Flere tidlige FC Roskilde-spillere, der er under mistanke for at være involveret i matchfixing af klubbens kampe, får i øjeblikket deres bankkonti kontrolleret af politiet. En dommer i byretten i Roskilde har på baggrund af sagens karakter besluttet, at bankerne skal udlevere oplysningerne. Tidligere assistent opfordrer fire spillere til at melde sig selv. Læs mere om dette og resten af ugens bettingnyheder her.

BT sætter i efteråret stort fokus på matchfixing i dansk fodbold, og især FC Roskilde kommer under lup. Avisen mener at vide, at der er vundet i alt en kvart million kroner i fem sydtyske kiosker på specifikke udfald af Roskildes kamp mod Næstved i foråret.

Samtidig har avisen talt med tidligere træner, Christian Lønstrup, der fik sagen til at eksplodere, da han anklagede truppen for bevidst at modarbejde ham. Lønstrup var blevet informeret af en fremmed på en parkeringsplads, der i detaljer kunne fortælle, hvordan og hvilke spillere der var involveret. 

Siden har den suspenderede Roskilde-manager kigget kampvideoer igennem og bemærket nogle kritiske fejl fra flere spillere, som ikke burde ske på divisionsniveau, mens han også bider mærke i en episode, hvor en spiller nægtede at lade sig indskifte.

Dansk Idrætsforbund har overdraget sagen til politiet, som får hjælp fra bankerne. En dommer i byretten i Roskilde har grundet sagens karakter vurderet, at spillernes banker skal udlevere spillernes oplysninger til politiet. 

John Bredahl, der var assistenttræner under Lønstrup, har også bemærket flere episoder, hvor spillere spillede bemærkelsesværdigt under niveau, og han opfordrer i Sjællandske fire unavngivne spillere til at melde sig selv.

Læs mere (Lønstrups udtalelser til BT)
Læs mere (Politiet undersøger ifølge BT mistænkte spilleres bankkonti)
Læs mere (John Bredahl opfordrer i Sjællandske spillere til at melde sig selv)

Andre nyheder fra spillebranchen

23/09 Danske politikere vil have forbud mod TV-spilreklamer

Flere politikere fra rød blok mener, at det er på tide med et forbud mod spilreklamer i TV. Socialdemokratiets skatteordfører afviser dog et forbud og får støtte fra kollega i Venstre.
Læs mere

23/09 EveryMatrix dropper engelsk licens

EveryMatrix, der indtil for nylig ejede den danske JetBull-platform, fik tidligere på måneden suspenderet sin britiske licens grundet mangelfuld kommunikation med kunderne. Nu har selskabet valgt at trække sig helt fra det engelske marked, da sagen har forårsaget "uoprettelig skade" på EveryMatrix' white label-forretning.
Læs mere (betalingsside)

23/09 Bookmaker udbetaler på Silkeborg-nedykning

Selvom der kun er spillet 10 kampe i Superligaen, har den Silkeborgbaserede bookmaker, Bet25, valgt at udbetale gevinst til alle spillere, der har spillet Silkeborg IF til at rykke ned i denne sæson. Klubben er kommet håbløst fra start med tre uafgjorte og syv nederlag.
Læs mere

24/09 Bet365 advarer hollandske myndigheder mod stram regulering

I Holland arbejdes der hen imod en liberalisering af markedet, og myndighederne har bedt om feedback på første udkast til lovgivningen fra relevante interessenter. Bet365 mener, at udkastet er for stramt, og at det potentielt kan sætte så store begrænsninger for licenserede bookmakeres udvalg af spil, at kunderne vender sig mod det ulicenserede marked.
Læs mere

24/09 Swansea vil stille større krav til bettingpartnere

Over halvdelen af klubberne i de to øverste rækker i England har mindst én bettingpartner, og nu har Swansea besluttet at gøre mere ud af, at klubbens samarbejde med bookmakerne foregår ansvarligt. Samtidig skal klubbens fans have mere medbestemmelse i klubbens beslutninger.
Læs mere 

25/09 Wimbledon-manager suspenderet for at have placeret otte væddemål

Manager i fodboldklubben Wimbledon, Wally Downes, er blevet suspenderet af klubben, efter at han har spillet på otte kampe i en periode fra november 2013 til juli i år.
Læs mere

26/09 Medie: Tyske kiosker udbetalte 250.000 kroner på specifikt Roskilde-nederlag

Ifølge BT's kilder blev der i fem tyske kiosker placeret større summer på, at Næstved ville slå Roskilde med mindst to mål, samt på en sejr på halvleg/fuldtid til hjemmeholdet, da de to hold mødtes i foråret. I alt cirka 250.000 kroner blev udbetalt efterfølgende fra kioskerne.
Læs mere

26/09 Mourinho skal lære Paddy Powers kunder at være "Special"

En humoristisk og selvironisk Jose Mourinho er frontfigur i et reklamefremstød for den kontorversielle bookmaker, Paddy Power, hvor "The Special One" lærer bookmakerens eksisterende og potentielle kunder, hvad der skal til for at være speciel.
Læs mere

27/09 Apple og Google sletter ulovlige betting-apps

Hundredevis af betting-apps er blevet slettet i Google Play og App Store, efter de to tech-giganter har vurderet dem til at være ulovlige. Flere af dem var skjult som eksempelvis vin-apps eller vejr-apps, og nogle af dem havde over 100.000 downloads.
Læs mere

27/09 GambleAware vil have hjælp fra banker til at bremse problemspil

Velgørenhedsorganisationen GambleAware har sat et treårigt studie i gang, der skal undersøge bankernes muligheder for at bremse indbetalinger fra problemspillere.
Læs mere (betalingsside)

27/09 Antidoping og antikorruption under samme hat i tennis

Matchfixing i tennisverdenen bliver fremover undersøgt fra samme instans, som også undersøger doping i sporten.  Tennis Integrity Supervisory Board håber, at fusionen vil styrke arbejdet mod doping, korruption og matchfixing.
Læs mere