Et af verdens største online spilleselskaber Sportingbet har indgået en sponsoraftale med den tidligere verdensmester i boksning Johnny Bredahl. Aftalen, som formodentlig den største af sin art i dansk idræt, gælder i første omgang Bredahl’s comeback kamp den 30. marts mod russeren Alexander Federov, men med mulighed for forlængelse til kommende opgør.

Sportingbet ser Johnny Bredahls comeback som en meget spændende begivenhed, og da man længe har kigget på muligheden for at støtte op omkring den danske idrætsverden, var der ifølge Sportingbets danske chef Mikkel Vejlgaard, ikke den store tvivl, da muligheden for at sponsorere en af Danmarks bedste boksere gennem tiden opstod.

”Danmark har ikke så mange idrætsudøvere helt i verdenstoppen, så da muligheden opstod for at sponsere Bredahl, slog vi til. Vores varemærke handler om passionen for sport og glæden ved at vinde; to ting som Johnny Bredahl symboliserer på bedste vis. Han VIL tilbage på verdenstoppen og får med dette samarbejde bedre muligheder for at leve drømmen ud”, siger Mikkel Vejlgaard.

Ifølge Mikkel Vejlgaard er sponsoratet også en naturlig følge af Sportingbets ønske om at gå nye veje i markedsføringen. ”Vi kigger hele tiden på nye og anderledes måder at markedsføre os på og sportssponsering er i den sammenhæng meget interessant. Det giver os nogle andre eksponeringsmuligheder og muligheden for at præsentere nye tiltag for både nye og eksisterende kunder. Der er ingen tvivl om, at vi har store forventninger til vores sponsorat af den forhåbentlig kommende verdensmester, og vi ser med spænding frem til kampen den 30. marts”, slutter Mikkel Vejlgaard.

For Johnny Bredahl er sponsoratet også utrolig positivt. Gennem hele hans karriere har han måtte kæmpe for sine sponsorater, så det er med glæde i stemmen, når han siger, at han er stolt over, at Sportingbet tror på ham. ”Et hovedsponsorat op til så vigtig en kamp er helt sikkert med til at give mig optimale forberedelser, og jeg vil selvfølgelig gøre alt hvad der står i min magt for at leve op til Sportingbets tillid, så vi kan fortsætte samarbejdet”, siger Johnny Bredahl, der selv har et bud på hvordan comebackkampen vil forløbe: ”Fedorov har kun tabt én kamp i sin karriere; efter vores kamp vil det være to” lyder det med den sædvanlige selvtillid fra Østerbro-drengen. ”