Fredag var sidste dag inden juleræset satte ind og sidste dag i november. Dermed skal vi igen krone en månedsvinder i OddsXpert konkurrencen, og fordele Sportingbet-præmier der kan forsøde julen en smule.

Der var særdeles tæt kamp om de sekundære placeringer i toppen af månedskonkurrencen, hvor blot 0,75 point skilte 2. og 4. pladsen. Her havde "hejne75" og "Kim Kjer" begge tippet en Herning-sejr i ishockey på månedens sidste dag. Dermed blev det førstnævnte der rendt med "sølvet".

Der var bud efter femtepladsen i denne omgang, hvor "karlo" lige med nød og næppe holdt skindet på næsen. Med fire fejlskud på opløbsstrækningen skød han sig ud af kampen om 1. pladsen, men fik dog lige reddet sig en præmie på yderste mandat. Blot 0,17 point bedre end "cassano181" på 6. pladsen.

Helt i top finder vi "Krogh", som tilsyneladende har selvtilliden i orden. I hvert fald troede han ikke på at nogen kunne hente ham, og han holdt sig i ro de sidste tre dage. Lurepasserie eller taktisk kløgt? Vi vil lade dommen være op til dig. I hvert fald topper "Krogh" med 21,58 point og 16 korrekte af 25 afgivne tip - en flot bedrift, der bestemt belønnes:

1 - 1.200 DKK: Krogh
2 - 800 DKK: hejne75
3 - 500 DKK: Kim Kjer
4 - 300 DKK: jemos
5 - 200 DKK: karlo

Alle vindere kontaktes direkte af BetXpert!

Ugekonkurrencen

Søndag var der tre danske SAS-liga kampe på programmet i OddsXpert, og her blev "The new Firm" afgørende i ugekonkurrencens endelige resultat. For forud for søndag lå to mand helt lige, og der blev ikke givet ved dørene i kampen om førstepladsen. Der skulle satses, og dét blev der! "Søren FC" satte helt korrekt sit tip ved et X mellem FCN og OB - et resultat der blev hentet hjem i de døende sekunder og gav fine 3,25 point i konkurrencen. Den var svær at stikke for "Kjær", men han lod sig ej kyse. Han svarede tilbage med stil og nok et X, denne gang i søndagens sene kamp mellem FC København og Brøndby. Med et mål til hvert hold, og et annulleret mål sent i kampen tog "Kjær" 3,60 point hjem og slog dermed "Søren FC" på målstregen.

For sejren belønnes "Kjær" med 500 DKK indsat på en Sportingbet konto!

Der er åbnet for en ny ugekonkurrence - kom og vær med fra starten og få en god start på ugen. Der er dansk, tysk og engelsk fodbold på plakaten:
http://www.betxpert.com/oddsxpert

Det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis. Hver dag vil der på ovennævnte side være odds for tre udvalgte sportsbegivenheder fra Sportingbet. Du skal således dagligt vælge hvilket tegn (om noget) du ønsker at satse på. Et afgivet tip koster eet point - med chancen for at få flere igen. Den der henter flest point for ugen/måneden belønnes med præmier indsat på en Sportingbet konto.