Hvem går videre fra VM-kvartfinalerne? Eksperterne giver deres bud
Hvilke hold trækker det længste strå i kvartfinalene ved VM? Det giver BetXperts eksperter, Weberen, Fønix, Bauns og Mark Blucerchiato, deres bud på her.
VM-kvartfinalerne
- Frankrig vs Marokko - Torsdag d. 9. juli, kl. 22.00
- Spanien vs Belgien - Fredag d. 10. juli, kl. 21.00
- Norge vs England - Lørdag d. 11. juli, kl. 23.00
- Argentina vs Schweiz - Søndag d. 12. juli, kl. 03.00
Frankrig – Marokko
Weberen: Det franske mandskab har været godt kørende under dette VM og står med lutter sejre og en målscore på 14:2 efter fem runder. Nu står de over for Marokko, som må se bort fra Saibari, deres største offensive stjerne, og det bliver dyrt. Derfor tror jeg på en sikker fransk sejr. Tip: Frankrig vinder (2)
Fønix: Kommentatorerne var ikke imponeret over Marokkos sejr over Canada, men jeg så et utroligt kontrolleret Marokko-hold, der lod Canada løbe hornene af sig for så at slå til. Marokko har et meget komplet hold helt frem til 9'eren, hvor Saibari nu er meget tvivlsom, og det kan koste dyrt (og husk, at Diop i forsvaret ikke er god nok til startelleveren i Fulham). Frankrig holdt hovedet koldt mod Paraguay og gør det igen. Frankrig bliver endestationen for de afrikanske vicemestre ligesom ved sidste VM. Og så har de gjort deres for at skabe en episk semifinale. Tip: Fransk sejr i ordinær tid
Mark: Franskmændene har været det klart stærkeste mandskab ved dette VM, og de bør have gode muligheder for en sejr mod et marokkansk mandskab, som havde problemer mod canadierne senest, selvom de vandt opgøret. Jeg tror på en fransk sejr, da de virker ustoppelige. Tip: 1
Bauns: Jeg tror, vi får en kamp med få mål, når to af de bedste defensiver ved denne slutrunde tørner sammen. Men Frankrig er simpelthen for stærke, og jeg tror desværre, at eventyret for Marokko slutter her. Tip: 1
| 1X2 + Special | Odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Frankrig | 1.63 | |
| Uafgjort | 3.80 | |
| Marokko | 5.75 | |
| Frankrig vinder til nul | 2.42 |
Spanien – Belgien
Weberen: Jeg går på favoritterne nok engang, og jeg tror, det bliver i ganske sikker stil. Spanien har været ganske usårlige ved dette VM. De har defensivt set solide ud, og Unai Simón har endnu ikke lukket mål ind, men igen er der blot blevet sendt fem skud på mål. Så en stærk defensiv krydret med et meget afstemt offensivt udtryk giver spansk sejr. Tip: Spanien vinder (1)
Fønix: Belgien overraskede positivt, da de serverede en kold portion karma til USA. Garcia overraskede i den grad også ved at starte med De Bruyne og Doku ude. Og så sprudlede Ketelaere gudhjælpemig lige pludselig. Men med tanke på, hvordan de har spillet hidtil, og hvor overraskende ringe USA var, så er det krampetrækninger, når modstanderen hedder Spanien. Det bedste hold i en taktisk låst kamp mod Portugal, hvor de heldigvis havde nøglen til allersidst, så vi undgik at trække pinen i langdrag. Det bliver en mere smertefri omgang her i kvartfinalen, og så er Spanien klar til et mastodontmøde i semifinalen. Tip: Spansk sejr i ordinær tid
Mark: Spanien er kun blevet bedre kamp efter kamp, og belgiernes bedste opgør indtil videre ved slutrunden var senest mod USA. Jeg tror, belgierne kommer i menneskehænder i dette opgør, og det bliver til en spansk sejr. Spanien har defensivt lukket ned for alt. Tip: 1
Bauns: Spanien har en ståldefensiv, og jeg har svært ved at se, at Belgien skulle kunne passere Unai Simón, på trods af at de lige har vundet 4-1 over USA. Spanien vinder – uden at lukke mål ind endnu en gang. Tip: 1
| 1X2 + Special | Odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Spanien | 1.71 | |
| Uafgjort | 3.80 | |
| Belgien | 5.00 | |
| Spanien vinder til nul | 2.65 |
Norge – England
Weberen: Det er for mig det mest interessante opgør i disse kvartfinaler, og mit hjerte siger Norge, men mit hoved siger England. Det bliver på en måde også lidt et opgør mellem Haaland og Kane. Der er mine penge på Kane og England. Tip: England vinder (2)
Fønix: Heja Norge! At Norge gik videre, var ikke den største overraskelse. Det mest overraskende var, at de totalt dominerede spillet. Brasilien er godt nok milevidt fra tidligere tider. Det er England egentlig også. I mange år har det ene engelske flop efterfulgt det andet, med Island-kampen som det absolutte nulpunkt. Men nu er de kontinuerligt med fremme og kæmpede sig flot videre mod Mexico. Den her kamp bliver forhåbentlig noget mere åben og kan gå i alle retninger. Derfor kan der være et fint ræsonnement for, at Norge går videre ud fra oddset. Men jeg tror, at englænderne kan udnytte Ajer-Heggem-svagheden bedre, end brasserne kunne, og dermed gå videre. Men jeg håber det dæleme ikke – og jeg forventer god underholdning! Tip: Over 2,5 mål
Mark: Begge mandskaber har spillet tætte opgør i knockoutfasen, og det her opgør kan også sagtens gå hen og blive både taktisk og jævnbyrdigt. Englænderne har dog efter min mening et langt bedre mandskab end Norge og ikke mindst bredde i truppen, og jeg tror, nordmændenes held slutter i dette opgør. Tip: 2
Bauns: Det bliver en vild kamp, når Erling skal op imod Harry. Der er ikke meget, der adskiller de to hold, sådan som Norge har præsteret indtil videre, og jeg tror, Norge trækker det længste strå i forlænget spilletid eller efter en straffesparkskonkurrence. Tip: Norge går videre
| 1X2 + Special | Odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Norge | 3.80 | |
| Uafgjort | 3.75 | |
| England | 1.92 | |
| Ender i straffesparkskonkurrence | 6.00 |
Argentina – Schweiz
Weberen: Det er to hold, som jeg tror kommer til at stå ret godt til hinanden. Forstået på den måde, at det kan gå hen og blive låst, taktisk og med få mål. Lidt som kampen mellem Schweiz og Colombia i ottendedelsfinalerne. Så jeg er på en lavtscorende kamp, hvor Messi afgør det til Argentinas fordel til sidst. Tip: Argentina vinder (1)
Fønix: Argentina var helt ude i tovene mod Egypten, men leverede endnu en mindeværdig kamp. Schweiz var derimod involveret i en af turneringens dårligste kampe med en milliard små frispark. Men taktisk var det måske mere interessant. Colombia og Schweiz annullerede nemlig hinanden med et effektivt pres, hvor især Schweiz' høje pres sad godt. Og det kan blive nøglen mod Argentina, der med Messi ikke presser højt, før de er bagud – og selv der kan de blive hæmmet. Argentina har været lidt heldige to gange nu, og jeg tvivler på, at det bliver alle gode gange tre. Og så er Schweiz måske noget overraskende i semifinalen – nok efter en helaftensforestilling. Tip: X efter ordinær tid
Mark: Argentina har været ude på dybt vand de seneste to opgør, men har alligevel overlevet. Nu gælder det så Schweiz, som stod stærkt defensivt mod Colombia, og de kommer også til at stå kompakt i dette opgør. Jeg forventer, at Messi og co. er klar fra start, og de vinder knebent i et tæt og jævnbyrdigt opgør, da de har lidt mere at skyde med offensivt. Tip: 1
Bauns: Det bliver en hektisk og dramatisk kamp, hvor Argentina skal forsøge at nedbryde et stærkt schweizisk forsvar, og jeg tror muligvis først, de lykkes med det efter 120 minutter. Tip: Argentina går videre
| 1X2 + Special | Odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Argentina | 1.76 | |
| Uafgjort | 3.50 | |
| Schweiz | 5.33 | |
| Ender i straffesparkskonkurrence | 5.40 |
Tilføj kommentar