Vi har allerede fået placeret flere af de største stjerner i nye klubber i dette transfervindue, men der er masser af handler på vej. Følg dem på Holdnyt.dk...

En del transferrygter er selvfølgelig fri fantasi fra opfindsomme sportsredaktioner, der skal have fyldt spaltepladsen i en fodboldfattig periode. Men ofte rammer sportsjournalisterne plet med deres bud, og fodboldspillerne kan ikke længere snige sig ubemærket rundt til de forskellige klubber uden pressen står klar til at spørge om forhandlingerne.

Ofte er spillernes agent også gode til at orientere pressen om mulige handler for at lokke flere interesserede klubben ud af busken til en rask budkrig. Klubberne spiller selvfølgelig med på dette lille transfer-leg via pressen, så det er en ganske særlig periode, hvor man ikke helt skal tro på, alt der står i sportsaviserne.

Angrebsstjerner søger nye græsgange

Vi har allerede fået placeret flere at de største stjerner i nye klubber i dette transfervindue med Neymar i Barcelona, Falcão til Monaco, Mario Götze til Bayern München, Carlos Tévez til Juventus og seneste handler kunne ligne Edinson Cavani til franske PSG.

Men vi er langt fra færdig endnu. Der skal nok stadig findes en ny klub til Luiz Suarez, hvor Arsenal skulle have interesse. Og så vil Barcelona vist meget gerne forstærke forsvaret med Thiago Silva. Derudover skulle Manchester United nu have interesse i Cesc Fábregas efter deres førstevalg Thiago Alcântara foretrak at følge Pep Guardiola til Bayern München.

Tottenham mangler en angriber og skulle være tæt på at hente Christian Benteke fra Aston Villa, mens Stevan Jovetic skulle være kørt i stilling til at blive kommende Manchester City-spiller. Real Madrid har heller ikke for alvor foldet sig ud endnu, og det bliver spændende at se, hvem Carlo Ancelotti vælger at hente til den spanske hovedstad.

Og så har vi jo Nicklas Bendtner, der er på ivrig klubjagt, og Christian Eriksen kan også finde på at finde en ny klub denne sommer.

I kan følge alle transfers og rygter på vores Holdnyt.dk

Udvalgte Transfers

Overgangssum

Fernandinho fra Shakhtar Donetsk til Manchester City 30 millioner euro
Maarten Stekelenburg fra Roma til Fulham ikke oplyst
Jesus Navas fra Sevilla til Manchester City 14,9 millioner euro
Jores Okore fra FC Nordsjælland til Aston Villa ikke oplyst
Nicklas Helenius fra AaB til Aston Villa ikke oplyst
Andy Carroll fra Liverpool til West Ham ikke oplyst
Andre Schürrle fra Leverkusen til Chelsea 18 millioner euro
Carlos Tévez fra Manchester City til Juventus 12 millioner euro
Andreas Cornelius fra FCK til Cardiff 7,5 millioner euro
Paulinho fra Corinthians til Tottenham 17 millioner euro
Wilfried Bony fra Vitesse til Swansea 12 millioner euro
Neymar fra Santos til Barcelona 57 millioner euro
Fernando Llorente fra Athletic Bilbao til Juventus Fri transfer
Radamel Falcão fra Atletico Madrid til Monaco  60 millioner euro
Stephan Andersen fra Evian til Betis Fri transfer
Isco fra Malaga til Real Madrid 24 millioner euro
David Villa fra Barcelona til Atletico Madrid 5,1 millioner euro
Olof Mellberg fra Villarreal til FCK Fri transfer
Thiago Alcântara fra Barcelona til Bayern München 25 millioner euro
Mario Götze fra Dortmund til Bayern München 37 millioner euro
Henrikh Mkhitaryan fra Shakhtar til Dortmund 25 millioner euro
Mario Gomez fra Bayern München til Fiorentina 16 millioner euro
James Rodríguez fra Porto til Monaco 45 millioner euro
João Moutinho fra Porto til Monaco 25 millioner euro
Pierre-Emerick Aubameyang fra Saint-Etienne til Dortmund 13 millioner euro