2017-sæsonen byder på nogle af de mest omfattende regelændringer i F1-historien. I modsætning til de seneste års tendenser, har de nye regler for øje at gøre bilerne betydeligt hurtigere. Faktisk kan vi se frem til at få brudt nogle banerekorder og dermed se nogle af de hurtigste biler i Formel 1 nogensinde. Læs Michael Nielsen optakt til Formel 1 2017 med odds, vurdering af favoritterne og betydningen af de nye regler.

20 løb venter de 10 hold. Favoritterne er stadig de tyske mastodonter fra Mercedes, der har vundet mesterskabet i overlegen stil de seneste år. Red Bull og særligt Ferrari vil forsøge at gøre livet surt for tyskerne, om end der stadig lader til at være et betydeligt forspring til Mercedes.

Kevin Magnussen skiftede i denne sæson Renault ud med Haas F1, der i år får leveret en helt ny og opdateret udgave af Ferraris motor. Umiddelbart kunne det ligne et godt skifte på den korte bane, da Haas F1 klarede sig over forventning sidste år i deres debut. Det lader til at være Sauber, Renault, Haas og måske McLaren, der skal konkurrere om at være feltets dårligste hold og det er umiddelbart svært at kåre en ”vinder” inden sæsonen.

Sæsonstarten i Australien d. 26. marts vil give os et billede af det reelle magtforhold i F1-feltet. Kom endelig med kommentarer, input og spilforslag til optakten. Desværre har bookmakerne ikke særlig mange odds ude på Formel 1 endnu, og de plejer først at lægge dem op sent. Også til de forskellige løb.

 

Kevin Magnussen hos Haas 

Efter lidt af en overraskelse i sæsonoptakten endte Magnussen hos amerikanske Haas F1, der vel kan betegnes som F1-feltets underlige fætter. De overraskede sidste år med nogle flotte præstationer og en samlet 8. plads i konstruktørmesterskabet foran blandt andet Sauber og Renault. Denne præstation vil de forsøge at gøre efter igen i år, hvilket dog kan blive svært, idet Renault ser ud til at være bedre med nu. Til Haas’ fordel har de i år fået lov til at benytte dette års Ferrari-motor, hvilket er en klar forbedring sammenlignet med sidste sæson, hvor de kørte med forrige års udgave.

Magnussens holdkammerat bliver franske Romain Grosjean, som jeg i hans yngre år så som en mulig fremtidig verdensmester. Potentialet er dog ikke rigtig blevet til særlig meget, og Magnussen bør have nogenlunde chancer for at udfordre franskmanden. Umiddelbart bør en chancevurdering for dette match up være 60/40 i Grosjeans favør, hvilket også afspejler de odds, der kan findes hos diverse bookmakere.

 

Odds på Kevin Magnussen 

Jeg har et godt øje til, at ”Magnussen opnår ingen top 3-placeringer i sæsonens grand prix’er”, hvilket kan fås til odds 1,33 hos Danske Spil*. Det er et spil, jeg som minimum vil give 85 % chance for at gå hjem, hvorfor det ligner et stærkt værdispil. Umiddelbart ser jeg 7 hold og dermed 14 kørere, der står foran danskeren i køen til podier. Dermed skal han ikke blot have en god dag, men også have andre køreres uheld på sin side. 

Kevin Magnussen opnår ingen top 3'placeringer i sæsonens grand prix'er til odds 1,33 hos Danske Spil*

Minimum 85 % i CV

Der kan ligeledes hentes odds 1,33 hos Danske Spil* på, at han ikke ender i top 10 i den samlede stilling, hvilket ligner et interessant spil. Med forbehold for at vi endnu ikke har set holdenes virkelige styrke, tror jeg, at der er 75-80 % chance for dette udfald. Desværre. Det vil ellers været lækkert med dansk succes. Sidste år blev Grosjean nummer 13 i den samlede stilling, hvor han undervejs havde nogle ganske fænomenale løb, hvilket vidner om den hårde konkurrence i midterfeltet. Denne konkurrence kunne godt tyde på at være skærpet yderligere i år. Spørgsmålet er bare, hvorvidt Haas er styrket i år sammenlignet med de øvrige hold i midterfeltet, hvilket jeg har svært ved at vurdere.

Kevin Magnusser ender ikke i top 10 i den samlede stilling til odds 1,33 hos Danske Spil*

75-80 procent i CV 

Som et lidt underholdende indslag kan man også spille på et match-up mellem Magnussen og sidste års holdkammerat, Jolyon Palmer, der stadig kører for Renault. I dette match-up kan man købe sig til 1,65 på Magnussen, mens Palmer kan hentes til 2,10 hos Danske Spil*. Det er dog lidt svært at gennemskue, hvorvidt der er værdi i disse odds. Dels fordi tilbagebetalingen er lav, men også da de ikke kommer til at køre i samme bil, og det er svært at vurdere niveauet for begge hold.

 

Nye regler for 2017 giver grundlag for værdi

Der er flere nye regler til 2017-sæsonen, hvilket blandt andet har medført biler med et drastisk ændret udseende. I år er bilerne fysisk større i alle retninger, dækkene er bredere, og bagvingerne er lavere, men bredere. Alt i alt kommer vi til at se nogle betydeligt mere aggressive og hurtigere biler i år, der efter min mening også, for de flestes vedkommende, er enormt flotte.

De nye dæk bliver formentlig den ændring, vi som seere kommer til at bemærke mest – og her tænker jeg ikke på dækkenes dimensioner. Pirelli, der leverer dæk til hele feltet, er i år blevet bedt om at lave nogle dæk, der er betydeligt hårdere end sidste år og med en mere lineær degraderingsprofil. Dette vil medføre meget mere forudsigelige pit stop-strategier og dermed også mere monotone løb, idet der oftest vil være én klart overlegen taktisk strategi. At dømme ud fra testresultaterne, om end uklare, vil dette års super soft-dæk være omtrent ligeså hårde som sidste års medium. Ovenstående dækprædiken ligner måske noget ligegyldig nørderi, men det kan faktisk være den væsentligste ændring i år set med betting-briller. Hvor man sidste år kunne finde værdi hos en kører startende længere tilbage i feltet, vil det muligvis være sværere i år at arbejde sig op gennem feltet via en alternativ pit stop-strategi, da man formentlig vil tabe for meget tid sammenlignet med det øvrige felt, da der ofte vil være en klart hurtigst dækstrategi. 

Derudover er der blevet åbnet op for en mere fri proces med opdateringer af bilerne i løbet af sæsonen. Derfor er det fair at antage, at de velhavende hold vil blive relativt stærkere som sæsonen skrider frem grundet bedre muligheder for videreudvikling af bilerne. Særligt forventer jeg at se et hold som Sauber blive svagere, som året skrider frem (cirka omkring løbene i Europa), da de i år benytter sidste års Ferrari-motor, som af gode grunde ikke bliver opdateret i år.

 

Vinderodds på teams og kørere

Vinder Formel 1 2017 odds, kører

Bedste odds Bookmaker
Lewis Hamilton 2,20
NordicBet
Sebastian Vettel 5,00
Bet365
Valtteri Bottas 7,00
Bwin
Kimi Raikkonen 11,00
Danske Spil
Max Verstappen 12,00
NordicBet
Daniel Ricciardo 13,00 NordicBet

De øvrige kørere i feltet kan generelt hentes til over odds 200. 

Vinder Formel 1 odds, teams

Bedste odds Bookmaker
Mercedes 1,53 NordicBet
Ferrari 4,50
Jetbull
Red Bull 6,50
Unibet
McLaren 201 NordicBet
Renault 251 Unibet
Williams 251 Unibet
Force India 501 Bwin
Torro Rosso 1001 NordicBet
Haas F1 1001 Bet365
Sauber 4001 Bet365

De tre titeludfordrere

Mercedes - Hamilton (GBR)/Bottas (FIN)

Sidste års verdensmester Rosberg overraskede alt og alle ved at gå på pension, hvorfor Bottas er hentet ind som erstatning. Finnen kan formentlig se frem til at blive skolet af Hamilton, der umiddelbart ligner en overlegen kører. Jeg synes dog, at bookmakerne lader til at være noget hårde ved den gode finne, idet man kan hente odds 4,00 hos Betsafe, 3,90 hos Unibet* og 3,75 hos Bet365* i et sæson match-up, hvilket ligner odds, der godt kunne indeholde værdi.

Umiddelbart vil jeg vurdere, at Bottas er en kører på niveau med Nico Rosberg, der sidste år vandt VM. Han vil dog skulle bruge noget tid til at finde sig til rette hos Mercedes, hvorfor Hamilton stadig skal være klar favorit. Bottas har vundet over sin holdkammerat i alle de fire år, han har været i F1 og er tidligere endt som nummer fire og fem i den samlede VM-stilling for Williams. Sidste sæson udkvalificerede han desuden Massa 17-4, hvilket i sig selv er en imponerende bedrift. Han vil dog ikke kunne tillade sig for lang tid til at finde sig til rette hos Mercedes, da vi nok skal forvente at se Hamilton gøre rent bord indtil da. 

Valtteri Bottas bliver bedre placeret end Lewis Hamilton i den samlede stilling til odds 3,85 hos Betsafe

CV er et sted mellem 20-30 % alt afhængig af, hvor hurtigt Bottas finder sig til rette i bilen. Jeg er usikker. Hvad tænker I?

Lewis Hamilton er flerdobbelt verdensmester og den klare favorit til den samlede titel i år og med Mercedes’ dominans i betragtning, så bliver Bottas hans største konkurrent. Med Ferraris flotte sæsonoptakt kunne Vettel dog også være en umiddelbar joker. Hamilton er en af feltets stærkeste kørere i kvalifikationerne, hvilket ofte giver ham det perfekte udgangspunkt for løbene. Desuden er han de seneste år modnet generelt som racerkører, hvor han har leveret nogle stærke, stabile præstationer.

Markedets højeste odds på Mercedes som vinder af konstruktørtitlen findes til 1,53 hos Nordicbet*. Jeg fristes til at sige, at oddset faktisk er interessant, men det vil være en lidt farlig forudsigelse, da jeg har lidt svært ved at vurdere Ferrari og særligt Red Bull.

Ferrari – Vettel (GER)-Raikkonen (FIN)

Ferrari har til denne sæson præsenteret den formentlig mest ekstremt udseende bil med nogle vanvittige luftindtag. Den flotte bil viste sig desuden at være ganske hurtig i testdagene op til sæsonstart, hvor de generelt var det hurtigste hold og satte en banerekord undervejs. Man skal dog passe på med at udråbe Ferrari til favorit til konstruktørtitlen, idet Mercedes lader til at have sparet på krudtet. Bookmakerne tilbyder da også odds 4,50 (Bet365*, Danske Spil* og Jetbull) på et verdensmesterskab til italienerne, hvilket jeg umiddelbart har svært ved at vurdere værdien i.

Vettel er den stærkeste af de to kørere, hvorfor han også er stor favorit i det interne match-up. Markedet er dog lidt i tvivl om favoritværdigheden. Betsafe tilbyder 2,50 på Raikkonen, mens Unibet* giver 3,60 og Bet365* er helt oppe på 4,33. Sidstnævnte ser interessant ud, da Raikkonen faktisk havde en ganske fin sæson sidste år.

Kimi Raikkonen bliver bedre placeret end Sebastian Vettel i den samlede stilling til odds 4,33 hos Bet365*

Min umiddelbare CV ligger et sted mellem 70/30 og 75/25 i tyskerens favør. Det ligner en sæson, hvor kvalifikationen får større betydning for løbsresultatet, hvilket vil skade Raikkonens chancer, da han har klaret sig skidt i denne disciplin de seneste år, hvor Vettel derimod er en sand raket. Begge ovenstående CV'er giver værdi hos Bet365* til odds 4,33, der også er klart over markedet. Byd endelig ind med tanker omkring dette match-up. 

Raikkonen er, ligesom Vettel, tidligere F1-verdensmester og Ferrari-parret udgør tilsammen den mest erfarne duo i feltet. Han har haft nogle sæsoner, hvor han har haft problemer med at præstere i kvalifikationerne, men klaret sig fint i selve løbene. Sidste sæson var en godkendt præstation og endte med en 6.-plads samlet, 26 point bag Vettel på 4.-pladsen.

Red Bull – Ricciardo (AUS)/Verstappen (NED)

Red Bull er klart det hold i den umiddelbare top 3, som jeg har sværest ved at vurdere. Op til sæsonen havde jeg dem som umiddelbar favorit til at vinde det hele som konsekvens af et nyt regelsæt, der er som skræddersyet til de østrigske koffeinkonger. De har dog skuffet mig i testdagene i Barcelona, hvorfor det må forventes, at de indleder sæsonen som feltets tredjebedste hold.

De to kørere, erfarne Ricciardo og purunge Verstappen, er feltets tætteste match-up, hvilket også afspejles i bookmakernes odds. Jeg mener dog personligt, at Ricciardo overordnet set er den bedste kører af de to, til trods for den store hype omkring Verstappen. Mit bud på en chancevurdering ligger i omegnen af 52/48 i australierens favør, hvilket giver anledning til et værdispil hos både Unibet* med odds 2,10 og Bet365* med 2,00. 

Daniel Ricciardo bliver bedre placeret end Max Verstappen i den samlede stilling til odds 2,10 hos Unibet*

52 procent i CV

Hos Nordicbet/Betsafe kan man hente odds 7 på et konstruktørmesterskab til Red Bull, hvilket ikke umiddelbart frister mig taget den sløje sæsonoptakt i betragtning. Det skulle ikke være første gang, at Red Bull har ”sandbagget” og de kommer med garanti til at være i spil til podieplaceringer i løbet af sæsonen.