516 deltagere fandt vej til vores Champions League finale konkurrence - med 10.000 kr. i præmie, sponsoreret af Betsafe - som med Milans 2-1 sejr onsdag aften fandt sin afgørelse.

To deltagere skilte sig ud i toppen, hvor tiebreakeren blev afgørende for at BetXpert brugeren kleinboy løb af med 1. præmien på 3.000 kr., på bekostning af michaelweis, der på 2. pladsen må tage til takke med 1.500 kr.

Top 10 i konkurrencen sluttede som følger:

1. kleinboy - 31,48 points (3.000 kr.)
2. michaelweis - 31,48 points (1.500 kr.)
3. madsen - 28,68 points (1.000 kr.)
4. ruder - 27,07 points (1.000 kr.)
5. JNodds - 27,03 points (1.000 kr.)
6. Kim Kjer - 26,93 points (500 kr.)
7. Dilling - 26,38 points (500 kr.)
8. mjav_6 - 25,37 points (500 kr.)
9. Vinde7 - 25,28 points (500 kr.)
10. VIBORGFF - 25,28 points (500 kr.)

Vi ønsker tillykke til alle vinderne, som automatisk får overført deres præmie til deres Betsafe konto senest i morgen, fredag. Vi minder om omsætningskravet som beskrevet i konkurrence-reglerne.

Se alle deltageres placeringer på http://www.betxpert.com/competitions/cl_final

Ingen jackpot-præmie
Jackpot-præmien på 10.000 kr., som ville blive udløst hvis en deltager havde ramt alle 10 tip rigtige, og gættet det korrekte minuttal for 1. mål i finalen, blev ikke udløst, selvom enkelte deltagere var tæt på.

En enkelt deltager havde nok gerne set de sidste minutter forme sig anderledes end de gjorde, da han bl.a. både havde resultatet 2-0, Inzaghi som 1. målscorer, lige mange mål mellem Kaka og Kuyt, og 1. mål scoret i 45. minut. Dirk Kuyt´s scoring i næstsidste minut bekom ham derfor nok ikke så vel, da det ikke alene betød at jackpot-præmien fortonede sig i det fjerne; en sikker placering i toppen af præmierækkerne forsvandt ligeledes...

Vi takker alle deltagere for at være med på spøgen, og håber vi snart er tilbage igen med en lignende konkurrence! Ikke mindst når Champions League vender tilbage igen i efteråret 2007.