Onsdagens danske pokalkampe var sidste mulighed for at gøre væsen af sig i oktober måneds OddsXpert-konkurrence. Forud for onsdagens kampe havde Erik Hamren og AaB lanceret et kraftigt udfald mod Vejles sportslige ledelse, men kampen blev, i forhold til optakten, en sand fuser. Dog var Hamren og Ove C. ikke de eneste der krydsede klinger, for faktisk skulle vi helt frem til sidste dag i konkurrencen for at kunne krone den endelige vinder. Blot 0,37 point skilte nummer ét og to, og onsdagens tegn var derfor afgørende. "Miver" og "animal62" havde begge udset sig OB-Brøndby som kampen der skulle afgøre det. "Miver" tippede OB, mens "animal62" tippede Brøndby. Lige lidt hjalp det, og finalen i OddsXpert blev, ligesom opgøret i Nørreskoven, en fuser. "Miver" holdt sin føring og tog titlen (og 1.200 DKK) hjem, mens "animal62" må ærgre sig over at tippet ikke også galdt for forlænget spilletid - her vandt Brøndby nemlig på et mål i de døende minutter. Dog kan han glæde sig over andenpladsen og 800 DKK indsat på en Sportingbet konto.
På de efterfølgende pladser finder vi "Mad Dog", "kingu13" og "ceder", som alle ramte krydser på månedens sidste dag, og dermed fik kæmpet sig op på de præmiegivende pladser.

1 - 1.200 DKK: Miver 29,60 point
2 - 800 DKK: animal62 29,23 point
3 - 500 DKK: Mad Dog 23,85 point
4 - 300 DKK: kingu13 23,23 point
5 - 200 DKK: ceder 23,10 point

Alle vindere kontaktes direkte af BetXpert.

Ugekonkurrencen

I OddsXpert for uge 43 blev der hevet en af de helt store præstationer hjem, og på trods af flere noble forsøg på at holde trit med denne omgangs vinder var der intet at stille op.
Med kun ét misset tip for hele ugen opnåede "karlo" og "Mester Marcin" hhv. 12,90 og 12,30 point, hvilket ofte før har givet en ugesejr. Men "kingu13" ville det anderledes og satte samtlige af ugens syv tegn korrekt. Med samlet 15,10 point var der ingen der kunne følge med, og "kingu13" er dermed den nye ugevinder i OddsXpert konkurrencen.

For sejren belønnes "kingu13" med 500 DKK indsat på en Sportingbet konto!

En ny ugekonkurrence er allerede skudt igang, men fortvivl ej hvis du ikke nåede at afgive tip mandag. Du kan fortsat nå at indhente det tabte, og, om ikke andet, starte på en frisk onsdag hvor en ny månedskonkurrence starter. Du kan afgive dit tip her:
http://www.betxpert.com/oddsxpert

Det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis. Hver dag vil der på ovennævnte side være odds for tre udvalgte sportsbegivenheder fra Sportingbet. Du skal således dagligt vælge hvilket tegn (om noget) du ønsker at satse på. Et afgivet tip koster eet point - med chancen for at få flere igen. Den der henter flest point for ugen/måneden belønnes med præmier indsat på en Sportingbet konto.