Oprindeligt ville Ladbrokes.dk lukke ned i dag med udgangen af juli. Men nu forlænges Ladbrokes.dk, så kunderne de næste 14 dage stadig kan logge ind og hæve deres udestående. Derefter lukker siden, men dine penge er dog ikke tabt.

Som de er fleste nok er bekendt, så har Ladbrokes besluttet at lukke ned i Danmark. Der er dog ingen grund til panik, hvis du endnu ikke har fået udbetalt dit indestående hos Ladbrokes.dk, selvom den oprindelige frist for log ind på siden var med udgangen af juli.

For nu forlænger Ladbrokes.dk livet med 14 dage, siger en dansk talsmand til BetXpert. Sidste frist for log ind på Ladbrokes.dk er nu fredag 14. august kl. 22,59.

"Der er stadig en del kunder, som af den ene eller anden grund ikke har udbetalt. Derfor forlænger vi fristen, så kunderne har lidt ekstra tid til at logge ind," siger Ladbrokes-talsmanden.

Det er vigtigt at understrege, at der dog stadig er lukket for placering af spil.

Stadig muligt at hæve efter 14. august

Skulle man som kunde stadig ikke have hævet sit enestående inden 14. august, så kan man dog være helt rolig. Der vil stadig være mulighed for at tømme kontoen de næste år. Det vil dog være en kende mere besværlig, da det kommer til at foregå via mail-kontakt.

Fra 15. august vil Ladbrokes.dk nemlig ikke eksistere længere - i stedet vil der dukke en splash page op på siden med en mail, som man kan skrive til.

Selvom Ladbrokes.dk forlænges 14 dage, så vil det efter midnat ikke længere være muligt at ringe til kundeservice. Pr. 1. august foregår al kommunikation via mail.