Der var langt mellem snapsene i den forgangne uges OddsXpert, hvor Vejles chok-sejr over Brøndby blev særdeles afgørende. De syv bedste i uge 16 havde nemlig alle tippet overraskelsen i Nørreskoven, og vi skal derfor helt ned på 8.-pladsen til "el nino" med 4,20 point for at finde en deltager der ikke havde luret overraskelsen. På trods af, at Vejles sejr gav hele 6,50 point er det ikke imponerende hvad feltet i denne uge har skrabet sammen. Ugens nummer ét "Krudtuglen" samlede således blot 6,95 point for hele ugen på 4 ud af 6 rigtige tip.

For sin sejr belønnes "Krudtuglen" med 500 DKK indsat på en Sportingbet konto!

Ugekonkurrence for uge 17 er allerede skudt igang, men fortvivl ikke - det er ikke for sent at komme med i kampen om præmierne. Du kan deltage i konkurrencen her:
http://www.betxpert.com/oddsxpert

Deltagelse er gratis - og simpel. Hver dag kan du på ovennævnte side finde mellem én og tre udvalgte kampe fra sportens verden med odds fra Sportingbet. Ud fra dagens udvalg, skal du tage stilling til om du vil satse på udfaldet af én af kampene eller ej. Som i det virkelige liv bestemmer du altså hver dag helt selv om du tør tage chancen eller ej... Et afgivet tip koster eet point - men til gengæld er der jo chancen for at få flere igen.