Det er med at være om sig og stikke næsen så langt frem som muligt når det kommer til BetXperts månedlige OddsXpert konkurrence. Det er en lang og hård kamp, og det kræver snilde og dygtighed at hive en månedssejr i hus.
Man er nødt til at holde sig til, ramme godt og håbe på at man er den sidste mand tilbage når regnskabet skal gøres op. Dette levede januar måneds vinder op til, endda på flere måder. På månedens sidste dag ramte "gonzo6" Werder Bremen til 2,15 på udebane over Bayer Leverkusen, mens den nærmeste konkurrent ikke afgav et tip.
I visse kredse er ordet "gonzo" betegnelsen for den sidste mand tilbage i et druk-marathon, og man må derfor sige, at "gonzo6" i dén grad lever op til sit navn! Man kan dog ikke sige det samme om denne måneds andenplads "sats", der som nævnt udelod at afgive tip på månedens sidste dag.

Januar måneds vindere ser således ud, og præmieres alle hos Sportingbet:
1 - 1.200 DKK: gonzo6, 28,17 point
2 - 800 DKK: sats, 26,50 point
3 - 500 DKK: A.Cole, 24,10 point
4 - 300 DKK: fuge, 23,90 point
5 - 200 DKK: dpede02, 23,63 point

Et stort tillykke til alle vinderne!

I dag, torsdag, skydes en ny månedskonkurrence igang hvor der er VM-håndbold og italiensk pokalbold på programmet. I OddsXpert handler det om at skrabe så mange poing sammen som overhovedet muligt, så det er med at være med fra starten. Du kan deltage i konkurrencen her:
http://www.betxpert.com/oddsxpert/