Den 28. Champions League-finale spilles søndag aften klokken 21.00 og står mellem PSG og Bayern. Det er første gang, PSG står i en CL-finale, mens det for Bayerns vedkommende er 11. gang. BetXpert giver dig her et overblik over nogle af de sjoveste specialspil til finalen.
Skal FC Bayern München vinde Champions League-titlen for sjette gang i klubbens historie, eller får vi et nyt hold skrevet på listen over klubber, der har vundet pokalen? Det ved vi inden midnat søndag, hvor Champions League-finalen fløjtes i gang klokken 21.00 af dommer Daniele Orsato. Kampen spilles på Estádio da Luz, der til hverdag er hjemmebane for Benfica.
Bayern München var senest i en Champions League-finale i 2013. Dengang vandt de 2-1 i den rent tyske finale mod Borussia Dortmund. Arjen Robben blev matchvinder i kampens 89. minut.
Bayern og PSG har ikke mødt hinanden siden Champions League-gruppespillet i 2017. Dengang vandt begge hold deres hjemmebanekamp mod hinanden. PSG sejrede med 3-0 og målene dengang blev sat ind af Dani Alves, Edinson Cavani og Neymar.
Da holdene mødtes på Allianz Arena over to måneder senere, vandt Bayern med 3-1. Her scorede Robert Lewandowski og Corentin Tolisso for Bayern. Franske Tolisso scorede to mål. Kylian Mbappé scorede PSG-målet i kampen.
Champions League-finalen: De sjoveste specialspil
Herunder kan du finde udvalgte specialspil til Champions League-finalen 2020. BetXpert har her fundet 20 specialspil til finalen. Der er dog endnu flere specialspil at finde hos bookmakerne.
Odds er senest tjekket fredag den 21. august klokken 11.30.
Champions League-finalerne siden 1993
Nedenfor kan du se en liste over vindere af Champions League-turneringen, siden den skiftede navn i 1992. Sæsonen 1992/1993 var første gang, turneringen hed sit nye navn, som den har heddet lige siden.
1993: Olympique Marseille - AC Milan: 1-0. Basile Boli blev matchvinder i den første Champions League-finale, der blev spillet foran 64.400 tilskuere på det olympiske stadion i München.
1994: AC Milan - FC Barcelona: 4-0. Året efter var Milan igen i finalen, og her må det konstateres, at det gik en anelse bedre. Milan massakrerede Barcelona med 4-0 og gjorde lidt en ende på Johan Cruyffs fantastiske El Dream Team.
1995: Ajax - AC Milan: 1-0. Minsandten om ikke Milan igen var i finalen året efter. Det vidnede om den suverænitet de italienske hold havde i 90'erne, hvor Serie A var verdens stærkeste liga. Milan var dog ikke stærkere end Ajax i finalen, der dengang havde et enestående hold trænet af Louis van Gaal. En 18-årig Patrick Kluivert scorede det vindende mål i kampens 85. minut.
1996: Ajax - Juventus: 1-1 (a.e.t.) Finalen i 1996 blev spillet på Stadio Olimpico i Rom, og den blev afgjort efter straffesparkskonkurrence. De forsvarende mestre fra Ajax var atter i finalen, men trak det korteste strå i konkurrencen fra 11-meter-pletten.
1997: Dortmund - Juventus: 3-1. I 1997 sejrede Dortmund for første og hidtil eneste gang i turneringen. Det gjorde de hjemme i Tyskland på det olympiske stadion i München. Mange husker nok den finale for særligt to scoringer. Alessandro Del Pieros med hælen og Lars Rickens elegante lob over Angelo Peruzzi.
1998: Real Madrid - Juventus: 1-0. For tredje sæson i træk var Juventus klar til Champions League-finalen, men for andet år i træk måtte de forlade banen som den tabende finalist. Predrag Mijatovic blev matchvinder på Amsterdam Arena (nuværende Johan Cruyff Arena).
1999: Manchester United - FC Bayern: 2-1. En af de mest ikoniske finaler. Bayern München kom foran ved Mario Basler på frispark og Bayern kunne næsten smage triumfen rundt om hjørnet, men to legendariske overtidsscoringer af United sikrede i stedet Peter Schmeichel og co. titlen.
2000: Real Madrid - Valencia: 3-0. Der var klasseforskel i den rent spanske finale i 2000 på Stade de France. Morientes, McManaman og Raul stod for de tre scoringer i finalen.
2001: FC Bayern - Valencia: 1-1 (a.e.t.) På San Siro i Milano i 2001 var Valencia for andet år i træk klar til finalen. Héctor Cúpers fantastiske mandskab måtte dog for andet år i træk se sig slået i finalen. Denne gang efter straffesparkskonkurrence. Mendieta havde ellers bragt Valencia foran efter bare tre minutter, men Effenberg udlignede i anden halvleg på straffe. Herefter kom der ikke flere scoringer, og da Manuel Pellegrino brændte sit spark, var Bayern titelvindere.
2002: Real Madrid - Bayer Leverkusen: 2-1. Finalen de fleste husker for Zinedine Zidanes vidunderflugter til 2-1. Alle tre scoringer i finalen på Hampden Park faldt i første halvleg.
2003: Juventus - AC Milan: 0-0 (a.e.t.) I 2003 blev den måske kedeligste finale til dato spillet. Det var en rent italiensk finale mellem Juventus og Milan. Andriy Shevchenko scorede det afgørende mål i straffesparkskonkurrencen.
2004: Porto - Monaco: 3-0. I 2004 stod to hold i finalen, ingen havde regnet med på forhånd. José Mourinho blev for alvor kendt i fodboldverdenen i denne sæson, da han med sit forrygende Porto-mandskab vandt Champions League i overlegen stil.
2005: Liverpool - AC Milan: 3-3 (a.e.t.) Den hidtil mest ikoniske finale blev spillet i 2005 i Istanbul. Milan havde kørt Liverpool totalt over i første halvleg, hvor de gik til pause med en 3-0-føring. Men et fantastisk Liverpool-comeback fik kampen ud i forlænget spilletid og senere hen straffesparkskonkurrence. Her blev Jerzy Dudek helten, da han pillede Shevchenkos forsøg og dermed gjorde Liverpool til titelvindere.
2006: Barcelona - Arsenal: 2-1. Frank Rijkaards Barcelona-hold vandt en enkelt Champions League-titel, og det gjorde de i 2006 anført af Ronaldinho og Samuel Eto'o. Jens Lehmann så rødt efter 18 minutters spil, hvilket fra start gjorde det besværligt for Arsenal, der dog kom foran ved Sol Campbell efter 37 minutter. Med et kvarter tilbage førte Arsenal stadig, men så slog Eto'o og Belletti til, og kort efter var der Barcelona-hænder på trofæet.
2007: AC Milan - Liverpool: 2-1. To år efter den vanvittige finale i Istanbul stod Milan og Liverpool atter overfor hinanden i en Champions League-finale. Denne gang formåede Milan at holde føringen til slut, hvor især Filippo Inzaghi stjal overskrifterne med sine to mål i finalen.
2008: Manchester United - Chelsea: 1-1 (a.e.t.) I Moskva i 2008 var der en ren engelsk finale på menuen. Den blev afgjort efter straffesparkskonkurrence, hvor mange nok kan huske, John Terrys afbrænder fra pletten. Terry kunne have sikret Chelsea trofæet, hvis han havde puttet bolden ind bag Edwin van der Sar.
2009: Barcelona - Manchester United: 2-0. Pep Guardiolas berømte Barcelona-hold var klar til finalen mod de forsvarende mestre fra Manchester United på Stadio Olimpico i 2009. United havde dog ikke rigtig en chance mod Messi, Eto'o, Henry og de andre, der fortjent vandt 2-0.
2010: Inter - FC Bayern: 2-0. Året efter vandt Inter ligeledes finalen med 2-0 mod Bayern, og det var lige så fortjent, som Barcelonas sejr året før. Diego Milito spillede en glimrende kamp og scorede begge Inter-mål på Bernabéu.
2011: Barcelona - Manchester United: 3-1. To år efter stod Barcelona og United igen overfor hinanden i finalen, men atter engang var Barcelona for stor en mundfuld for Fergusons tropper, der ellers rådede over en Wayne Rooney i absolut topklasse på det tidspunkt. Der var bare en vis argentiner på det andet hold, der var bedre.
2012: Chelsea - Bayern: 1-1 (a.e.t.) I 2012 spillede Bayern på hjemmebane i Champions League-finalen mod Chelsea, og det lignede da også en Bayern-sejr, da Müller bragte dem foran efter 83 minutter, men den føring kunne de ikke formå at holde, da finalehelten det år, Didier Drogba, steg til vejrs og stangede udligningen ind i det 88. minut. Drogba afgjorde senere hen finalen i straffesparkskonkurrencen.
2013: FC Bayern - Dortmund: 2-1. Året efter fik Bayern en chance til, og den tog de i den rent tyske finale mod Borussia Dortmund. Arjen Robben scorede sejrsmålet i det 89. minut.
2014: Real Madrid - Atlético Madrid: 4-1 (a.e.t.) I 2014 var der derby på menuen i Champions League-finalen. De to største Madrid-klubber mødtes på Estádio da Luz, og det lignede længe en triumf til Simeones mandskab. Sergio Ramos ville det dog anderledes, og hans udligning i det 93. minut fik Atlético til at falde sammen i den forlængede spilletid, hvor Real scorede hele tre mål.
2015: Barcelona - Juventus: 3-1. På Olympiastadion i Berlin mødtes Barcelona og Juventus i 2015-finalen. Neymar cementerede Barcelona-sejren i det 97. minut.
2016: Real Madrid - Atlético Madrid: 1-1 (a.e.t.) I 2016-finalen var der igen Madrid-derby på programmet, men atter engang måtte Simeones Atlético-hold trække det korteste strå i finalen, der blev tabt efter straffesparkskonkurrence, hvor Real imponerede ved at score på alle deres fem forsøg.
2017: Real Madrid - Juventus: 4-1. På Millenium Stadium i Cardiff mødtes Real Madrid og Juventus. Hvis Real formåede at vinde her, ville de blive det første hold til at vinde Champions League to år i streg, og det formåede de i sikker stil. Mange vil dog nok huske finalen for Mario Mandzukics fuldstændigt forrygende mål. Med nederlaget satte Juventus en kedelig rekord som det mest tabende finalehold i historien. Hele syv finaler har "Den gamle dame" tabt.
2018: Real Madrid - Liverpool: 3-1. Suveræne Real Madrid nøjedes ikke med bare at vinde to Champions League-titler i træk. Nej, de tog tre på stribe efter sejren i 2018 mod Liverpool. Den finale husker man mest for Loris Karius' katastrofekamp, men også Gareth Bales pragtfulde saksesparksmål.
2019: Liverpool - Tottenham: 2-0. Den måske næstkedeligste finale til dato blev spillet i fjor på Bernabéu mellem de to engelske hold Liverpool og Tottenham. Klopps mandskab var for stærke for Tottenham, der aldrig blev farlige i kampen. Moussa Sissoko begik straffespark allerede efter et minut, og Salah satte sikkert bolden i nettet fra pletten. Divock Origi øgede føringen sent i anden halvleg.
