Vi har taget et historisk kig på værtslandenes præstationer ved EM. For giver det et boost at være værtsland, eller bliver presset tværtimod alt for stort?
Vi har data fra i alt 14 EM-slutrunder, siden det første blev afviklet i 1960. Turneringen har gennem årene budt på massevis af uforglemmelige kampe, og som dansker ledes tankerne automatisk hen på en sommeraften under Göteborgs himmel i 1992.
Dannebrog kommer dog ikke til at svaje i vinden på de franske EM-arenaer denne sommer, da vi som bekendt ikke kvalificerede os. Det gør det franske flag til gengæld, da de som værter automatisk er med.
Inden du instinktivt spiller på Frankrig på grund af en klar hjemmebanefordel, så er det relevant at se, om hjemmebanen historisk set nu også giver vinger - eller om det tværtimod kan være en ulempe?
Se tabellen nederst, hvor vi har listet alle værtslandenes resultater op.
Plat og krone om EM-finalen
Værtsnationerne har generelt set haft det svært. I de første par turneringer, hvor kun fire nationer deltog, har vi dog fået to værtssejre. Dog skal det med, at Italien var forfulgt af held i 1968.
Semifinalen mellem værterne og Sovjetunionen endte 0-0, og kampen blev derefter afgjort ved at slå plat og krone. Ja, kære læser, du læste rigtigt - der blev slået med en mønt om at komme i EM-finalen. Her var heldet med italienerne, og de skulle senere møde stor modstand mod Jugoslavien i finalen, hvor første kamp endte 1-1. Derfor spillede man faktisk en ny kamp, før at Italien afgjorde løjerne. Finalen ville de trods alt ikke afgøre med møntkast.
Der har dog også været mere suveræne værtssejre. Frankrig er værter for turneringen i år, men da de senest stod med ansvaret, nemlig i 1984, gik de ganske flot gennem turneringen.
En storspillende Michel Platini scorede hele ni mål i fem kampe, og de gik gennem gruppespillet med maksimumpoint. Nok skulle de i straffesparkskonkurrence for at sende Portugal ud i semifinalen, men i finalen ekspederede de sikkert danskernes banemænd fra Spanien ud med 2-0.
Svært for værtslande i nyere tid
I nyere tid har opgaven som værtsland ikke medført særligt opløftende resultater. Vesttyskland var blandt de store favoritter i 1988, men presset var måske for stort, og de tabte semifinalen. Det samme kan siges om England i 1996.
Portugal stikker dog lidt ud, da de i 2004 spillede sig i finalen. Her var de gigantiske favoritter mod Grækenland, men de gjorde ikke arbejdet færdigt. Grækerne leverede en overraskelse på størrelse med Danmarks i 1992 og vandt turneringen.
Siden da har værtslandene end ikke spillet sig videre fra gruppespillet - det skal dog siges, at det i Østrig, Schweiz, Polen og Ukraine heller ikke er tradtionelle fodboldsværvægtere.
Værst gik det for Polen i 2012, der havde en lovende trup med en stærk stamme af Dortmund-spillere, men de formåede ikke at vinde en eneste kamp og blev sidst i gruppespillet.
Sådan klarer værtslandene sig
Det skal bemærkes, at der indtil 1976 kun deltog fire lande i slutrunden. Fra 1980 var der otte hold med, og siden 1996 har der været 16 hold med til slutrunden.
| Årstal | Værtsland | Slutplacering |
| EM 1960 | Frankrig | 4.plads |
| EM 1964 | Spanien | Vinder |
| EM 1968 | Italien | Vinder |
| EM 1972 | Belgien | 3.plads |
| EM 1976 | Jugoslavien | 4.plads |
| EM 1980 | Italien | 4.plads |
| EM 1984 | Frankrig | Vinder |
| EM 1988 | Vesttyskland | 3/4.plads |
| EM 1992 | Sverige | 3/4.plads |
| EM 1996 | England | 3/4.plads |
| EM 2000 | Holland | 3/4.plads |
| Belgien | Gruppespil | |
| EM 2004 | Portugal | 2.plads |
| EM 2008 | Østrig | Gruppe |
| Schweiz | Gruppe | |
| EM 2012 | Polen | Gruppe |
| Ukraine | Gruppe |
