I fredags angreb EU-kommissionen officielt det svenske spillemonopol på grund af dets ulovlige grundlag.

EU-kommissionen anser ikke at det svenske spillemonopol har et socialt motiv, men at formålet er at tjene penge til staten. Dette er ifølge EU lovgivning ulovligt idet en medlemsstat, som f.eks. Sverige, ikke må monopolisere et marked for at tjene penge.

Ladbrokes Manager i Danmark, Richardt Funch udtaler "Der er ingen tvivl om, at opretholdelsen af de skandinaviske monopoler for alvor begynder at vakle. EU Kommissionen har nu officielt påbegyndt sager mod både det svenske og danske spillemonopol idet de anser lovligheden i disse monopoler for tvivlsomme.

Dette burde være endnu et klart signal til den danske regering om, at afskaffe monopolet og snarest muligt påbegynde udarbejdelsen af en mere moderne og fremtidssikret spillelovgivning der tager højde for bl.a. EU’s indre marked."