I sidste weekend (og i midtugen) var der landskampe på fodbold-programmet. I denne weekend vender vi tilbage til ligaerne, og det med nogle særdeles interessante storbrag i Danmark og England - samt en hel masse andet godt.

I den danske SAS Liga gælder det dysten mellem OB og FC København - der ganske vist ikke (endnu) indtager rækkens to bedste pladser, men som nok har ligaens to bedste trupper.

Opgøret i Odense fløjtes i gang kl. 15. Der er altså stadig tid til at læse SAS Liga-ekspert Daniel Hedelunds analyse af kampen og til evt. at placere end indsats (hvis man altså synes der er værdi i oddsene). Læs analysen her.

Daniel er ny i BetXperts ekspertpanel - som han har kvalificeret sig til via sine brugertip (under navnet F.C.B-). Før denne weekend (hvor han har udlagt tre tip), har han nået at skrive tre ekspertanalyser, en enkelt info-analyse (af FCK-BIF) og to spilforslag. Det ene gik hjem, til odds 2,71, og han lægger altså ud med en fin tilbagebetaling.

City-Arsenal og Spurs-United
I England er der også topbrag på menuen. Faktisk to af slagsen, og begge med Manchester involveret.

Kl. 16 tager nyrige Manchester City imod Arsenal. Blandt hjemmeholdets profiler er Touré og Adebayor der var henholdsvis forsvarsstyrmand og topscorer for The Gunners i sidste sæson... Der er altså på alle måder tale om et interessant opgør.

Og det er der sandelig også når Tottenham kl. 18:30 tager imod Manchester United på White Heart Lane. Spurs har maksimumpoint efter 4 kampe, mens mestrene fra United har 3 point færre.

Vi har selvfølgelig analyser af begge opgør, via vores PL-eksperter Nicolaj Stage og Jesper Ambrosius. Læs dem her.

Dagens øvrige spilforslag
Lørdagen byder på meget andet end førnævnte storkampe. Vi har trav, speedway og håndbold - og så har vi diverse fodbold-analyser fra Danmark, England, Skotland, Spanien, Frankrig, Tyrkiet og Italien.

Masser af godbidder!

Se oversigten over dagens tip på forsiden af BetXpert.com eller her.

Kessler og Wozniacki
Og så er denne lørdag jo i øvrigt dagen hvor to af Danmarks største sportsnavne skal i aktion.

Caroline Woszniacki er - som den første danske kvinde nogensinde - i semifinalen ved US Open i tennis. Vi har desværre ingen analyse af hendes kamp mod belgiske Wickmayer, men hvis Wozniacki slår sig igennem til finalen (mod enten Kim Clijsters eller Serena Williams) skal der nok komme en analyse.

En analyse har vi heller ikke af Mikkel Kesslers boksekamp - WBA-titelopgør - mod Gusmyl Perdomo. Men hvis Kessler som forventet vinder over den venezuelanske fighter, skal vi nok dække den danske mesterboksers kampe i den forestående Super Six World Boxing Classic

Her skal Kessler (hvis han altså vinder over Perdomo) møde 'King' Arthur Abraham, Andre 'The Matrix' Dirrell, Carl 'The Cobra'’ Froch, Jermain 'Bad Intentions' Taylor og Andre 'S.O.G.' Ward.