 kampe plukket fra dagens sportsbegivenheder, alle listet med odds fra Sportingbet. Ud fra kampene skal du hver dag vælge ét tip du ønsker at satse på for dagen - eller vælge at stå over. Hvert tip koster 1 point, men rammer du rigtigt, scorer du et antal point svarende til det odds du rammer.

Ugentligt uddeles en 1. præmie på 700 kr. og en 2. præmie på 300 kr., og hver måned begaves de 5 bedste deltagere med henholdsvis 1.200, 800, 500, 300, og 200 kr. Alle præmiepenge indsættes på en Sportingbet-konto.