Masser af specials, live-betting, specielle Tips 12-kuponer og stor tro på Griezmann. Danske Spils forventninger til EM er skyhøje.

BetXpert tager pulsen på bookmakerne, inden det går løs med 2016's helt store fodbold-begivenhed: EM-slutrunden i Frankrig.

Hvordan er dagsformen hos spilleselskaberne, og hvad kan vi spillefugle forvente os? Læs vores interview med Danske Spil* her.

Hvilke forventninger har I til det kommende EM?

- Vi håber og tror, at vi minimum kommer op på samme niveau som ved VM i 2014. Vi kommer til at have flere spil på EM end nogensinde, og selvom Danmark desværre ikke er med, så forventer vi omsætning på mindst samme højde som ved VM.

Barsler I med nye tiltag op til slutrunden?

- Det gør vi helt bestemt. Både på det produktmæssige (udbud af odds m.v.) og på mængden af tilbud og konkurrencer, så er EM slutrunden en af de største kampagner, vi nogensinde har kørt. Vi har blandt andet vores store EM-quiz, hvor man kan vinde daglige freebets.

- På Tips-siden har vi bl.a. med en Event-Tips12-kupon, hvor der skal tippes på 12 udsagn på EM-slutrunden. Og en Speciel Tips12 på selve finalen a la den, vi har haft på Europa League finalen eller Champions League finalen. Derudover er der også 3 klassiske Tips-kuponer på de indledende kampe, som alle har mindst 500.000 kroner i præmiepuljen. Herudover bidrager forhandlerne med en EM-guide med masser af vinderspil m.m.

Hvor har kunderne sat deres EM-penge indtil videre? 

- Indtil videre er Frankrig (odds 4) og England (odds 9) de to mest spillede til at vinde EM. Godt 20% er sat på hver af dem. Det er faktisk meget typisk, at England er et af de mest spillede lande til at vinde slutrunder, og at pengene ligeledes er kommet på værtsnationen og storfavoritten Frankrig kommer heller ikke bag på os.

- EM’s topscorer er det Antoine Griezmann (odds 10) der pt er mest spillet, knap 25% er på ham. Mens Cristiano Ronaldo er den næstmest spillede.

Hvilke spiltyper forventer I bliver mest populære?

- Vi forventer at det klassiske spil på kampvinder (1X2), før kampen starter stadig vil være det mest populære at spille på. Men en ting vi får mere og mere omsætning på og dermed forventer os rigtig meget af under slutrunden er Live-betting. Det er populært at spille, mens kampen er i gang, og man dermed kan sidde og se kampen og vurdere, om der kommer ingen/flere mål, hvem der scorer, hvor mange hjørnespark der kommer. Derudover tager vores kunder også fantastisk godt imod de mange specials, vi laver på kampene og turneringen i det hele taget.

- Det at spille på en fodboldkamp er ikke bare at odds’se på 1X2 - Vi ser en stigning i vores specialspil,hvor der ofte er høje odds at hente op at fx Christiano Ronaldo scorer direkte på frispark, Pepe får rødt kort o.l.

Hvor stor betydning har sådan en fodboldslutrunde for jeres forretning?

- Det har en kæmpe stor betydning, da der henover sommeren ikke ligger de store spilobjekter, så derfor er de lige år med slutrunder meget vigtige for os. Vi ærgrer os så bare over, at Danmark ikke er med. 

Hvem er jeres bud på EM-vinderen?

- Vi forventer, det bliver en dyst mellem Frankrig og Tyskland (som står til at møde hinanden i semifinalen hvis begge vinder deres grupper). Og så er vi da meget spændte på at se, om både Sverige og Island kan spille sig videre fra deres grupper.