Sponsoreret indhold fra Danske Spil

Bliver julen hvid i år? Ikke hvis man skal tro Danske Spils oddssættere, der heller ikke i år levner julesneen mange chancer. 

De fleste drømmer om det. Hvid jul. Men der har ikke været hvid jul i Danmark siden 2010, og hos Danske Spil* tror man ikke, at den tendens ændre sig i 2018.

-Ser man på langtidsprognoserne ser det ud til at november og start-december bliver mild og våd, ikke kold og snefuld. Desuden taler statistikken ikke for det. Siden 1995 har vi kun fået hvid jul tre gange, nemlig i 1995, 2009 og 2010, og ser man tilbage på de sidste 100 år, så er det også kun sket otte gange, at gaden har været iklædt snehvidt den 24. december, siger Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig i Danske Spil*.

Derfor giver Danske Spil* også odds 1,08 på at det ikke bliver hvid jul, mens et snedække over Danmark den 24. december giver pengene 6,50 gange tilbage. Men det betyder ikke, at oddsene forbliver sådan frem til jul.

-Alle ved jo, at man ikke kan regne med vejret, og der er stadig syv uger til jul, så der kan ske meget. Derfor holder vi også nøje øje med prognoserne for julevejret fra nu af og indtil jul, siger Peter Emmike Rasmussen, der godt kan forstå at folk håber på prognoserne ændre sig.

-Hvid jul er lidt et fantasibillede, som mange af os har. Det er forestillingen om, hvordan en rigtig jul skal være. Sådan har jeg det selv, og sådan har rigtig mange af vores spillere det normalt også.  I de sidst par år, hvor vi har haft odds på julevejret, har langt størstedelen af spillerne spillet på sne til jul.  Det kan naturligvis skyldes, at oddsene ofte er bedste på hvid jul, men jeg tror også, det er fordi en del af dem håber, at i år bliver året. 

Danske Spil* bruger DMIs definition på en hvid jul, som ramme for om spillene går hjem,. 

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen.