Hilton Group koncernen som bl.a. andet inkluderer Hilton International hotelkæden samt det engelske spilleselskab Ladbrokes har i dag, torsdag præsenteret årsresultatet for 2004.

Hilton Group kan præsentere en rekordomsætning på ca. 128 milliarder DKK hvilket er en stigning på 33 % i forhold til 2003 samt et rekordoverskud (operating profit) på 4,63 milliarder DKK hvilket er en stigning på 24 % i forhold til 2003.

Ladbrokes fortsætter sin eksplosive fremgang og står for knap 85 % af koncernens samlede omsætning. Ladbrokes havde i 2003 en omsætning på ca. 78 milliarder DKK, men i 2004 steg omsætningen til 109 milliarder DKK.

Ladbrokes kunne samtidig præsentere et rekordoverskud (operating profit) på 2,94 milliarder DKK - en stigning på 28 % i forhold til 2003.

Ladbrokes E-gaming som bl.a. inkluderer Ladbrokes.com, hvor danskerne som bekendt kan spille via Internettet, tegnede sig for et rekordoverskud (operating profit) på 229 millioner DKK - en stigning på 50% i forhold til 2003.

Ladbrokes i Norden (Danmark, Sverige, Norge og Finland) havde en fremgang på 148 % i antallet af nye kunderegistreringer på Ladbrokes.com i forhold til 2003. Ladbrokes har nu totalt 191.000 registrerede kunder i Norden. Gross win (omsætning minus gevinstudbetaling) steg med 98 % og blev på 175,5 millioner DKK.

LadbrokesPoker.com har været en kæmpe succes for Ladbrokes i Danmark og resten af Norden i 2004.

LadbrokesPoker.com øgede i 2004 antallet af aktive pokerspillere med 156 % til 64.000 aktive pokerspillere. Der bliver vundet for i alt 10 millioner $ i puljer dagligt på LadbrokesPoker.com hvoraf de nordiske spillere tager 46 % af disse puljer – de nordiske pokerspillere rangerer som de mest vindende på LadbrokesPoker.com.

Ladbrokes forventer en fortsat markant fremgang i 2005 med intensiveret fokus på fortsat udvikling af nye produkter og nye markedsområder i bestræbelserne på at fastholde sin position som verdens førende spilleselskab.

Ladbrokes vil i 2005 endvidere fortsætte sin rolle som bannerfører i målsætningen om, at få skabt et konkurrenceudsat reguleret spillemarked i EU, hvilket bl.a. inkluderer kampen for at få afskaffet spillemonopolet i Danmark.

Hilton Groups årsrapport for 2004 kan hentes på www.hiltongroup.com.