Frankrig vs Senegal (16/6) - Odds og spilforslag
DR sender en absolut topkamp ved VM 2026 tirsdag aften. Frankrig og Senegal tørner sammen i gruppe I. Med et hav af store stjerner, er kampen en stærk kandidat til at blive det mest underholdende opgør i turneringens gruppespil. Se odds og spilforslag til Frankrig mod Senegal her.
Frankrig - Senegal odds
Didier Deschamps’ mandskab er favoritter. Tager Frankrig en sejr på MetLife Stadium, kan du i skrivende stund få odds 1,53. Vinder Senegal opgøret tilbyder bookmakerne odds 8,00. Nedenfor kan du selv sammenligne odds på kampen.
Se også: VM 2026 odds: Vinderodds og favoritter ved VM i fodbold
Spilforslag: Pape Gueye - Over 1,5 skud til odds 3,00 hos Bet365*
Det taler for:
- Jeg forventer et opgør med fuld smæk på. Begge mandskaber har enormt stærke offensiver, og franskmændene har lukket mål ind i alle fire venskabskampe op til turneringens start. Derudover lukkede de også mål ind mod Aserbajdsjan samt i begge kampe mod Island i kvalifikationen.
- Senegal er endt i en svær gruppe. Da Norge også er en alvorlig trussel, kan de lige så godt prøve lykken mod Frankrig. Jeg regner altså ikke med, at de spiller passivt.
- Pape Gueye, en af Senegals midtbanespillere, er enormt glad for at skyde udefra. Han ligger blandt de øverste 3% af midtbanespillere i LaLiga, når det kommer til skudforsøg. Han snitter 1,97 skud pr. 90 minutter i den spanske liga.
- Også på landsholdet kan man tydeligt se hans vilje til at sparke. Gueye havde det tredjehøjeste skud pr. kamp-gennemsnit i hele Africa Cup of Nations-turneringen med 3,3. Kun Amad Diallo og Victor Osimhen overgik.
- Unibet*: 2,60. Expekt*: 2,25. Betano*: 2,00.
Vær opmærksom på:
- Bookmakerne forventer ikke, at Senegal får særligt mange skud i kampen (omkring 9-10). Det gjorde de heller ikke i venskabskampene, hvor det blev til 7 (Saudi-Arabien), 7 (USA) og 12 (Peru).
- Hvis Senegal primært får deres chancer via hurtige omstillingsmuligheder, falder skudforsøgene sandsynligvis til de forreste tre, ikke midtbanespillerne.
- Selvom Frankrig har det med at lukke mål ind, tillader de generelt ikke mange skud imod sig. Elfenbenskysten, som til dels minder lidt om Senegal, blev kun noteret for 7 skud i deres venskabskamp den 4. juni.
Optakt: Hvad kan blive Frankrigs problem i slutrunden?
Hvis man tager et kig på alle trupper i VM 2026, er der vist ikke rigtigt nogle lande, som kommer med en bedre samling af spillere end Frankrig.
Profilernes individuelle kvalitet er åbenlys, men nu er fodbold naturligvis en holdsport. Oftest er det altså den bedste sammensætning af spillere, frem for den bedste samling af spillere, der vinder turneringen. Det er her, Frankrig skal bevise sig selv.
Kylian Mbappé har udtalt, at han skal involvere sig mere i det defensive arbejde. Og det er da en fornuftig start. Alle egoer skal parkeres på sidelinjen, hvis franskmændene vil have trofæet med hjem.
Det næste problem er et luksusproblem. Men det gør det ikke mindre relevant. Frankrig har bl.a. Bradley Barcola, Rayan Cherki, Ousmane Dembele, Desire Doue, Kylian Mbappé og Michael Olise med som offensive spillere. De vil formentlig alle sammen gerne starte, men der er kun fire pladser.
Derudover er Akliouche, Mateta og Thuram også i truppen. Hvordan balancerer man spilletiden? Skulle utilfredshed opstå internt, kunne det ende fatalt.
Hvad har Senegal at skyde med?
Pape Gueye…
Spøg til side, Pape Thiaws trup er også proppet med dygtige, offensive spillere.
Sadio Mané ventes at starte på den venstre side af angrebet, og han må, ligesom Salah, også antages at være stjernen på holdet til trods for hans alder.
Den tidligere Liverpool-spiller fyldte 34 år i april, men han har ikke sænket farten endnu. I Saudi Pro League startede han inde i 25 kampe, hvor det sammenlagt blev til 10 mål og 6 assists.
I Africa Cup of Nations bidrog han med 2 mål og 3 assists, hvilket gjorde ham til den Senegal-spiller med flest målinvolveringer i turneringen.
Ismaila Sarr, som formentlig starter på den modsatte kant, har ikke været uhyrligt skarp for landsholdet. Dog har han haft en fornuftig sæson i Crystal Palace, hvor det blev til 9 mål og 1 assist i Premier League samt 9 mål i 12 Conference League-kampe.
Store navne som Nicolas Jackson, Assane Diao, Ibrahim Mbaye og Iliman Ndiaye indgår også i truppen.
Forventede startopstillinger
- Frankrig: Maignan - Kounde, Saliba, Upamecano, T. Hernandez - Tchouameni, Rabiot - Olise, Cherki, Mbappe - Dembele
- Senegal: Mendy - Diatta, Koulibaly, Niakhate, Diouf - Camara, Diarra, Gueye - Sarr, Jackson, Mané
Tilføj kommentar