Trendspillet nr. 1, Poker fortsætter sin fremmarch i Danmark og fredag d. 13. maj blænder Kanal 5 op for Europas største tv-transmitterede pokerturnering, Poker Million 2005.

Seerne vil i de kommende 16 fredage kunne følge nogle af verdens bedste pokerspillere der kæmper om en samlet præmiepulje på knap 11 millioner danske kroner. Vinderen vil alene kunne gå hjem med en gevinst på knap 5,8 millioner danske kroner.

Verdens største spilleselskab, Ladbrokes har tilføjet knap 8,7 millioner danske kroner til præmiepuljen hvilket er det største enkelte ”tilskud” til en præmiepulje nogensinde i pokerhistorien.

Blandt de i alt 72 spillere der har kvalificeret sig online via LadbrokesPoker.com til Poker Million 2005, og skal dyste om millionerne for åben skærm, er der hele 5 danskere:

Morten Erlandsen, Martin Wendt, Daniel Smits Bertelsen, Per Ravn & Christian Thorn

Poker Million 2005 er opdelt i 13 indledende heats/shows hvor 6 spillere møder hinanden – vinderen af heatet går så videre til semifinalen og derefter ender de 6 bedste spillere i finalen.

Alle heats/shows inklusiv semifinalerne er blevet optaget i SKY studierne i London – dog vil selve finalen først blive optaget d. 19. august.

Det er naturligvis verdensmesterspillet, Texas Hold’em der spilles. Seerne vil kunne følge hver enkelt spillers 2 "lukkede" kort via kameraer placeret under et specielt designet glasbord. Endvidere er der blevet installeret en pulsmåler på hver af spillerne så seerne får en fornemmelse af hvem der har mest is i maven når der bluffes osv.

"The Voice of poker", amerikanske Jesse May vil guide seerne gennem programmerne.

Klik ind på http://www.pokermillion.com/ for at finde mere info om selve turneringen og spillerne. Samt gå ind på http://kanal5.tvdanmark.dk/ for at finde programoversigten for Poker Million 2005.