Aftenens kampe i UEFA Cup rundede den første af to kuponer i vores EuroXpert konkurrence af, og vi kan nu uddele de første 5.750 DKK til 10 glade vindere!

Der var kamp til stregen om at blande sig i toppen af stillingen, og selvom ingen ramte det maksimale pointtal på 23, skulle der alligevel stærke præstationer og et dybt kig i krystalkuglen til for at få del i præmierne.

Se samtlige 700 deltageres placering på http://www.betxpert.com/competitions/cl hvor også resultaterne for alle udfald i de 12 kampe på kupon 1 kan ses.

Vinderne bliver kontaktet direkte af BetXpert med yderligere information om præmiernes udbetaling.

5.750 kr. på spil igen om en uge!
Vi og vores EuroXpert-sponsor Scandic Bookmakers er klar med endnu en EuroXpert kupon med afsæt i de 7 returkampe i Champions League d. 7-8. marts (Inter-Ajax spiller først en uge senere), samt 5 kampe fra UEFA Cuppen d. 9. marts.

Denne konkurrence-kupon 2, hvor der atter er 5.750 kr. på højkant og hvor deltagelse - naturligvis - er helt gratis, er klar til at blive indtaget senest fredag d. 3. marts 2006.

Vi takker alle deltagere for at være med på legen, og håber at konkurrencen har været med til at bidrage til spændingen i denne uges CL- og UEFA Cup-kampe!