Elmer Møller vs Gabriel Diallo (24/4) - odds og spilforslag
Det var karrieredefinerende for Elmer Møller, da han slog Federico Cina i første runde af Madrid Masters. Et episk drama, der lige var ved at slippe ud af hånden på danskeren med en af verdens bedste baghænder. Elmer er ikke uden muligheder i 2. runde, når formsvage Gabriel Diallo står på den anden side af nettet i Madrid.
Spil på Elmer over Diallo hos Danske Spil
Elmer Møller vs Gabriel Diallo odds
Se alle dagens tennis odds i matchcenter.
Elmer Møller til at vinde første sæt over Gabriel Diallo til odds 2,09 hos Danske Spil
- Det er altid giftigt, at komme fra en så emotionel sejr som Elmer fik mod Cina. Jeg tror, at han kommer ud for fuld blæs, og så kan gassen gå af ballonen i løbet af kampen
- Diallo skal formentlig bruge noget tid på at finde momentum på grus, og han har heller ikke alverdens selvtillid i øjeblikket
- Elmer er den spiller med momentum i Madrid. Han har spillet seks sæt i træk og vundet alle, mens Diallo ikke har spillet en kamp siden mod Zverev i München, hvor han fik ørerne i maskinen
Se alle aktuelle odds tips i tips-oversigten
Optakt: Største sejr i karrieren
Sejren i Madrid over Cina må stå øverst over individuelle sejre i Elmer Møller karriere. Især efter et udfordrende år. Danskeren har lavet så vilde ting i Davis Cup, at jeg ikke vil tillade mig at placere den over de resultater, men individuelt er der ingen tvivl i mit sind.
I et drama af dimensioner havde Elmer en solid føring med sæt og 5-3 i andet sæt. Talrige matchbolde blev misbrugt, men han samlede sig selv op og vandt i tiebreak i andet sæt.
"Hit the ball" og "believe in yourself" lød det fra Elmers træner i de afgørende momenter af kampen, hvilket var kodeordene til succes.
Elmer faldt sammen på jorden og krammede sin lejr i en fejring, der var en Grand Slam værdig. Nu skal han samle sig op og fokusere på næste opgave mod canadiske Gabriel Diallo.
Canadisk krise
En storserver, der stod i kvartfinalen i Madrid i 2025 er nok det sidste Elmer skal bede om. Men graver man dybere, så er det ikke så skræmmende, at få Diallo i en 2.runde i en Masters 1000.
Bortset fra en sejr mod upåagtede Sachko i München, så har Diallo ikke fået sæt i sine tre sidste kampe på grus. Han har ikke magtet af få fire partier i noget sæt i de tre kampe på grus i 2026.
Det kommer ovenpå en formkrise, hvor han kun én gang i denne sæson har vundet to kampe i træk (Indian Wells).
Derfor har markedet også vægtet kampen mellem Diallo og Elmer relativt lige. På den ene side har man form og data på kort sigt, der tilgodeser Elmer.
På den anden side har man langsigtede data og rangering (Diallo er nummer 36 i verden kontra Elmer som nummer 169). Det er svært at vurdere, hvilke faktorer, der bliver udslagsgivende.
Vejret kan blive en faktor
Vi går fra næsten 30 grader og sol til køligere dage omkring 20 grader i Madrid. Der vil også være risiko for regn fredag, hvor Elmer skal spille.
Selvom Diallo lavede et af de vildeste resultater på grus i 2025, da han slog Francisco Cerundolo i tre sæt ved French Open i tunge betingelser, så skal det ikke være godt for ham med køligere vejr og en tung bane.
Canadieren har selv udtalt, at hans serv er mest effektiv på grus, men det vil primært gælde hurtigere baner. Får vi tunge baner fredag bliver serven knap så effektiv.
På den anden side, så vil Elmers baghånd ikke være et dræbervåben på samme måde som mod Cina, hvis det bliver langsommere betingelser.
Danskerens baghånd genererede mange point mod Cina, hvilket han nok ikke får mulighed for på samme måde fredag. Sidste gang Elmer spillede på en tung grusbane var i Bukarest, da han fik tre partier mod Mariano Navone.

Tilføj kommentar